Terapi-interesseret lægeligt makkerpar søges til Psykiatrisk klinik Roskilde - Køge, Psykiatrien Øst Roskilde

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Roskilde

Er du optaget af kognitiv adfærdsterapi og mentaliseringsbaseret terapi? Vi forbereder vores psykiatriske klinik på fremtidens vigtige opgaver i det psykoterapeutiske univers. Derfor søger vi to speciallæger.

Psykiatrisk Klinik (PK) er en psykoterapeutisk enhed, hvor vi er fagligt engagerede og vægter intern sparring og fælles refleksioner højt. Vores kommende lægekolleger har enten til sammen eller hver for sig bred psykiatrisk erfaring, gerne med psykoterapeutisk efteruddannelse og viden på det psykofarmakologiske område.

I 2024 skal Regionen tilbyde dobbeltdiagnosebehandling, i endnu uafklaret art og omfang, har du derfor erfaring med eller interesse i dobbeltdiagnosebehandling, er der lige nu god mulighed for at være med til at påvirke et kommende behandlingsområde

Vi prioriterer et tæt tværfagligt samarbejde i klinikken og gode samarbejdsevner vægtes meget højt.

Hvad skal I lave?

De primære opgaver er journaloptagelse, udredning, visitation, psykoterapeutisk behandling (individuelt og i gruppe) samt deltagelse i behandlingskonferencer. Hertil kommer andre arbejdsopgaver som f.eks. supervision og undervisning af andet personale.

PK behandler ikke-psykotiske tilstande, det vil sige fortrinsvis borgere, som lider af depression, angst og personlighedsforstyrrelser.

Klinikken er et ambulant behandlingstilbud til personer over 18. Vi tilbyder behandling til patienter, som kan profitere af psykoterapi for at øge deres daglige funktionsniveau. Kompleksiteten og succesen går ofte hånd i hånd med psykofarmakologisk behandling.

I klinikken er fundamentet kognitiv adfærdsterapi, suppleret med mentaliseringsbaseret terapi.

PK tilbyder flere grupper bla. en kognitiv gruppe for angste og depressive patienter – efter Unified Protocol - samt en MBT gruppe for henholdsvis ængsteligt/evasive og emotionelt ustabile patienter.

PK ledes af en ledende overlæge og en oversygeplejerske. PK er en overordnet betegnelse for Psykiatrisk Klinik Roskilde, Psykiatrisk Klinik Køge og Sexologisk Klinik.

Aktuelle stilling er fortrinsvis placeret i Roskilde med funktioner i Køge efter aftale.

Stillingerne er som udgangspunkt på 37 timer. Timetallet kan drøftes ved ansættelsen.

Mere om din kommende arbejdsplads:

PK er en del af Psykiatrien Øst i Region Sjælland.

Psykiatrien Øst har fire sengeafsnit og Psykiatrisk Akut Modtagelse i Roskilde. Der findes distriktspsykiatri i Greve-Køge og Roskilde. Hertil kommer klinik for Selvmordsforebyggelse samt Distriktspsykiatri for Ældre.

Psykiatrien Øst varetager regionsfunktion for henholdsvis angst og personlighedsforstyrrelser samt for skizofreni og andre psykoser, ADHD, udredning af udviklingsforstyrrelser hos voksne, rådgivningsfunktion for gravide, samt sexologisk klinik.

Vi inddrager pårørende tidligt i behandlingen og har specielt fokus på børn af psykisk syge bl.a. via nøglepersoner for området.

Vi har fokus på evidens, kvalitetssikring og patientsikkerhed, og behandlingen er baseret på dialog og relationer i intensive behandlingsforløb.

Vi er et Universitetssygehus. Vi er forskningsaktive bl.a. inden for områderne nydebuteret psykose (OPUS) og personlighedsforstyrrelse. Forskningen foregår både lokalt og i samarbejde med regionens Psykiatriske Forskningsenhed, som er beliggende i Slagelse.

Psykiatrien Øst, er i rivende udvikling ift. at sikre den fremadrettede kerneydelse for borgeren med psykisk sygdom og vi gør meget både for den faglige udvikling og på det kollegiale område.

Der er til stillingen tilknyttet vagt:

  • Du vil som overlæge indgå i en 13 skiftet beredskabsvagt med rådighed fra bolig til sparring for yngre læge-bagvagten og akutte tilsyn på Køge Sygehus samt delvagt 9-15 i weekends og på helligdage ved geografien i Roskilde.
  • Du vil som afdelingslæge indgå i en 10 skiftet bagvagt i form af delvagt efterfulgt af rådighed fra bolig ved geografien i Roskilde og med akutte tilsyn på Roskilde Sygehus

Der kan læses mere om Psykiatrien i Region Sjælland og Psykiatrien Øst på www.regionsjaelland.dk

Har ovenstående fanget din interesse, og vil du vide mere om stillingen og afsnittet, kan du ringe til ledende overlæge Lisbeth Perstrup på tlf 58 53 76 60 eller cheflæge Nicolas Hansen 93 568 534

Vi lønner efter gældende overenskomst. Der indhentes rutinemæssigt straffeattest og børneattest på alle ansøgere, der indstilles til en stilling i Region Sjælland.

Psykiatrien Øst er røgfri.

Ansøgningsfrist:

30.06.2023

Ansættelsessamtaler afholdes løbende.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Læge", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Roskilde.

Jobbet er oprettet på vores service den 20.4.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Læge
  • Roskilde
  • Fredag den 30. juni 2023

Lignende jobs

  • Læge i Roskilde

    I Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri, ungdomspsykiatrisk afsnit U1 Intensiv, modtagelse søger vi en klinisk overlæge/afdelingslæge hurtigst muligt, da vores tidligere afdelingslæge igennem 5 å..
    • Læge
    • Roskilde
    Få mere info
  • Læge i Roskilde

    Vi søger overlæger og afdelingslæger i almen gynækologi til Gynækologisk-obstetrisk afdeling på Sjællands Universitetshospital Er du allerede speciallæge i almen gynækologi, eller vil du gerne..
    • Læge
    • Roskilde
    Få mere info
  • Læge i Roskilde

    Vi søger en ledende overlæge indenfor Gynækologi til Gynækologisk/obstetrisk afdeling på Sjællands Universitetshospital Er du allerede leder eller har lyst til at blive det? Og drømmer du om e..
    • Læge
    • Roskilde
    Få mere info
  • Læge i Roskilde

    Føtalmedicinsk overlæge og en afdelingslæge søges til Gynækologisk/Obstetrisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital Vil du gerne hjælpe patienter fra alle samfundslag og følge dem fra start .
    • Læge
    • Roskilde
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som læger i Roskilde

Herunder ser du udviklingen i udbudte læge i Roskilde over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal læger.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte læger over tid

Dato Alle jobs som læger
5. maj 2024 14
4. maj 2024 13
3. maj 2024 8
2. maj 2024 8
1. maj 2024 7
30. april 2024 7
29. april 2024 7
28. april 2024 8
27. april 2024 8
26. april 2024 8
25. april 2024 8
24. april 2024 8
23. april 2024 5
22. april 2024 7
21. april 2024 7
20. april 2024 8
19. april 2024 8
18. april 2024 7
17. april 2024 7
16. april 2024 7
15. april 2024 6
14. april 2024 6
13. april 2024 6
12. april 2024 6
11. april 2024 5
10. april 2024 6
9. april 2024 5
8. april 2024 6
7. april 2024 7
6. april 2024 8
5. april 2024 7