Overlæge/Afdelingslæge i Urogynækologi ved Sjællands Universitetshospital

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Roskilde

Har du lyst og ambitioner til at bidrage til opbygning og udvikling af det urogynækologiske tilbud til kvinder i Region Sjælland? Vi tilbyder faglig udvikling, medindflydelse og et arbejdsliv, hvor du gør en forskel.

Ønsker du ansvar og mulighed for at præge den faglige udvikling indenfor urogynækologien
Vi søger en overlæge og en afdelingslæge til det urogynækologiske team på Sjællands Universitetshospital som led i en ambitiøs plan for styrkelse af afdelingen. Vi ser gerne, at du har urogynækologisk erfaring og med din faglighed kan bidrage til fortsat udvikling af vores behandlingstilbud. Er du nyuddannet med interesse for urogynækologi, eller er du allerede i gang med subspecialisering, vil vi støtte dig i din videre kompetenceudvikling og subspecialisering.

Du vil blive en del af et nyt team af læger og erfarne sygeplejersker, der sammen skal løfte urogynækologien fagligt og forskningsmæssigt. Du må derfor gerne have en evidensbaseret tilgang opnået gennem forskning eller arbejde med kliniske retningslinjer eller lignende. Vi vægter høje ambitioner på patienternes, fagets og afdelingens vegne samt gode evner til at kommunikere og samarbejde med patienter og kolleger. Ligeledes vægtes kompetencer indenfor undervisning og supervision.

Afdelingen har regionsfunktion indenfor urogynækologi og varetager blandt andet vaginaltopsoperationer, recidiv i samme kompartment og operation af stress urininkontinens. Det er ambitionen at styrke det urogynækologiske tilbud til kvinderne i Region Sjælland. Vi arbejder blandt andet med at udbygge tilbuddet om ambulante procedurer i vores ambulatorie og at opbygge et bristningsambulatorie til håndtering af komplicerede fødselsbristninger og sphincterruptur.

Du vil som speciallæge i vores urogynækologiske team få indflydelse på de daglige beslutninger og kunne bidrage til at højne det specialiserede behandlingstilbud til kvinder i Region Sjælland med urogynækologiske problemstillinger. Vi tilbyder dig mindst én ugentlig operationsdag, en fast ambulatoriedag samt kompetenceudvikling afhængigt af dine ønsker og behov.

Vil du være en del af en afdeling med et stærkt kollegialt sammenhold
Vi har fokus på det meningsfulde tværfaglige samarbejde, hvor opgaverne løses i fællesskab, fordi det skaber det bedste udbytte for vores patienter. Vores afdeling er kendetegnet ved gensidig respekt, tillidsfuldt samarbejde og høj faglighed – på tværs af subspecialer, faggrænser, viden og erfaringsgrundlag.

Der er tradition for et tæt samarbejde mellem de gynækologiske grenspecialer og på tværs af gynækologi og obstetrik i afdelingen. Vi har et godt samarbejde med vores kolleger på andre afdelinger på Sjællands Universitetshospital og på gynækologisk/obstetriske afdelinger i og udenfor Region Sjælland.

Om afdelingen

Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital varetager en bred palette af gynækologisk udredning og behandling. Som universitetsafdeling bidrager vi til uddannelsen af fremtidens speciallæger og til at løfte forskningen indenfor vores speciale.

Afdelingens har regionsfunktion indenfor urogynækologi, en betydende almen gynækologisk aktivitet, højtspecialiseret funktion indenfor behandling af livmoderkræft, og varetager behandling af ufrivillig barnløshed på fertilitetsklinikken i Køge. Vi har 2.500 fødsler om året og varetager bl.a. fødsler fra uge 28, monochoriske gemelli og insulinkrævende gestationel diabetes.

Vi har adgang til seks operationsstuer om ugen på den centrale operationsgang og seks operationsstuer om ugen på dagkirurgisk afsnit. Vi råder over en robot en dag om ugen primært til operation af livmoderkræft. Afdelingen har et 7-døgns gynækologisk sengeafsnit med 6-8 sengepladser og en betydelig ambulant funktion. I det gynækologisk ambulatorie foretages mindre ambulante indgreb inkl. hysteroskopi og botox behandling i tæt samarbejde med vores specialuddannede sygeplejersker.

Afdelingen er beliggende i Roskilde, mens fertilitetsklinikken ligger i Køge. Afdelingen samles på matriklen i Køge, når vi flytter ind i Fremtidens Sjællands Universitetshospital, forventeligt i 2027. Vi er knap 200 ansatte, heraf 38 læger.

Løn- og ansættelsesvilkår:
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og forpligtelse til at varetage 10-14 skiftet tilstedeværelsevagt som bagvagt med en forvagt. Afdelingen er blevet opnormeret mhp at oprette et dobbelt vagtlag på bagvagtsniveau.

Ansøgningsfrist:
Ansøgningsfrist 25. juni 2022. Samtaler afvikles snarest derefter under hensyn til evt. ferieafvikling.

Vi håber, vi har vagt din interesse, og at du har lyst til at være med på den rejse, som afdelingen er på. Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Cheflæge Helene Westring Hvidman. Tlf: 23 32 79 23. E-mail: [email protected]. Du er også velkommen til at komme forbi til en uforpligtende snak.

Vedrørende overlægestillingen

Sundhedsstyrelsen har decentraliseret bedømmelserne vedrørende overlægestillinger. Den faglige bedømmelses beror på en vurdering af ansøgers kompetencer indenfor de syv lægerollerne, hvorfor du bedes forholde dig konkret til de syv lægeroller i ansøgningen. Ansøgere til overlægestillingen skal i udgangspunktet have været ansat som afdelingslæge eller tilsvarende inden for specialet i en samlet periode på minimum fem år efter opnået speciallægeanerkendelse. Der kan i visse tilfælde gives dispensation for ansøgere med mindre end 5 års erfaring.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Læge", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Roskilde.

Jobbet er oprettet på vores service den 26.5.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Læge
  • Roskilde
  • Søndag den 25. juni 2023

Lignende jobs

  • Læge i Roskilde

    Afdelingslæge, Hæmatologisk Afdeling, Sjællands universitetshospital, Roskilde En stilling som afdelingslæge forankret i myelomatose-teamet på Hæmatologisk Afdeling, Sjællands Universitetshospi..
    • Læge
    • Roskilde
    Få mere info
  • Læge i Køge

    På Roskilde har vi ingen abdominalkirugisk afdeling, men vi har alligevel mange abdominale problemstillinger, som udgår fra vores onkologiske afdeling og fra vores urologiske afdeling samt fra vore..
    • Læge
    • Køge
    Få mere info
  • Læge i Roskilde

    Intronummer 3800A90-22-i-10 ønskes besat pr. 1. juli 2024. Stillingen er 1-årig. Har du lyst til at arbejde på en dynamisk afdeling med høj prioritering af den gode uddannelse, så er en ansætte..
    • Læge
    • Roskilde
    Få mere info
  • Læge i Køge

    Er du snart speciallæge i radiologi eller har du nogle års erfaring? Ved du allerede hvilket subspeciale der interesserer dig, eller ved du endnu ikke hvilket subspeciale du skal vælge? S..
    • Læge
    • Køge
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som læger i Roskilde

Herunder ser du udviklingen i udbudte læge i Roskilde over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal læger.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte læger over tid

Dato Alle jobs som læger
27. april 2024 8
26. april 2024 8
25. april 2024 8
24. april 2024 8
23. april 2024 5
22. april 2024 7
21. april 2024 7
20. april 2024 8
19. april 2024 8
18. april 2024 7
17. april 2024 7
16. april 2024 7
15. april 2024 6
14. april 2024 6
13. april 2024 6
12. april 2024 6
11. april 2024 5
10. april 2024 6
9. april 2024 5
8. april 2024 6
7. april 2024 7
6. april 2024 8
5. april 2024 7
4. april 2024 7
3. april 2024 7
2. april 2024 6
1. april 2024 7
31. marts 2024 7
30. marts 2024 7
29. marts 2024 9
28. marts 2024 9