Frisk på forandring? Læger søges til spændende stillinger i [xxxxx] Hovedstaden

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København Ø

Er du midt i karrieren og ønsker et spændende job med faste arbejdstider og plads til familien?
Måske har du afhændet din praksis, men har et ønske om fortsat at arbejde?
Er du yngre læge og ønsker du en stilling med en spændende blanding af klinik, supervision og undervisning, som du kan bruge i din videre karriere?
Ønsker du eventuelt mulighed for at arbejde på nedsat tid?


Hos os er der plads til det hele.

Om jobbet
Du bliver hos os en del af sundhedsenheden, der varetager sundhedsbetjeningen af alle indsatte i kriminalforsorgen Hovedstadens fængsler og arrester. Sundhedsenheden består af en tværfaglig medarbejdergruppe, som du vil arbejde tæt sammen med. Sundhedsenheden ledes af en klinisk overlæge og to oversygeplejersker. Vi kan tilbyde dig et fleksibelt job i Hovedstadens Sundhedsenhed, hvor der er fokus på god tid til at løse de faglige opgaver, som primært er almenmedicinske. Sundhedsenheden har hovedklinik på Vestre Fængsel, og det er herfra, at sundhedsbetjeningen udgår.

  • Stilling 1 - Afdelingslæge stilling forankret i Horserød statsfængsel:
    Stillingen vil især betjene område Hovedstadens nordlige matrikler Helsingør Arrest og Horserød Fængsel, hvortil der vil være direkte fremmøde. Der vil, alt efter stillingsstørrelse, også være fremmøde på Vestre fængsel.
  • Stilling 2 - Afdelingslægestilling / 1. reservelæge stilling forankret i Vestre Fængsel med udkørende funktion:
    Stillingen betjener især Københavns Fængsler, men en til to gange om ugen vil der forventes fremmøde på en af områdets øvrige matrikler, eks Ellebæk Udrejsecenter. Stillingen kan være deltid eller fuldtid.

Hverdagen er dynamisk, der er afveksling i opgaverne og mulighed for at gøre en stor forskel for mennesker på kanten af samfundet.

Din nye arbejdsplads
kriminalforsorgens vision er grundlaget for vores arbejde. Visionen er at bringe mennesker sikkert videre til et liv uden kriminalitet og værdien at balancere kontrol og sikkerhed på den ene side - og støtte og motivation på den anden.

Vi er en god arbejdsplads, der prioriterer den faglige sparring med kollegaer, da vi ved, at vi sammen ved mere. Sparring er også utrolig vigtig, da arbejdet med indsatte ofte giver nogle nye, skæve og interessante vinkler på lægearbejdet. Du vil derfor blive udfordret på problemstillinger, der ligger ud over det ordinære faglige lægearbejde. Kontakten til de indsatte sker i form af tilsyn og konsultationer, hvor der er et stort fokus på sikkerhed, og du vil opleve et trygt og sikkert arbejdsklima. Der benyttes i udgangspunktet IT som i almen praksis (XMO).

Arbejdsmiljøet er sammensat af flere forskellige faggrupper, der problemfrit samarbejder på tværs. Det primære samarbejde er især med sygeplejegruppen, som forestår det helt nære arbejde med de indsatte. Vi har fokus på opgaven i centrum, og du vil få en masse kollegaer, der lægger vægt på faglighed, engagement og en humoristisk, uhøjtidelig, åben omgangstone og hjælpsomhed er en værdi, vi værdsætter - også på tværs af faggrænser.

Hvem er du?
Vores nye kollegaer skal trives med at arbejde i et levende og anderledes miljø med mange forskellige klienter og samarbejdspartnere.

Vi kunne godt tænke os, at du opfylder følgende:

  • Stilling 1 - forankret i Horserød: Du er speciallæge i almen medicin eller har anden relevant klinisk speciallægeuddannelse.
  • Stilling 2 - forankret i Vestre Fængsel kan besættes som 1. reservelægestilling og er således relevant for kandidater, der endnu ikke er specialister, (KBU bestået) men som har interesse for det almen medicinske felt.
  • Du er engageret i samfundsforhold og indstillet på at gøre en forskel for de, der er på kanten af og på kant med samfundet
  • Du har gerne erfaring med/interesse for misbrugsbehandling og psykiatri
  • Du har gerne undervisningserfaring og vil bidrage til undervisningen i Sundhedsenheden
  • Du har godt humør og god energi. Vi har en sjov og munter omgangstone. Ansøgere med humoristisk sans er et par skridt foran.
  • Du har evnen til at samarbejde og du er psykisk robust.

Det formelle
Arbejdstiden kan både aftales at være fuld tid eller deltid. Arbejdsugen er fordelt på hverdage fra kl. 08:00- 16:00 eller kl. 08:00 – 15:24. Der vil, hvor relevant, løbende afholdes oparbejdede fridage. Der er ikke vagt- eller weekendarbejde.

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst for læger i Staten, hvor der er mulighed for at forhandle individuelle tillæg.

Der er tale om faste stillinger til besættelse snarest muligt.

  • Stilling 1 - Afdelingslæge-stilling forankret i Horserød Fængsel:
    Dit primære arbejdssted er Horserød Fængsel, Esrumvej 367, 3000 Helsingør.
  • Stilling 2 - Afdelingslægestilling/1. reservelæge stilling forankret i Vestre fængsel med udkørende funktion:
    Dit primære arbejdssted er Vestre Fængsel, Vigerslev Allé 1D, 2450 København SV.

For allerede ansatte tjenestemænd i staten kan der være mulighed for at bevare din tjenestemandsansættelse.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med en evt. samtale giver dit samtykke til, at kriminalforsorgen må indhente oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister.

Ved at søge elektronisk sikrer du, at ansøgningen modtages korrekt og dermed, at du kommer i betragtning til den ledige stilling.

Ansøgning, CV, dokumentation for uddannelse samt andet relevant materiale skal være modtaget i rekrutteringssystemet senest tirsdag den 25. oktober 2022.

Vi afholder løbende samtaler.

Hvis du indkaldes til samtale, bedes du til samtalen medbringe identifikation f.eks. pas eller kørekort.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen, kan du ringe til overlæge i Sundhedsenheden Ditte Skovdal på telefon 72555331.

Om kriminalforsorgen Hovedstaden
kriminalforsorgen Hovedstaden består af Områdekontoret i København, Transport og bevogtningsenheden, Ungekriminalforsorgen, et åbent fængsel, et udrejsecenter, et udlændingecenter, otte arresthuse, fem afdelinger i friheden samt tre udslusningsfængsler, som geografisk ligger i Københavnsområdet, Nordsjælland, på Bornholm og Færøerne.

Området har ca. 1250 ansatte, fordelt på fængselsbetjente, transportbetjente, værkmestre, institutionsmedarbejdere, socialrådgivere, lærere, sundhedsfagligt personale, pædagogiske assistenter, køkkenmedarbejdere, servicemedarbejdere, akademikere og administrative medarbejdere.

For yderligere information om kriminalforsorgen henvises til hjemmesiden www.kriminalforsorgen.dk

kriminalforsorgen Hovedstaden opfordrer alle interesserede – uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold – til at søge stillingen.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Læge", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i København Ø.

Jobbet er oprettet på vores service den 26.9.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Læge
  • København Ø
  • Tirsdag den 25. oktober 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som læger i København Ø

Herunder ser du udviklingen i udbudte læge i København Ø over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal læger.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte læger over tid

Dato Alle jobs som læger
31. maj 2024 2
30. maj 2024 2
29. maj 2024 2
28. maj 2024 2
27. maj 2024 3
26. maj 2024 3
25. maj 2024 3
24. maj 2024 3
23. maj 2024 3
22. maj 2024 1
21. maj 2024 1