Overlæge til Idrætskirurgisk Enhed, Ortopædkirurgisk Afdeling M, [xxxxx]

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København NV

En fuldtidsstilling som Overlæge på Idrætskirurgisk Enhed M51, Ortopædkirurgisk Afdeling M, [xxxxx], er ledig til besættelse snarest muligt.

Idrætsenheden på [xxxxx] er landets største inden for idrætskirurgi og idrætstraumatologi. Den har højt specialiseret funktion indenfor idrætskirurgi (multiligamentkirurgi i knæ, menisk- og brusk-transplantation, korsbånds- og bruskkirurgi hos børn samt trochleaplastik), og regional funktion inden for bl.a. hofteartroskopi revisionskorsbåndskirurgi og revisions bankart. Desuden varetager Idrætsenheden artroskopisk behandling i skuldre, thoracoscapulærled, sternoclavikulærled, albuer, knæ- og ankelled, samt åben og skopisk behandling af bindevævsskader.

Idrætsenheden består af 12 speciallæger (2 professor, 9 overlæger og 2 afdelingslæger). Der foretages ca. 1400 idrætskirurgiske indgreb og ca. 8500 ambulante besøg om året. Enheden fungerer i tæt tværfagligt og forskningsmæssigt samarbejde med bl.a. Institut for Idrætsmedicin, M81, Fysioterapeutisk Afdeling og Radiologisk Afdeling. Enheden fungerer som en selvstændig sektion i Ortopædkirurgisk Afdeling og har egne konferencer, separat uddannelsesprogram og egne ambulatorie- og sekretariatsfunktioner. Enheden er en del af IOC Research Center Copenhagen.

Enhedens læger er i et vist omfang subspecialiserede, og fokus i den aktuelle stilling er flerligament, børnekorsbånd og ankelartroskopi,

Vi forudsætter, at du:

• kan udføre almindelige idrætskirurgiske operationer i knæ, så som meniskbevarende kirurgi og korsbåndrekonstruktion

• kan udrede og udføre korsbåndkirurgi hos børn med åbne epifyser.

• kan udrede og udføre den artroskopiske og åbne behandling af multiligament kirurgi i knæet herunder PCL rekonstruktion.

• kan udrede og udføre den artroskopiske og åbne behandling af erhvervede patologier i og omkring ankel og underbenet

• kan varetage akut traumatologi på bagvagtsniveau.

Vi forventer, at du:

• er indstillet på teamsamarbejde med de øvrige kirurger i Idrætsenheden og Ortopædkirurgisk afdeling, samt med yngre læger, sygeplejersker, anæstesipersonale, fysioterapeuter mv.

• ønsker at deltage aktivt i forskning

• har interesse for og gerne stået for arbejde med IT herunder SP

• er initiativrig, fleksibel og stabil i den daglige klinik og vil bidrage til enhedens trivsel

• er fagligt ambitiøs og ønsker at udvikle dine egne og Idrætsenhedens kompetencer

• deltager aktivt i uddannelsen på præ- og postgraduat niveau herunder vejleder for hoveduddannelses-, intro- og KBU-læger.

Vi tilbyder:

• et fagligt og organisatorisk spændende miljø

• høj grad af selvstændigt ansvar

• en travl dagligdag med udfordrende opgaver

• store muligheder for faglig og forskningsmæssig personlig udvikling

Stillingen er på sigt vagtfri. Enhedens læger står til rådighed i forbindelse med udtagning af bindevæv fra donorer.

Afdelingen

Ortopædkirurgisk Afdeling M, består af 2 stationære sengeafsnit, et kombineret elektivt- og sammedagskirurgisk sengeafsnit, egen operationsgang, 2 ambulatorier, en idrætskirurgisk enhed samt en selvstændig idrætsmedicinsk funktion med eget ambulatorie. Der er 300 ansatte, herunder 85 læger.

Afdelingen varetager den akutte behandling af ortopædkirurgiske lidelser for optageområdet og har derudover en bred ortopædkirurgisk elektiv funktion inden for fodkirurgi, idrætskirurgi og idrætsmedicin, alloplastikkirurgi, traumekirurgi og håndkirurgi. Der er årligt 32600 ambulante besøg og 6040 operationer på afdelingen.

Afdelingen varetager regionsfunktion inden for fodkirurgi, artroskopisk kirurgi og skulderalloplastik kirurgi, samt højt specialiseret funktion inden for artroskopisk kirurgi.

Afdelingen er aktiv forskningsmæssigt med 6 tilknyttede professorater samt et varierende antal Ph.d. stillinger. Afdelingen producerede 112 publikationer i 2023.

Afdelingens arbejde er præget af gensidig tillid, godt samarbejde og faglig stolthed.

Hospitalet

Bispebjerg og Frederiksberg Hospital dækker som akuthospital optageområde ”Byen”, med godt 460.000 indbyggere. Der varetages opgave på hoved- og regionsniveau såvel som udvalgte højtspecialiserede områder. Hospitalet har udover de faglige kerneopgaver en stor uddannelsesportefølje og prioriterer forskning indenfor alle fagdiscipliner højt. De kommende par år afsluttes byggeriet af Nyt [xxxxx], hvilket åbner for helt nye muligheder for også den ambulante elektive kirurgi på Ortopædkirurgisk Afdeling.

Løn og ansættelse

Løn- og ansættelsesforhold vil være i overensstemmelse med gældende aftaler for overlæger.

Ansøgning

Motiveret ansøgning og CV skal være os i hænde senest fredag den 3. maj 2024. Din ansøgning skal udfærdiges i henhold til Sundhedsstyrelsens beskrivelse af de 7 lægeroller, og du bedes beskrive dine kompetencer i forhold til disse. På baggrund af denne beskrivelse foretages den faglige vurdering af ansøgere, der indkaldes til samtale. Der planlægges samtaler den 6. maj 2024.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Cheflæge Henrik Palm på telefon[xxxxx]eller Ledende Overlæge Torsten Warming[xxxxx]Kilde: [xxxxx]


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Læge", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i København NV.

Jobbet er oprettet på vores service den 19.4.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • 02.05.2024
  • Læge
  • København NV
  • Fredag den 03. maj 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som læger i København NV

Herunder ser du udviklingen i udbudte læge i København NV over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal læger.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte læger over tid

Dato Alle jobs som læger
17. maj 2024 11
16. maj 2024 10
15. maj 2024 8
14. maj 2024 7
13. maj 2024 8
12. maj 2024 9
11. maj 2024 9
10. maj 2024 7
9. maj 2024 7
8. maj 2024 8
7. maj 2024 8
6. maj 2024 8
5. maj 2024 7
4. maj 2024 7
3. maj 2024 9
2. maj 2024 5
1. maj 2024 7
30. april 2024 7
29. april 2024 6
28. april 2024 6
27. april 2024 6
26. april 2024 6
25. april 2024 6
24. april 2024 8
23. april 2024 8
22. april 2024 8
21. april 2024 7
20. april 2024 7
19. april 2024 6
18. april 2024 6
17. april 2024 6