Sundhedsfaglig akademiker til vurdering af lægemiddelsikkerhed på europæisk niveau

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København S

Vil du være med til at gøre en forskel for patienterne gennem overvågning af lægemiddelsikkerhed? Og har du lyst til at arbejde i en sektion, hvor samarbejde og arbejdsglæde er i højsædet? Så er du måske vores nye kollega i enheden for Lægemiddelovervågning.

Dine primære arbejdsopgaver

  • Dit arbejde vil primært bestå i at vurdere sikkerheden af markedsførte lægemidler
  • Du skal i samarbejde med dine kollegaer vurdere de sikkerhedsrapporter (Periodic Safety Update Reports (PSUR)), som virksomheder udarbejder for godkendte lægemidler
  • Du skal detektere og vurdere signaler fra data i den europæiske bivirkningsdatabase, EudraVigilance
  • Du er med til at foretage medicinskfaglig vurdering af problemstillinger, som forelægges EUs bivirkningskomité (PRAC) i EMA.


Din hverdag hos os
Du bliver en del af en dynamisk sektion med ca. 35 medarbejdere, som er opdelt i to teams. Vores arbejde er organiseret i medstyrende faglige matrix-grupper på tværs af sektionens to teams. Vores arbejdsklima er uformelt og præget af stor selvstændighed i opgavevaretagelsen, stærkt fagligt engagement, humor og gensidig respekt.

Med nysgerrighed og fagligt engagement vurderer vi sikkerheden ved lægemidler på vegne af hele EU og sikrer dermed, at produktinformationen til både læger, patienter og borgere er fyldestgørende.

Hos os er det vigtigt med en god start. Du vil derfor få en omfattende introduktion til såvel de konkrete arbejdsopgaver, som vores sektion og Lægemiddelstyrelsen.

Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer
Du har en sundhedsfaglig akademisk uddannelse med et betydeligt medicinsk indhold, som fx humanbiolog, biomediciner, medicin med industriel specialisering, farmaceut, læge eller dyrlæge – gerne suppleret med en ph.d. Du skal have kendskab til og interesse for farmakologi og sygdomslære.

Det vil være en fordel, hvis du har erfaring inden for lægemiddelovervågning (pharmacovigilance) og/eller det regulatoriske arbejde med lægemidler.

Som person ser vi gerne, at du som én af vores nye kollegaer:

  • Er motiveret for tværfagligt samarbejde og er god til at skabe nye relationer
  • Trives med driftsopgaver på et højt fagligt niveau
  • Kan håndtere fagligt komplicerede problemstillinger og udtrække det essentielle
  • Kommunikerer ubesværet på både dansk og engelsk.
  • Kan balancere fordybelse i faglige problematikker med overholdelse af tidsfrister.


Vi lægger vægt på, at du er fleksibel, har et godt humør og trives i en afvekslende hverdag. Du forstår at planlægge og prioritere dine opgaver i samarbejde med andre, og du bevarer en positiv tilgang, selv når der er travlt.

Vi tilbyder

  • Et meningsfuldt job der er præget af stor faglighed - som gør en forskel for patienter og sundhedsprofessionelle
  • Et stærkt fagligt miljø, hvor du sammen med dygtige og engagerede kolleger med en god teamånd får mulighed for at anvende din farmakologiske og medicinske viden
  • Mulighed for at udvikle dine kompetencer inden for et bredt felt af pharmacovigilance arbejdsopgaver
  • Fleksible arbejdsvilkår og indflydelse på eget arbejde
  • En arbejdsplads med gode udviklingsmuligheder og sociale aktiviteter.


Om sektionen Lægemiddelovervågning EU
Du vil høre under sektionen Lægemiddelovervågning EU, som er en del af enheden for Lægemiddelovervågning.

I Lægemiddelovervågning EU er vores primære opgave relateret til evaluering af lægemiddelsikkerheden gennem bl.a. evaluering af bivirkningsindberetninger fra hele verden og studier af lægemidlerne. Vi har et stort fokus på patientsikkerhed, og vi understøtter, at sikkerhedsinformationer til patienter og sundhedsprofessionelle bliver opdateret. Samarbejdet i den europæiske bivirkningskomite (PRAC) er centrum i vores daglige arbejde, og vi arbejder tæt sammen med andre europæiske myndigheder om at sikre en høj standard for lægemiddelsikkerheden.

Du kan læse mere om os på Lægemiddelstyrelsen.dk.

Om ansættelsen
Du bliver ansat efter gældende overenskomst.

Stillingen er en fast stilling på fuld tid, som er til besættelse fra 1. december 2023.

I Lægemiddelstyrelsen træffer vi afgørelser i myndighedssager, og derfor er det vigtigt for os, at der ikke kan stilles spørgsmålstegn ved vores habilitet. Derfor er det en forudsætning for ansættelse i Lægemiddelstyrelsen, at du ikke ejer aktier, anparter, andele eller lignende i en lægemiddel- og/eller medicovirksomhed. Ejer du i dag såkaldte medarbejderaktier i en lægemiddel- og/eller medicovirksomhed, har du dog en vis periode til at afhænde disse aktier.

Kontakt os gerne
Få mere at vide om stillingerne ved at ringe til teamleder Mai Frederiksen Raun på telefon 4488 9558 eller teamleder Pernille Lynge Gammelgaard på telefon 9351 4312.

Er du interesseret?
Klik på "søg stillingen" og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 39-41 .

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Læge", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i København S.

Jobbet er oprettet på vores service den 26.8.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Læge
  • København S
  • Søndag den 24. september 2023

Lignende jobs

  • Læge i København

    Er du neurolog og interesseret i lægemidler? Overvejer du et lægejob uden for klinikken, eller kommer du fra lægemiddelindustrien med erfaring i udvikling af neurologiske lægemidler og vil prøve no..
    • Læge
    • København
    Få mere info
  • Læge (studiejob) i København NV

    Vil du være med til at udvikle en ny funktion indenfor vagtplanlægning? Så har du nu muligheden for et job med spændende opgaver, hvor der er plads til at udvikle rapportering vedrørend..
    • Læge
    • København NV
    Få mere info
  • Læge i København S

    AFDELINGSLÆGE INDENFOR NEUROLOGI TIL LÆGEMIDDELSTYRELSENEr du neurolog og interesseret i lægemidler? Overvejer du et lægejob uden for klinikken, eller kommer du fra lægemiddelindustrien med erfari..
    • Læge
    • København S
    Få mere info
  • Læge i København S

    AFDELINGSLÆGE INDENFOR KLINISK FARMAKOLOGI, INTERN MEDICIN EL. LIGNENDE TIL LÆGEMIDDELSTYRELSENEr du læge og interesseret i lægemidler? Overvejer du et lægejob uden for klinikken, eller kommer du .
    • Læge
    • København S
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som læger i København S

Herunder ser du udviklingen i udbudte læge i København S over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal læger.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte læger over tid

Dato Alle jobs som læger
30. april 2024 4
29. april 2024 4
28. april 2024 3
27. april 2024 3
26. april 2024 3
25. april 2024 3
24. april 2024 3
23. april 2024 3
22. april 2024 3
21. april 2024 3
20. april 2024 3
19. april 2024 2
18. april 2024 2
17. april 2024 2
16. april 2024 2
15. april 2024 3