Uklassificeret reservelæge til Tværfagligt Smertecenter, Næstved Sygehus

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Næstved

Læge med interesse for non-malign smertebehandling

Ved Tværfagligt Smertecenter på Næstved Sygehus er en stilling som uklassificeret reservelæge til besættelse 1. juni 2023 eller efter aftale. Smertecenteret er en del af Anæstesiologisk Afdeling på NSR Sygehus.

Kom og bliv en del af et solidt fagligt funderet team, som arbejder tværfagligt med behandlingen. Her har du mulighed for at sætte dine kompetencer i spil, blive udfordret og have indflydelse på udviklingen i smertecentret. Det er en fordel hvis du har erfaring fra enten almen medicin, reumatologi, neurologi, onkologi eller anæstesiologi. Du vil blive tilknyttet en mentor, der får ansvaret for at sikre, at du får al den relevante information og oplæring, som du måtte have behov for.

Tværfagligt Smertecenter Næstved (TSCN) er det største ud af tre smertecentre i Region Sjælland og varetager 41% af den samlede patientgruppe i regionen. Centret har eksisteret i 8 år og er anerkendt for til stadighed at være på forkant indenfor smerteområdet. Tværfagligt Smertecenter Næstved er en del af NSR Anæstesiologisk Afdeling (Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse).

I Tværfagligt Smertecenter Næstved er der ansat læger, sygeplejersker, fysioterapeuter, psykologer, socialrådgiver, og sekretærer, i alt 21 medarbejdere, som yder tværfaglig smertebehandling til patienter med kroniske, komplekse og non-maligne smerter. Der er årligt 8.500 ambulante kontakter. Vi arbejder med forskellige former for patientrettet undervisning, såsom tværfagligt grundforløb, mindfulness, respirationskurser, søvnhold, fibromyalgihold og hold i smertemestring. Vi har stort fokus på non-medikamentel behandling. Størstedelen af medarbejderne har gennemgået en 1-årige uddannelse i kognitiv adfærdsterapi eller sundhedspædagogisk uddannelse.

Er du interesseret i stillingen, skal du være opmærksom på, at du som minimum har gennemført KBU-forløb og gerne haft en introduktionsstilling i et af nedennævnte specialer. Der er mulighed for at kombinere ansættelsen med forskning i 10-20% af arbejdstiden i Smertecentret eller på operationsgangen. Det vil være en fordel, hvis du har haft introduktionsstilling i eksempelvis anæstesiologi, reumatologi, neurologi, onkologi eller almen medicin.

Vi vil gerne tilbyde:

  • Tværfagligt samarbejde og høj faglighed indenfor non-malign smertebehandling
  • En spændende og inspirerende arbejdsplads med stor medindflydelse
  • En afdeling som hele tiden er i udvikling med mulighed for at gøre en forskel
  • Grundig introduktion i arbejdsgange og arbejdskultur gennem veltilrettelagt program
  • Høj arbejdsglæde og godt arbejdsmiljø
  • Fokus på individuel faglig udvikling

Vi forventer, at du:

  • Ønsker at arbejde med en udsat patientgruppe
  • Har ambition om at tilegne dig høj faglighed indenfor specialet
  • Trives med at være en del af et tværfagligt team
  • Har gode samarbejdsevner
  • Udviser fleksibilitet
  • Har evne til at tage dagens udfordringer med et smil

Stillingen er ikke forbundet med vagtforpligtelse. Du er meget velkommen til at besøge os og få et indblik i vores arbejde i smertecentret. Du kan også orientere dig via dette link, hvor du kan læse mere om vores tilbud til patienterne

Om NSR Anæstesiologisk Afdeling generelt

NSR Anæstesiologisk Afdeling består af 5 afsnit på Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse.

Ud over Tværfagligt Smertecenter består afdelingen i Næstved af den centrale operationsgang, som varetager elektive patientforløb indenfor specialerne ortopædkirurgi, urologi, og øjensygdomme samt endoskopi. Hertil kommer specialistfunktioner indenfor anlæggelse af permanente centrale katetre. En speciallæge varetager vagtfunktionen i aften- og nattetiden for hele sygehuset.

Slagelse Sygehus er Region Sjællands aktuelt største akutsygehus med varetagelse af 46% af regionens akutte patienter, og NSR Anæstesiologisk Afdeling har akut og elektiv funktion indenfor mave-tarmkirurgi, ortopædkirurgi, gynækologi, obstetrik, pædiatri, intern medicin (kardiologi, endokrinologi, geriatri/neurologi, reumatologi og medicinsk gastroenterologi), radiologi, psykiatri ogklinisk biokemi.. Den centrale operationsgang i Slagelse varetager anæstesi og operationssygepleje både som sammedagskirurgiske procedurer og under indlæggelse, og der er to opvågningsafsnit i umiddelbar relation til operationsgangen for henholdsvis sammedagskirurgiske og stationære patienter.

Det multidisciplinære intensivafsnit er et niveau 2-afsnit, som behandler ca. 1.300 patienter årligt på de aktuelle 6 intensive sengepladser og de 6 intermediære sengepladser. Der er mulighed for dialyse-behandling. Intensiv afsnit varetager endvidere MobiltAkutTeam-funktion med en udgående intensiv sygeplejerske.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Du refererer til afdelingsledelsen. Såfremt du ønsker yderligere oplysning er du velkommen til at kontakte ledende overlæge Birgitte Schousboe på tlf. 2344 4425.

Stillings- og funktionsbeskrivelse kan rekvireres hos ledelseskonsulent Pia van der Watt, [email protected]

NSR sygehuse anvender en vurdering af de syv lægeroller (Medicinsk ekspert/lægefaglig, Kommunikator, Samarbejder, Leder/administrator/organisator, Sundhedsfremmer, Akademiker/forsker og underviser, Professionel) i den faglige bedømmelse af speciallæger. Ansøger bedes i ansøgningen - med bedst mulig dokumentation - forholde sig konkret til de syv lægeroller jævnfør Sundhedsstyrelsens rapport: De syv lægeroller, fra maj 2013

Ansøgningsfristen er 9. april 2023, og vi forventer at afholde samtaler 12. april 2023.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Læge", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Næstved.

Jobbet er oprettet på vores service den 22.3.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Læge
  • Næstved
  • Søndag den 09. april 2023

Lignende jobs

  • Læge (studiejob) i Næstved

    Er du sygeplejestuderende og mangler et studierelevant arbejde? Har du lyst til at udvikle din sygeplejeerfaring og arbejde på fleksible tidspunkter? – så læs videre her. [xxxxx]s..
    • Læge
    • Næstved
    Få mere info
  • Læge i Næstved

    Serviceafsnittet på Næstved Sygehus søger sommerferieafløsere, til at varetage serviceopgaver som fuldtids ferieafløser i perioden juni-august. Vi servicerer sygehuset 24 timer i døgnet, året .
    • Læge
    • Næstved
    Få mere info
  • Læge i Næstved

    Vi søger en aut. veterinærsygeplejerske til Evidensia Næstved Dyrehospital til en fast stilling 30-37 timer om ugen uden vagtforpligtigelse.Hvis du er nyuddannet, så planlægger vi et passende opl..
    • Læge
    • Næstved
    Få mere info
  • Læge i Næstved

    Læge søges til organisation/virksomhed i 4700 Næstved
    • Læge
    • Næstved
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som læger i Næstved

Herunder ser du udviklingen i udbudte læge i Næstved over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal læger.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte læger over tid

Dato Alle jobs som læger
27. april 2024 4
26. april 2024 5
25. april 2024 5
24. april 2024 5
23. april 2024 5
22. april 2024 5
21. april 2024 5
20. april 2024 5
19. april 2024 5
18. april 2024 2
17. april 2024 2
16. april 2024 2
15. april 2024 2
14. april 2024 2
13. april 2024 2
12. april 2024 2
11. april 2024 2
10. april 2024 2
9. april 2024 2
8. april 2024 1
7. april 2024 1
6. april 2024 1
5. april 2024 1
4. april 2024 1
3. april 2024 1
2. april 2024 1
1. april 2024 2
31. marts 2024 2
30. marts 2024 2
29. marts 2024 2
28. marts 2024 2