Har du interesse for psykoterapi? Så søger vi dig til stillingen som speciallæge i Psykoterapeutisk Afsnit, Psykiatri...

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København S

Vil du have en unik mulighed for at blive en del af et team på et dynamisk center, hvor patienten altid er i centrum? Så læs med her.

Vi har et vedvarende ønske om at dygtiggøre os, og om at forbedre behandlingstilbuddene for vores patienter. Det skal du være med til!

Velkommen indenfor hos psykoterapeutisk afsnit

I psykoterapeutisk afsnit varetager vi behandling af patienter med ikke-psykotiske lidelser i henhold til beskrivelserne for ”pakke-forløb”. Sammen med din kolleger kommer du til at varetage behandlingen af depressiv enkeltepisode og periodisk depression på hovedfunktionsniveau og behandling af personlighedsforstyrrelser på både hoved- og regionsfunktionsniveau.

På afsnittet har vi inden for de senere år gennemgået en forbedringsproces med fokus på at imødekomme et øget kapacitetshensyn. Vi er således blevet flere medarbejdere i afsnittet, og vi har organiseret behandlingen i to teams; Team A, som varetager hovedfunktion for ængstelig-evasiv personlighedsstuktur samt regionsfunktion for patienter med personlighedsforstyrrelser af både emotionel ustabil af borderline type og ængstelig-evasiv type. Team B varetager hovedfunktionspakkeforløb for depression og emotionelt ustabil personlighedsstruktur.

Hvordan vil din hverdag se ud?

Dine kliniske arbejdsopgaver består bl.a. af:

  • Indledende vurderinger og opfølgende samtaler
  • Deltage i gruppeterapi
  • Varetage individuelle terapiforløb
  • Deltage i psykoedukation af patienter og pårørende
  • Deltage i undervisning af kolleger og studerende
  • Udøve supervision, dels internt i afsnittet, dels af yngre læger i speciallægeuddannelsen


Behandlingen du varetager er overvejende gruppebaseret. Metodemæssigt anvender vi både kognitivadfærdsterapi, dialektisk adfærdsterapi og dynamisk/mentaliseringsbaseret terapi, hvorfor det er en fordel – men ikke et krav – at du har kendskab hertil, gerne på specialistniveau.

Vores forventninger til dig

Vi forventer, at du er speciallæge i psykiatri. Har du psykoterapeutisk grunduddannelse og evt. specialist eller supervisorgodkendelse er det en fordel, men ikke en nødvendighed. Vi kan tilbyde uddannelse heri.

Derudover ønsker vi, at du:

  • Engagerer dig i den daglige drift og bidrager med din faglighed
  • Udviser fleksibilitet
  • Bidrager aktivt og med initiativ til fortsat at sikre et godt arbejdsmiljø og et godt tværfagligt samarbejde.
  • At du har en positiv indstilling og en god portion humor

Hvad tilbyder vi dig?

  • Sammenhæng mellem klinikken og forskning, blandt andet gennem et udbygget internt program med daglig mulighed for undervisning. Har du interesse for forskning er der flere muligheder herfor – Psykiatrisk Center Amagers forskning har fokus på socialt udsatte, dobbelt diagnoser, men også patientens oplevelse af psykopatologiske fænomener.
  • Medarbejdere og synlige ledere med engagement, humor og god kollegial sparring


Lidt om dine kommende kolleger:

Vi er en ambulant enhed med 5 speciallæger, 2 yngre læger, psykologer, tværfagligt behandlerpersonale, ½ socialrådgiver og sekretærer. Vi er kendetegnet ved vores stærke tværfaglige samarbejde, en høj grad af selvstændighed blandt medarbejderne, gensidig respekt og ansvarlighed for afsnittets opgaver.

Løn- og ansættelsesforhold

Stillingen er med tiltrædelse den 1. januar 2024 eller snarest derefter.

Stillingen er 37 timer ugentligt og er vagtbærende. Du deltager enten i døgnbagvagt eller Speciallægevagt i Front (SIF) med forventeligt 2-3 vagter fra kl. 15.30-20.00 månedligt samt en weekend hver anden måned. Aktuelt er ordningen særskilt aflønnet.

Du vil blive ansat efter gældende overenskomst.

Interesseret?

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte cheflæge Henrik Nørbak-Emig på [email protected] samt 30369593 eller afsnitsledende overlæge Pernille Bengtsson på [email protected]

Søg stillingen via link på siden senest den 1. december 2023. Ansøgningen skal indeholde oplysninger om CV, autorisation/eksamensbevis samt oplysninger om tidligere ansættelser.

Om Psykiatrisk Center Amager

Psykiatrisk Center Amager har et optageområde, der på nær Christianshavn dækker hele Amager og Vesterbro inkl. Sydhavnen. Befolkningstallet udgør omkring 250.000 borgere med forventning om yderligere befolkningstilvækst. Centeret har 9 døgnafsnit med i alt 129 sengepladser fordelt på fem intensive og fire åbne, subspecialiserede sengeafsnit.

Den ambulante behandling varetages i to psykiatriske ambulatorier på hhv. Hans Bogbinders Allé og Gl. Kongevej og i Psykoterapeutisk og Ældrepsykiatrisk Ambulatorium, som ligger på Digevej. Derudover har vi et Gadeplansteam, OPUS Ambulatorium, samt et botilbudsteam.

Psykiatrisk Center Amager er et universitetshospital med uddannelses- og undervisningsaktivitet samt en Forskningsenhed. Centeret er klassificeret til uddannelse af læger i alle stillingskategorier KBU- (klinisk basisuddannelse), speciallæge i almen medicin samt til introduktions- og hoveduddannelsesstillinger i psykiatri og til uddannelse af specialpsykologer. Centeret varetager studenterundervisningen af medicinstuderende på 10. semester ved Københavns Universitet.

Vil du vide mere om Psykiatrisk Center Amager? Se med her.

Du kan også læse mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Læge", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i København S.

Jobbet er oprettet på vores service den 2.11.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Læge
  • København S
  • Fredag den 01. december 2023

Lignende jobs

  • Læge i København K

    Vil du gerne hjælpe patienter fra alle samfundslag og følge dem fra start til slut? Og ønsker du at udvikle dine empatiske evner, mens du bruger din energi på alt fra scanninger til rådgivende samt..
    • Læge
    • København K
    Få mere info
  • Læge i København K

    Vi søger en ledende overlæge indenfor Gynækologi til Gynækologisk/obstetrisk afdeling på [xxxxx]Er du allerede leder eller har lyst til at blive det? Og drømmer du om e..
    • Læge
    • København K
    Få mere info
  • Læge i København K

    Vi søger obstetriske overlæger og afdelingslæger til Gynækologisk/Obstetrisk Afdeling, [xxxxx]Har du flair for og interesse for obstetrik? Er du erfaren speciallæge i o..
    • Læge
    • København K
    Få mere info
  • Læge i København K

    Vi søger overlæger og afdelingslæger i almen gynækologi til Gynækologisk-obstetrisk afdeling på [xxxxx] Er du allerede speciallæge i almen gynækologi, eller vil du gern..
    • Læge
    • København K
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som læger i København S

Herunder ser du udviklingen i udbudte læge i København S over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal læger.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte læger over tid

Dato Alle jobs som læger
14. maj 2024 2
13. maj 2024 2
12. maj 2024 2
11. maj 2024 2
10. maj 2024 2
9. maj 2024 2
8. maj 2024 2
7. maj 2024 2
6. maj 2024 4
5. maj 2024 4
4. maj 2024 4
3. maj 2024 4
2. maj 2024 4
1. maj 2024 4
30. april 2024 4
29. april 2024 4
28. april 2024 3
27. april 2024 3
26. april 2024 3
25. april 2024 3
24. april 2024 3
23. april 2024 3
22. april 2024 3
21. april 2024 3
20. april 2024 3
19. april 2024 2
18. april 2024 2
17. april 2024 2
16. april 2024 2
15. april 2024 3