Speciallæge i anæstesi med primærfunktion i Dagkirurgisk Afsnit, Anæstesiologisk Afdeling, SUH Køge

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Køge

Vi bliver større og søger derfor en speciallæge i anæstesiologi med primær funktion i Dagkirurgisk Afsnit, Anæstesiologisk Afdeling SUH, Køge


Har du glimt i øjet, faglig stolthed, ambitioner og ønsket om at være med helt fremme i et spændende subspeciale på en afdeling med højt til loftet?

Vores dagkirurgiske afsnit i Køge er blevet udbygget med endnu flere stuer, og derfor søger vi en dedikeret og dygtigkollega, der kan starte 1. juli 2023 eller efter aftale.

Du vil indgå i et lille team af yngre speciallæger, der dækker dagkirurgien i Køge og Roskilde. Vores fokus er en kontinuerlig optimering af hele patientforløbet, og vi har hver især et fagligt ansvarsområde. Derudover lægger vi vægt på et godt arbejdsmiljø og et stærkt sammenhold.

Afsnittet har 11 stuer, fordelt med 6 stuer i Køge og 5 stuer i Roskilde, og betjener følgende specialer: Ortopædkirurgi, Urologi, Gynækologi, Plastikkirurgi, Mammakirurgi og Mave-Tarmkirurgi. Vi arbejder frem mod et stort samlet afsnit i det nye hospital. I 2026-27 forventer vi, at afsnittet udvides med endnu flere operationsstuer.

Qua vores varetagelse af hele patientforløbet har vi en tæt tilknytning til vores samarbejdsafdelinger og plejepersonalet i både Anæstesi og Dagkirurgi. Et samarbejde vi vægter højt, og også har stort fokus på, som en del af det dagkirurgiske koncept.

Ledelsesteamet dækker begge matrikler og består af en Oversygeplejerske, to souschefer og en Overlæge.

Alle lægerne i afsnittet er vagtbærende og har derfor et stort samspil med den øvrige del af afdelingen. Du vil have primært arbejdssted i SUH Køge og vil være vagtbærende samme sted, men med mulighed for udefunktion i Roskilde.

Om dig


Du er teamorienteret, og du forventes at deltage aktivt i afdelingens udviklings-, forsknings- og undervisningsprojekter. Der er mulighed for i samarbejde med afdelingens forskningsenhed at forestå egne projekter. Brænder du for undervisning og uddannelse, vil du finde dig naturligt til rette her hos os.

Vi har et stort ønske om at finde dig, der:

  • Har bred klinisk erfaring inden for Anæstesi. Dagkirurgisk erfaring vægtes højt
  • Har interesse for blokader, både perifere og trunkale
  • Har interesse for og erfaring med undervisning og udvikling
  • Har dokumenteret forskningsinteresse
  • Ønsker at medvirke til en motiverende arbejdskultur på afdelingen
  • Har gode samarbejds- og kommunikationsevner
  • Er fagligt inspirerende og initiativrig

Vi sørger for


  • Samarbejde med dynamiske kolleger
  • Spændende opgaver og stimulerende miljø
  • Høj faglighed
  • Afdeling med høj og international forskningsaktivitet
  • Prioriteret uddannelse
  • Spændende vagter på operationsgang
  • Spændende hverdag

Anæstesiologisk Afdeling


Anæstesiologisk Afdeling er en afdeling i vækst både i forhold til den kliniske aktivitet, stigende kompleksitet knyttet til løbende hjemtag af højtspecialiserede funktioner, uddannelse og ikke mindst forskning. Organisatorisk har Anæstesiologisk Afdeling, SUH Roskilde, og Anæstesiologisk Afdeling, SUH Køge, haft fælles afdelingsledelse siden marts 2019.

Hovedopgaverne er:

  • Behandling og pleje af høj kvalitet til SUHs patienter inden for Anæstesi, Perioperativ smertebehandling, Operation, Intensiv Terapi samt komplekse nonmaligne smertetilstande
  • Præ- og postgraduat uddannelse af læger og sygeplejersker inden for det anæstesiologiske/intensive speciale
  • Forskning inden for specialet

Afdelingen er kendetegnet ved et godt tværfagligt samarbejde internt og eksternt. Vi arbejder i en foranderlig hverdag, både pga. mange akutte patientforløb og pga. større og mindre forandringer, der er skridt på vejen i hospitalets udvikling til et stort universitetshospital, som vil rumme regionens højt specialiserede behandlinger og samle de knyttede faglige specialer.

Det er en stor afdeling med ca. 550 medarbejdere, heraf ca. 85 læger. De seneste evalueringer fra de uddannelsessøgende læger er i top, og vi blev i både 2021 og 2022 kåret som den bedste uddannelsesafdeling i Danmark, ligesom vi i flere år har været den bedst evaluerede anæstesiafdeling til uddannelse af medicinstuderende. Der er et fremragende samarbejde i lægegruppen, der er fleksibel og ser løsninger og udviklingsmuligheder.

Afdelingen er fordelt på 3 operationsgange, 2 dagkirurgiske operationsafsnit, 2 opvågningsafsnit, 2 intensivafsnit, 2 sterilcentraler og 1 Tværfagligt Smertecenter.

Årligt varetages ca. 26000 indgreb med Anæstesi. I Køge inden for Ortopædkirurgi, Parenkymkirurgi, Tand-mund-kæbekirurgi og Øre-næse-hals Kirurgi, og i Roskilde til indgreb foretaget af Urologisk, Gynækologisk-Obstetrisk, Karkirurgisk, Brystkirurgisk og Plastikkirurgisk Afdeling. Der er 10 pladser i intensivafsnittet i Køge og 6 pladser i intensivafsnittet i Roskilde.

Afdelingen er forskningstung med en Klinisk Forskningsenhed med cirka 35 medarbejdere, som ledes af vores lærestolsprofessor.

Løn og ansættelsesvilkår


Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst afhængig af om du søger en afdelingslægestilling eller en overlægestilling.

Speciallægerne indgår i afdelingens bagvagtslag. Vagterne er med tilstedeværelse og bemandes med én forvagt og 2 bagvagter. Der er delt vagt med almindeligt dagarbejde til enten kl. 15.15 eller 17.00. Aften/nattevagter fra kl. 15.00-08.30.

Ansøgning


Ansøgningen bør tage udgangspunkt i de syv lægeroller. Ansøgning sendes via linket i annoncen.

Ansøgningsfrist


17. maj 2023.

Samtale efter aftale i uge 21.

Yderligere information kan fås ved henvendelse til Overlæge Bjarne S. Hjaltalin, telefon 47 32 50 31 eller Cheflæge Billy B. Kristensen ([email protected]), telefon: 47 32 63 01.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Læge", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Køge.

Jobbet er oprettet på vores service den 21.4.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Læge
  • Køge
  • Onsdag den 17. maj 2023

Lignende jobs

  • Læge i Køge

    Er du uddannet sygeplejerske, og har du lyst til at videreuddanne dig inden for det intensive område? Så har du nu mulighed for at blive en del af et hastigt voksende Intensivafsnit på Danmarks 5. .
    • Læge
    • Køge
    Få mere info
  • Læge i Dianalund

    Vi søger en speciallæge i neurologi til vores speciallægeteam med tiltrædelse 1. september 2024 eller snarest derefter. Ansættelsen kan være som afdelingslæge eller overlæge afhængigt af kvalifikat..
    • Læge
    • Dianalund
    Få mere info
  • Læge i Slagelse

    Vi søger en Lungemedicinsk overlæge med interesse og erfaring i Interstitielle lungesygdomme til delestilling mellem Lungemedicinsk afdeling i Slagelse og Lungemedicinsk afdeling på Rigshospitalet..
    • Læge
    • Slagelse
    Få mere info
  • Læge i Holbæk

    Kunne du tænke dig at hjælpe med at anrette kantinemad samt kasse betjening i weekenderne, i vores kantine og tilhørende café på Holbæk Sygehus? Du skal ekspedere i vores Café og hjælpe med at anre..
    • Læge
    • Holbæk
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som læger i Køge

Herunder ser du udviklingen i udbudte læge i Køge over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal læger.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte læger over tid

Dato Alle jobs som læger
22. maj 2024 8
21. maj 2024 10
20. maj 2024 10
19. maj 2024 10
18. maj 2024 10
17. maj 2024 11
16. maj 2024 11
15. maj 2024 11
14. maj 2024 11
13. maj 2024 11
12. maj 2024 11
11. maj 2024 11
10. maj 2024 11
9. maj 2024 11
8. maj 2024 9
7. maj 2024 9
6. maj 2024 9
5. maj 2024 9
4. maj 2024 10
3. maj 2024 7
2. maj 2024 7
1. maj 2024 7
30. april 2024 6
29. april 2024 6
28. april 2024 6
27. april 2024 6
26. april 2024 7
25. april 2024 7
24. april 2024 7
23. april 2024 5
22. april 2024 5