Funktionsansvarlig – Ambulance Sjælland, Præhospitalt Center

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Næstved

Kan du lide at have mange bolde i luften, og indgå i et tæt samarbejde med ledelse, kolleger og samarbejdspartnere? Har du lyst til at kombinere operativ tjeneste med relevant ressortarbejde? Så er det dig vi gerne vil høre fra. Det er nødvendigt, at du har solid præhospital erfaring og er Paramediciner og kan tilegne dig uddannelsen som Advanced Paramedic. Det er vigtigt, at du går til opgaverne med stor nysgerrighed samt en lyst til – sammen med gode kolleger, og i tæt samarbejde med dine nærmeste ledere – at skabe, udvikle og drive Ambulance Sjælland til gavn for regionens borgere og Ambulance Sjællands medarbejdere.

HVAD er opgaven?
Ambulance Sjælland består af 16 baser fordelt i den østlige og sydlige del af Sjælland, på Falster og Lolland. Baserne er inddelt i mindre områder: Område Nord, Område Midt, Område Syd og Område Avancerede ressourcer. Se mere her. Du bliver ansat i ét af områderne og vil indgå i et funktionsansvarligt team med en anden funktionsansvarlig fra samme område; sammen bliver I ansvarlige for et antal faste opgaver i den daglige drift herunder særlige ansvarsområder hver især. Du vil indgå i det samlede team af funktionsansvarlige bestående af i alt 8 personer.

Som funktionsansvarlig ansættes du i en 60/40 stilling, hvor du ca. 60% af tiden arbejder administrativt på de baser, der er tilknyttet dit område og ca. 40% af tiden vil du være operativ. Det kan være på en ambulance eller et specialkøretøj f.eks. som døgnvagt på akutbilen i Stege. Du refererer til en af de 2 sektionsledere i dit område.
Eksempler på faste opgaver som funktionsansvarlig kunne være vognkontrol og materielstatus i ASSIGN. Udføre basetilsyn ift. kvalitetssikring. Deltage på basegennemgang angående arbejdsmiljø (APV). Have dagligt ansvar for bestilling af forbrugsvarer på baserne. Udarbejde løbende infoskriv i ASSIGN til relevante medarbejdere. Føre medicinregnskab. Udarbejde og opdatere SOP (Standard Operation Procedure). Agere kollegastøtte. Deltage i samarbejds- og arbejdsgrupper samt koordinering af mindre brugergrupper mhp. arbejdsgange. Udføre ad hoc opgaver for nærmeste leder m.m. Som funktionsansvarlig vil du selv være med til at definere dine arbejdsopgave løbende i samarbejde med ledelsen.
Der vil desuden være forskellige ansvarsområder, hvor du efter drøftelse vil blive tildelt et funktionsområde. Der vil være mulighed for at afgive ønske om prioritering.

  • ASSIGN
  • Materiel
  • Medicoteknisk udstyr
  • Tasker
  • Uniformer
  • PPJ/SINE
  • Medicin

Du vil som funktionsansvarlig få stor medindflydelse på udviklingen af Ambulance Sjælland – både lokalt på baserne og ift. Præhospitalt Center som Ambulance Sjælland er forankret under, dels har tæt samarbejde med på vigtige områder som Drift og Planlægning samt Kvalitet og Uddannelse, og dels har som myndighed. Det kræver gensidig sparring, som du skal være klar på at give og modtage. Du skal også være parat til at blive udfordret på ’Vi plejer’; det er nødvendigt for, at vi sammen kan udvikle os.
Du skal have en iboende interesse for at udvikle ambulancetjenesten og have en grundlæggende tro på, at det er gennem arbejdsglæde og et godt arbejdsmiljø for dig selv og dine kolleger, at du kan være med til at rykke Ambulance Sjælland ind i fremtiden.
Vores grundværdier er: Anerkendelse, Engagement, Handlekraft og Professionalisme. Uden handling bag disse værdier er de blot ord. Det forventes således, at du i dit daglige virke omsætter ordene til handling, så værdierne integreres i vores daglige arbejde og bliver til gavn for alle.

Har du spørgsmål til stillingen eller opgaverne, så kontakt:
Ambulancesouschef Rasmus Rydahl på telefon 40 15 81 10 eller mail på [email protected].
Sektionsleder Simon Helmerik Tinggaard på telefon 93 57 77 66 eller mail [email protected].

HVOR vil du have arbejdsplads?
Frem mod opstarten af Ambulance Sjælland d. 1. februar 2024 vil du have ansættelsessted i Præhospitalt Center, Ringstedgade 61 i Næstved.
Dit arbejdssted vil herefter afhænge af, hvor du søger hen: Område Nord, Område Midt, Område Syd eller De avancerede ressourcer.
Du bedes notere i din ansøgning, hvilket område du søger, og er du interesseret i flere af områderne, så bedes du notere din prioritering.
Du vil i udgangspunktet blive ansat på den største af baserne i dit område. Det forventes, at du har fremmøde på alle baser løbende i dit område.
Der vil ind imellem være mødeaktivitet i Præhospitalt Center i Næstved, ligesom du skal påregne, at der vil være månedlige møder på Ambulance Sjællands forskellige baser.
Der vil i nogen grad være tjenestebil til rådighed på din ansættelsesbase, som anvendes til kørsel mellem baserne og ved ekstern mødeaktivitet. Tjenestebilen må ikke anvendes til privat kørsel.

HVORNÅR starter ansættelsen?
Der skal i alt ansættes 8 funktionsansvarlige pr. 1. oktober 2023. Dette for at give alle en så god start som muligt, inden vi går i operativ drift 1. februar 2024.
Der er ansøgningsfrist til alle 8 stillinger d. 17. august 2023, og der afholdes samtaler ultimo august.

HVORDAN og HVORLEDES bliver det i praksis?
Vi er midt i en brydningstid, hvor der er rigtig mange opgaver, der endnu ikke er styr på. Hvor der er utilfredshed og bekymringer for fremtiden. Hvor der er mange relevante spørgsmål, og hvor der kradses i gamle vaner for at skabe en ny kultur. Der er også interesse og spænding. Det er en naturlig og nødvendig del af forandringsprocessen, som du skal kunne håndtere at være i. Kan du det, så tilbyder vi en arbejdsplads i rivende udvikling, og hvor nysgerrighed og læring er dine daglige følgesvende.
Og bare rolig; der kommer en dag, hvor daglig drift kombineret med løbende udvikling bliver hverdag. Hvor vi kan glæde os over, at vi i fællesskab mellem ledere, funktionsansvarlige og medarbejdere har skabt Ambulance Sjælland som en arbejdsplads, hvor arbejdsglæde og godt arbejdsmiljø er noget, vi taler om. Hvor personalet oplever, at der er sammenhæng mellem privatliv og arbejdsliv. Hvor samarbejde ikke er noget, vi siger, men praktiserer og vigtigst af alt: Hvor Region Sjællands borgere oplever at modtage hurtig og relevant hjælp – i eget hjem, eller hvor der er behov for vores assistance.
Du ansættes på FOA overenskomst for ambulanceudannet personale.

Vi slutter med HVORFOR?
Egentlig bør vi altid starte med HVORFOR! Så spørg dig selv: Hvorfor har du lyst til at søge? Hvorfor er du den rette kandidat? Hvorfor skal du være vores nye kollega og funktionsansvarlige? Det er disse ’hvorfor’er’ du skal skrive i den ansøgning, du selvfølgelig sender, så du bliver afklaret med, at en stilling som funktionsansvarlig i Ambulance Sjælland er det rette for dig, og så vi kan læse, hvad du gør dig af tanker for dit fremtidige virke som vores kollega.
Vi glæder os til at høre fra dig!

Præhospitalt Center
Hvis du kan sætte flueben ud fra størstedelen af dette stillingsopslag, så er vi ikke i tvivl om, at vi kan få stor glæde af dig. Men du skal selvfølgelig også vide, hvad du får, hvis du vælger os:

Præhospitalt Center har omkring 130 medarbejdere, og er et virksomhedsområde på linje med sygehusene og Psykiatrien i Region Sjælland. Vores vigtigste opgave er at sikre Region Sjælland professionel præhospital kvalitet indenfor akutberedskabet, befordring og uddannelse – i et innovativt og anerkendende perspektiv med borgeren i centrum. Mød centerets ledelse her.

I august 2022 modtog Præhospitalt Center en grøn smiley fra Arbejdstilsynet samt rosende ord for det store arbejde, der bliver lagt for dagen med at sikre og dyrke et godt arbejdsmiljø.

Præhospitalt Center er i rivende udvikling, da vi til februar 2024 hjemtager en del af den ambulancedrift, som Falck på nuværende tidspunkt driver i Region Sjælland.
Tag gerne et kig på vores Facebook- og LinkedIn-profil, hvor du kan følge med i hverdagen i Præhospitalt Center.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Læge", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Næstved.

Jobbet er oprettet på vores service den 26.6.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Læge
  • Næstved
  • Torsdag den 17. august 2023

Lignende jobs

  • Læge i Næstved

    Serviceafsnittet på Næstved Sygehus søger sommerferieafløsere, til at varetage serviceopgaver som fuldtids ferieafløser i perioden juni-august. Vi servicerer sygehuset 24 timer i døgnet, året .
    • Læge
    • Næstved
    Få mere info
  • Læge i Næstved

    Præhospitalt Center søger en beredskabskonsulent til styrkelse af Beredskabsarbejdet i Præhospitalt center. Som vores nye kollega kommer du til at indgå i en beredskabsorganisation, der er .
    • Læge
    • Næstved
    Få mere info
  • Læge i Næstved

    Overlæge/afdelingslæge til Palliativ Enhed med primær funktion i det Specialiserede Palliative sengeafsnit Palliativ Enhed Sjællands Universitetshospital søger 1 Overlæge/afdelingslæge til at d..
    • Læge
    • Næstved
    Få mere info
  • Læge i Næstved

    Nu har du muligheden for, at søge en attraktiv stilling som afdelingslæge eller overlæge i alloplastiksektionen på Næstved sygehus. Alloplastiksektionen er i fuld gang med et generationsskifte,.
    • Læge
    • Næstved
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som læger i Næstved

Herunder ser du udviklingen i udbudte læge i Næstved over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal læger.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte læger over tid

Dato Alle jobs som læger
18. maj 2024 8
17. maj 2024 8
16. maj 2024 6
15. maj 2024 6
14. maj 2024 6
13. maj 2024 6
12. maj 2024 6
11. maj 2024 6
10. maj 2024 5
9. maj 2024 5
8. maj 2024 5
7. maj 2024 6
6. maj 2024 5
5. maj 2024 6
4. maj 2024 6
3. maj 2024 6
2. maj 2024 6
1. maj 2024 6
30. april 2024 6
29. april 2024 4
28. april 2024 4
27. april 2024 4
26. april 2024 5
25. april 2024 5
24. april 2024 5
23. april 2024 5
22. april 2024 5
21. april 2024 5
20. april 2024 5
19. april 2024 5
18. april 2024 2