2-3 overlæger/afdelingslæger, Patologiafdelingen, Sjællands Universitetshospital

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Roskilde

Nye kolleger søges, 2-3 overlæger/afdelingslæger med viden og interesse indenfor fx hud, mamma, gastro og øre-næse-hals patologi

Vi har nogle super gode teams med masser af faglige udfordringer og højt til loftet. Vi søger kollegaer som vil være en del af ”holdet”, både fagligt og kollegialt.

Erfaring og interesse for hud, mamma, gastro eller ørenæsehalspatologi vil være en fordel, men vi har også andre fagområder som evt. kan kombineres med fx gynækopatologi, hæmatopatologi og uropatologi.

Vi har brug for varetagelse af den daglige diagnostik, så er det den kliniske patologi der har din interesse, så er der god plads til det, men vi har også mulighed for at tilbyde en kombineret klinisk/forskningsstilling, med optil 50% forskningstid. Vi har en stor og meget aktiv klinisk forskningsenhed (KFE) på afdelingen og pt 11 ph.d. studerende, hvor det vil være muligt at indgå i og selvfølgelig også at initiere egne forskningsprojekter.

Din kliniske hverdag vil være travl og indeholde både rutinearbejde og spændende faglige udfordringer. Der er et godt samarbejde med de kliniske afdelinger og det vil vi gerne udbygge. I både akademikergruppen (læger og molekylærbiologer) og den samlede afdeling er der god stemning med plads til humor. Vores akademikergruppe omfatter et stort og stadigt voksende molekylærteam som er bundet tæt op til både den diagnostiske hverdag og forskning.

Vi arbejder i mindre teams indenfor organområderne med godt samarbejde på tværs også, nogle speciallæger arbejder i et enkelt team, andre i flere teams. Vi arbejder med at få alt det gode vi har til fortsat at vokse og på at være med i fremtidens udvikling indenfor digitalisering (vi har et eget udbud godt på vej), diagnostisk genetisk/molekylærbiologi (vi har et meget stort analyse repertoire fx NGS, nanostring, Geomx osv) og forskning (vi har en særdeles stor og aktiv forskningsenhed).

Her kommer en kort beskrivelse af udvalgte teams:

Hud: Et stort og spændende område med en meget bred vifte af både neoplastiske og ikke-neoplastiske læsioner, hvor vi får udfordret systematisk tankegang og klinisk detektivarbejde. Vi ser prøver fra både praksis og hospitalsafdelinger, fx frys, kræftpakker, inflammatoriske hudsygdomme osv.

Mamma: Vi er det næststørste center for brystkræftdiagnostik i Danmark. Mammateamet indgår i et dynamisk og velfungerende samarbejde med de øvrige partnere i den multidisciplinære gruppe (røntgen, kirurgi, onkologi, genetik). Vi har som de øvrige teams fokus på faglighed og kvalitet. Derudover prioriteres engagement i udvikling og forskning indenfor brystkræftområdet højt, ligesom et godt og ligeværdigt samarbejde er altafgørende for os.

Gas-team: I GAS team har vi præparater både fra hospitalsafdelinger og primærsektoren, så der er både medicinske og kirurgiske problemstillinger, små biopsier og store operationspræparater samt tæt kontakt til vores samarbejdspartnere blandt andet ved flere ugentlige MDT konferencer. Vi er et stort og velfungerende team med megen modtagelse og udskæring oveni mikroskopien fra såvel øvre som nedre GI samt lever og pancreas, så her er mange forskellige faglige spørgsmål og udfordringer hver dag.

ØNH/TMK: Et meget alsidigt subspeciale, hvor man møder et bredt panel af diagnoser, vævstyper og prøvetyper. Her er de sjældne fugle knapt så sjældne. Og det faglige ambitionsniveau er højt. Vi har et rigtig godt samarbejde med regionens klinikere og fagfæller i patologien. Erfaring med subspecialet vil være en fordel, men kvalifikationer som interesse, gå-på-mod og godt humør vægtes også højt.

Kort fortalt er vi en afdeling med mange faglige muligheder både inden for klinisk diagnostik, uddannelse, forskning, ledelse osv. Vi er en aktiv og fagligt stærk afdeling, hvor der er en rigtig god stemning. Vi vægter fleksibilitet for både afdeling og medarbejdere højt. Der foregår uddannelse af alle faggrupper på afdelingen (læger, bioanalytikere, sekretærer osv.) Deltagelse på faglige møder, kongresser og kurser er nødvendigt for at udvikle og fastholde det faglige niveau, den digitale patologi er på vej ind i afdelingen og vi har masser af forskning i gang med mulighed for mere.

Vi forventer, at du:

  • Vil være med til at gøre en forskel og tage ansvar i hverdagen, både for patienterne, afdelingen og for kollegerne
  • Er speciallæge i patologi
  • Har gode samarbejdsevner både indenfor egen afdeling og tværfagligt
  • Er en god kollega
  • Har interesse for udvikling af patologi både regionalt, lokalt og internationalt

Vi ser frem til at høre fra dig.

Fakta om afdelingen:

Geografi: Afdelingen er lokaliseret på to afsnit beliggende i hhv. Roskilde og Næstved. Lægerne arbejder primært i Roskilde. Afdelingen skal indenfor en kort årrække samles på Sjællands Universitetshospital i Køge.

Afdelingen består af ca. 180 medarbejdere, heraf ca. 25 speciallæger, ca. 12 uddannelsessøgende læger og 5 molekylærbiologer, heraf en professor. Der er desuden 4 lektorer, 11 ph. d. studerende og 1 post doc på afdelingen.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Svarfrist:

Seneste ansøgningsfrist er 12. februar kl. 12.00. Samtaler afholdes løbende. Ansættelsesstart 1. maj eller snarest derefter, det kan være tidligere hvis der er ønske om det.

Faglig bedømmelse af overlæger

Sundhedsstyrelsen har decentraliseret bedømmelserne vedrørende overlægestillinger, og Sjællands

Universitetshospital anvender en vurdering af de 7 lægeroller (Medicinsk ekspert/lægefaglig, Kommunikator,

Samarbejder, Leder/administrator/organisator, Sundhedsfremmer, Akademiker/forsker og underviser, Professionel) i den faglige bedømmelse.

Som led i hospitalets strategi kan der ved overlægerekruttering være deltagelse af et medlem fra hospitalets patientforum til samtalen.

Faglig bedømmelse af afdelingslæger

Ansøger bedes i ansøgningen - med bedst mulig dokumentation - forholde sig konkret til de 7 lægeroller jævnfør

Sundhedsstyrelsens rapport: De syv lægeroller, fra maj 2013

http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/Publ2013/05maj/De7laegeroller2udg.pdf

Du kan læse mere om rollemodellen (De syv lægeroller) her:

http://sundhedsstyrelsen.dk/da/Nyheder/2013/Det%20danske%20syn%20på%20lægerollerne

Hvis du vil vide mere, bedes du kontakte:

Cheflæge: Bettina Filtenborg-Barnkob (24 98 76 59), e-mail: [email protected]

Overlæge og uddannelsesansvarlig: Katrine Stenfeldt Bisgaard (47 32 59 84), e-mail: [email protected]

Overlæge og leder for forskningsenheden: Lise Mette Gjerdrum (47 32 59 69), e-mail: [email protected]



Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Læge", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Roskilde.

Jobbet er oprettet på vores service den 16.12.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Læge
  • Roskilde
  • Søndag den 12. februar 2023

Lignende jobs

  • Læge i Roskilde

    Afdelingslæge, Hæmatologisk Afdeling, Sjællands universitetshospital, Roskilde En stilling som afdelingslæge forankret i myelomatose-teamet på Hæmatologisk Afdeling, Sjællands Universitetshospi..
    • Læge
    • Roskilde
    Få mere info
  • Læge i Køge

    På Roskilde har vi ingen abdominalkirugisk afdeling, men vi har alligevel mange abdominale problemstillinger, som udgår fra vores onkologiske afdeling og fra vores urologiske afdeling samt fra vore..
    • Læge
    • Køge
    Få mere info
  • Læge i Roskilde

    Intronummer 3800A90-22-i-10 ønskes besat pr. 1. juli 2024. Stillingen er 1-årig. Har du lyst til at arbejde på en dynamisk afdeling med høj prioritering af den gode uddannelse, så er en ansætte..
    • Læge
    • Roskilde
    Få mere info
  • Læge i Køge

    Er du snart speciallæge i radiologi eller har du nogle års erfaring? Ved du allerede hvilket subspeciale der interesserer dig, eller ved du endnu ikke hvilket subspeciale du skal vælge? S..
    • Læge
    • Køge
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som læger i Roskilde

Herunder ser du udviklingen i udbudte læge i Roskilde over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal læger.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte læger over tid

Dato Alle jobs som læger
30. april 2024 7
29. april 2024 7
28. april 2024 8
27. april 2024 8
26. april 2024 8
25. april 2024 8
24. april 2024 8
23. april 2024 5
22. april 2024 7
21. april 2024 7
20. april 2024 8
19. april 2024 8
18. april 2024 7
17. april 2024 7
16. april 2024 7
15. april 2024 6
14. april 2024 6
13. april 2024 6
12. april 2024 6
11. april 2024 5
10. april 2024 6
9. april 2024 5
8. april 2024 6
7. april 2024 7
6. april 2024 8
5. april 2024 7
4. april 2024 7
3. april 2024 7
2. april 2024 6
1. april 2024 7
31. marts 2024 7