Funktionsansvarlig overlæge til det endoskopiske område

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Midt-og Vestsjælland

Sjællands Universitetshospital Køge

Brænder du for ledelse, avanceret endoskopi, udvikling og forskning?

Så har Kirurgisk Afdeling, SUH en stilling ledig som funktionsansvarlig overlæge for den endoskopiske funktion, til besættelse 1. okt 2021 eller snarest derefter.

Kirurgisk afdeling, SUH er opdelt i 7 funktionsområder. Afdelingens afsnit for endoskopi har regionsfunktion samt højt specialiseret funktion indenfor indenfor det endoskopiske område.

Endoskopiafsnittet er blandt de største i landet indenfor både almindelig og avanceret endoskopi.

Der er på 7 endoskopiske stuer kapacitet til ca. 14000 årlige undersøgelser.

Der udføres; følgende blandt andet følgende avanceret endoskopi; ERCP ( herunder rendez vous ERCP, SPY-glass og transgatrisk ERCP), EUS, ballon enteroskopi og pædiatrisk endoskopi, der udføres rutinemæssigt følgende procedurer; ESD, e-FTR, CELS, LAMS, alle typer SEMS, PTC, LVK og en lang række andre procedure.

Der er 6 koloskoperende sygeplejerske, NAPS funktion, en stor forsknings aktivitet i samarbejde med CSS og desudende en stor uddannelses og oplærings funktion. Derudover har afsnittet en stor kursusportefølje indenfor endoskopi.

Kirurgisk afdeling har et stærkt fokus på faglighed, udvikling og forskning, det er vores strategi fortsat at udvikle afdelingen baseret på et stærkt fagligt miljø, og vi ser derfor gerne, at du i kan dokumentere resultater indenfor disse områder.

Din rolle som funktionsansvarlig vil blive at lede endoskopiafsnittet i samarbejde med afdelingssygepelejersken, og have det daglige lederansvar for de faste overlæger i teamet (aktuelt 4), herunder MUS samtaler, samt indgå i kirurgisk afdelings ledergruppe. Der vil med ny overenskomst i 2022, blive muligheder/forventninger om et øget og udvidet ledelsesansvar.

Hvis du er speciallæge i kirurgi eller andet relevant speciale, og er overlæge kvalificeret, har lysten og modet på at lede afsnittet, videre mod at blive et endoskopisk ”centre of execellence” i international klasse, samt være en del af en afdeling i en rivende udvikling baseret på kvalitet, udvikling og høj faglighed, er du måske vores kommende kollega i ledergruppen, og så modtager vi meget gerne en ansøgning fra dig.

Generelt:

Kirurgisk Afdeling, SUH har en afdelingsledelse bestående af en ledende overlæge samt en ledende oversygeplejerske. Fagligt er afdelingen opdelt i 7 funktionsområder, som fagligt ledes af en funktionsansvarlig overlæge, som sammen med en afdelingssygeplejerske udgør områdeledelsen for funktionen. Vi har fokus på gode patientforløb og et stærk fagligt miljø. Kirurgisk afdeling varetager behandlinger som højt specialiseret funktion, regionsfunktion samt hovedfunktion. Den 1.april 2019 blev de kirurgiske funktioner samlet i Køge, og vil som en af de første afdelinger flytte ind i det nybyggede Universitetshospital i 2022.

Funktionsområder i Kirurgisk afdeling:

  1. Akut kirurgi

  2. Øvre kirurgi

  3. Nedre kirurgi inklusive kræftkirurgi

  4. Endoskopi

  5. Ambulatoriefunktion

  6. Forskning

  7. Kirurgisk funktion på Nykøbing Falster Sygehus


Kirurgisk afdeling varetager behandling af akutte, benigne og maligne kirurgiske lidelser med mere end 6.000 årlige operationer.

Afdelingens endoskopiafsnit foretager årligt mere end 14.000 endoskopier i form gastroskopier, koloskopier samt et stort og stigende antal avancerede endoskopiske procedurer som regionsfunktion eksempelvis ERCP, transgastrisk ERCP, EMR, e-FTR, EUL og CELS. Enheden har også regionsfunktion for endoskopisk udredning af børn med gastroenterologiske lidelser i samarbejde med Pædiatrisk afdeling, SUH.

De fleste akutte patienter indlægges via hospitalets Akut Afdeling. Der foretages desuden udredning og behandling af patienter med akutte kirurgiske problemstillinger fra hospitalets øvrige afdelinger, ligesom der modtages patienter med specialiserede, akutte kirurgiske lidelser fra resten af regionen. Der foretages årligt omkring 3.600 akutte operationer, og ansvaret for disse patienter ligger i sektionen for Akut kirurgi.

Afdelingens sektion for Øvre kirurgi har regionsfunktion samt højt specialiseret funktion indenfor bariatrisk kirurgi, reflukskirurgi, operation for parastomale hernier samt operation af større, komplicerede ventralhernier og giganthernier. Derudover varetager vi højvolumen elektiv inguinal hernieotomi og cholecystektomi. Største delen af vores operationer udføres laparoskopisk og vi er i gang med at implementere robot assisteret kirurgi til udvalgte patient kategorier.

Funktionsområdet Nedre Kirurgi varetager behandling af benigne lidelser som IBD kirurgi, behandling af komplicerede crohntilfælde og analfistler samt kirurgisk behandling af analinkontinens for hele regionen. Behandling af IBD patienter varetages i samarbejde med hospitalets gastromedicinske sektion. Sektionen for Nedre kirurgi varetager desuden

udredning, behandling og palliation af patienter med cancer i gastrointestinalkanalen.

Afdelingen foretager årligt omkring 400 kolo-rektale resektioner, hvoraf over 90 % er laparoskopiske og omkring 25 % robotassisteret.

Sektionen har desuden regionsfunktion for hæmatologiske splenektomier samt for kirurgisk lokalbehandling af rektumtumorer.

Kirurgisk afdeling har en stor ambulant funktion, hvor vi foretager udredning og opfølgning af elektive forløb forud for operation. Ambulatoriet varetager flere specialiserede funktioner eksempelvis med udredning af patienter før bariatrisk kirurgi samt udredningen af patienter med anal inkontinens i Inkontinensklinikken.

Kirurgisk Afdeling har en stor og meget aktiv forskningsenhedCenter for Surgical Science med mere end 35 tilknyttede forskningsmedarbejdere, et Forskningslaboratorium og med et stærkt og voksende samarbejde nationalt og internationalt. Forskningsenheden afholder hvert år et internationalt symposium, Zealand Surgical Forum; se http://www.zealandsurgicalforum.com/

https://centerforsurgicalscience.dk/da/

Siden 2018 har lægestaben ved den kirurgiske funktion på Nykøbing Falster Sygehus refereret til den ledende overlæge ved Kirurgisk afdeling, SUH. I Nykøbing varetages elektiv kirurgi i form af hernie-og galdevejskirurgi samt hæmorideoperationer. Akut kirurgi i form af appendektomier og andre akutte, mindre operationer.

Dine kvalifikationer.

Stillingen ønskes besat med en motiveret og visionær kollega, som sammen med os har lyst til at præge og lede den videre udvikling af afdelingen og ikke mindst endoskopien.

Vi ønsker en kollega, som sætter patienten i centrum, stræber efter den bedst mulige kvalitet i behandlingen, og som har lyst til at være en del af et team af dygtige kolleger, som arbejder både nationalt og internationalt for at udvikle både Kirurgisk afdeling og SUH.

Du er ambitiøs, visionær og målrettet og tager ansvar for udvikling og drfit af endoskopien.

Kirurgisk Afdeling lægger vægt på, at yde behandling af høj kvalitet på et evidensbaseret grundlag. Det vil derfor blive positvt vægtet hvis du er forskningsaktiv, og at du har vist dette i dit hidtidige karriereforløb. I Kirurgisk afdeling mener vi, at et stærkt fagligt miljø samt et aktivt forskningsmiljø er nødvendigt for at sikre udvikling af såvel faget som den enkelte kirurg. Dette forventer vi du tager aktivt del i.

Afdelingen vægter produktion, forskning og uddannelse ligeværdigt, og vi forventer derfor, at du interesserer dig for ledelse, udvikling, målstyring, uddannelse, supervision og afhængigt af kompetencer bidrager i forskningsinitiativer. Både overlæger og afdelingslæger har uddannelsesforpligtigelse overfor medicinstuderende, introduktionslæger, læger i hoveduddannelse samt andre faggrupper i afdelingen.

Afdelingen har regionens lærestolsprofessorat i kirurgi, ligesom der er både kliniske lektorer og studielektorer tilknyttet.

Arbejdsvilkår:

Overlægen får hovedfunktion i Køge.

Stillingen er pt vagtfri, men der arbejdes mod etablering af en bredskabsvagt.

Afdelingen er fast forankret i den regionale udvikling af sygehusvæsenet med varetagelse af de specialiserede kirurgiske funktioner for Region Sjælland.

Løn i henhold til gældende overenskomst.

Personlige og faglige kompetencer:

Speciallægen skal have kompetencer inden for hver af nedenstående 7 roller, på et niveau, der svarer til det, man kan forvente af en speciallæge, og ansøgningen skal derfor udformes i henhold til nedenstående.

1. Medicinsk ekspert
Diagnostiske og terapeutiske færdigheder, som er nødvendige for at varetage kompetent og effektiv udredning og behandling.

2. Kommunikator

Kan kommunikere forståeligt, præcist og empatisk med patienter og pårørende; kan lytte, drøfte og formidle relevant information med patienter, pårørende samt kolleger og andre medarbejdere.

3. Samarbejder
Samarbejder effektivt med alle medarbejdere og primær sektor; bidrager effektivt i tværfaglige aktiviteter.

4. Organisator/leder/administrator
Anvender og prioriterer ressourcerne effektivt og afbalancerer hensyn til patientbehandling, uddannelse, administrative funktioner, kvalitetsudvikling og eksterne aktiviteter.

5. Sundhedsfremmer
Bidrager effektivt til øget sundhed hos patienter såvel som hos andre borgere. Erkender og reagerer på de områder, hvor oplysning er påkrævet.

6. Akademiker
Anvender en personlig strategi for kontinuerlig kompetenceudvikling; vurderer information kritisk; faciliteter læring hos patienter, kolleger, uddannelsessøgende læger, studenter og andre personalegrupper; bidrager til udvikling af ny viden.

7. Professionel
Yder høj kvalitet i patientbehandlingen med integritet, ærlighed, medfølelse; udviser passende personlig og medmenneskelig adfærd; praktiserer i etisk overensstemmelse med lægeløftet.

Yderligere oplysninger: Yderligere information kan fås ved henvendelse til ledende overlæge Lasse Bremholm Hansen, mail: [email protected] eller tlf. 47 32 30 01.

Ansøgningsfrist 15. september 2021

Ansøgningen forventes opstillet således at ansøger forholder sig til hver af de 7 lægeroller.

Samtale med kvalificerede ansøgere forventes afholdt i uge 38.

Du kan læse mere om Kirurgisk Afdeling på:

http://www.regionsjaelland.dk/sundhed/geo/roskildesygehus/Afdelinger/kirurgisk-afdeling/Sider/default.aspx

og

http://www.regionsjaelland.dk/sundhed/geo/koegesygehus/afdelinger/kirurgisk-afdeling/Sider/default.aspx

Sjællands Universitetshospital vil være pioner i det danske sundhedsvæsen og definere en ny, bedre og anderledes måde at drive et sundhedsvæsen på. Med overskriften ”Patienten er alt” implementerer hospitalet en ambitiøs strategi, som vil sætte en ny retning for fremtiden. Missionen er patienten, og visionen er suveræn kvalitet.

Sjællands Universitetshospital er etableret som en organisatorisk enhed. Vi er således allerede nu i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.

Når bygningerne i Køge står færdige i 2025, vil regionens specialiserede behandlings-, forsknings- og undervisningsaktiviteter være samlet her.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh



Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Læge", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende på Midt-og Vestsjælland

Jobbet er oprettet på vores service den 9.8.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Læge
  • Midt-og Vestsjælland
  • Onsdag den 15. september 2021

Lignende jobs

  • Læge i Slagelse

    Serviceafsnittet på Slagelse Sygehus søger weekendafløsere til at varetage serviceopgaver. Vi servicerer sygehuset 24 timer i døgnet, året rundt. Vagterne vil derfor være skiftende og der vil .
    • Læge
    • Slagelse
    Få mere info
  • Læge i Roskilde

    Har du lyst til at være en del af en afdeling, med fokus på det gode patientforløb i et godt arbejdsmiljø, så læs med her? Da vi skal hjemtage flere patienter og udvide vores operationskapacite..
    • Læge
    • Roskilde
    Få mere info
  • Læge på Midt-og Vestsjælland

    En stilling som kardiologisk afdelingslæge på Medicinsk Afdeling på Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. er ledig til besættelse snarest muligt. Der er tale om en delestilling med kardio..
    • Læge
    • Midt-og Vestsjælland
    Få mere info
  • Læge i Roskilde

    Sjællands Universitetshospital Roskilde leder efter en brystkirurg med passion og lyst til at medudvikle et innovativt fagområde med en klar vision .
    • Læge
    • Roskilde
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som læger på Midt-og Vestsjælland

Herunder ser du udviklingen i udbudte læge i Midt-og Vestsjælland over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal læger i Midt-og Vestsjælland.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte læger i Midt-og Vestsjælland over tid

Dato Alle jobs som læger
16. juni 2024 36
15. juni 2024 37
14. juni 2024 41
13. juni 2024 42
12. juni 2024 42
11. juni 2024 41
10. juni 2024 40
9. juni 2024 43
8. juni 2024 43
7. juni 2024 46
6. juni 2024 42
5. juni 2024 41
4. juni 2024 43
3. juni 2024 63
2. juni 2024 65
1. juni 2024 65
31. maj 2024 61
30. maj 2024 61
29. maj 2024 59
28. maj 2024 61
27. maj 2024 64
26. maj 2024 61
25. maj 2024 67
24. maj 2024 68
23. maj 2024 73
22. maj 2024 71
21. maj 2024 74
20. maj 2024 73
19. maj 2024 73
18. maj 2024 73
17. maj 2024 74