Afdelingslæge, Hæmatologisk Afdeling, Sjællands universitetshospital, SUH Roskilde

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Roskilde

Afdelingslæge, Hæmatologisk Afdeling, Sjællands universitetshospital


En stilling som afdelingslæge på Hæmatologisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital er ledig til besættelse 1. marts 2024 eller snarest derefter.


Klinikkens ansvars- og arbejdsopgaver


Hæmatologisk Afdeling varetager både udredning, diagnostik og behandling af patienter med lymfekræft, myelomatose, leukæmier og andre blodsygdomme for Region Sjællands 830.000 borgere. Vi er en af Danmarks fem hæmatologiske centerafdelinger.

Afdelingen har 28 senge med ca. 2000 indlæggelser årligt og et ambulatorium med ca. 50.000 konsultationer årligt. I afdelingen er vi 150 ansatte, heraf 15 vagtbærende speciallæger, en professor og en forskningsansvarlig overlæge begge med tilknyttede ph.d.-studerende samt 11 yngre læger. Vi har eget bagvagts- og døgndækkende forvagtslag.

Hæmatologisk afdeling er opdelt i 2 teams:


• Et lymfoidt team, der varetager udredning og behandling af maligne lymfoproliferative sygdomme, herunder autologe transplantationer af lymfom patienter.

• Et myeloidt team, der varetager udredning og behandling af myeloide sygdomme, herunder akutte leukæmier, myelomatose og øvrige myloide sygdomme samt autologe transplantationer af myelomatosepatienter.

Derudover har afdelingen et veletableret KFE-afsnit hvorfra der udføres kliniske lægemiddelforsøg for begge teams.

Afdelingen har et stærkt uddannelsesmiljø og varetager både prægraduat uddannelse af medicinstuderende og postgraduat uddannelse af læger i introduktionsstillinger og hoveduddannelsesforløb inden for hæmatologi, onkologi, infektionsmedicin og dermatologi. Der er aktuelt tilknyttet 4 lektorater til afdelingen.

Der er stor forskningsaktivitet dels i form af kliniske behandlingsprotokoller, og dels i form af ph.d. forløb. Indenfor de lymfoide sygdomme er der aktuelt en markant øget forskningsindsats – både i den kliniske forskning og i lægemiddelafprøvninger. På nuværende tidspunkt er der 4 igangværende ph.d. projekter men vi forventer et øget antal, også indenfor de lymfoide sygdomme.

Sjællands Universitetshospital indgår i Københavns Universitets Hospital, som er et samarbejde mellem Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet og sygehusene i Region Hovedstaden og i Region Sjælland.

Kvalifikationer:

Stillingen ønskes besat med en dedikeret og engageret speciallæge i hæmatologi med interesse for maligne lymfomer og med brede hæmatologiske kompetencer indenfor alle de hæmatologiske fagområder. Det vil være en fordel hvis ansøgeren har dokumenteret forskningsmæssig erfaring. Ansøger skal kunne udføre selvstændigt klinisk arbejde på et højt niveau, træffe selvstændige beslutninger og påtage sig ansvaret som patientansvarlig læge. Den, der modtager stillingen forventes at bidrage til en fortsat styrkelse af det gode tværfaglige miljø, der præger afdelingen, samt bidrage til administrative funktioner i afdelingen. Der lægges vægt på professionelle kommunikationsevner samt besiddelse af, eller potentiale for særlige kvalifikationer til at arbejde helhedsorienteret med unge med kræft.

Den, der ansættes i stillingen vil blive tilknyttet afdelingens lymfoide afsnit og skal selvstændigt kunne varetage alle afdelingens og afsnittets funktioner. Vi lægger vægt på at ansøger udviser tværfaglig interesse og har fokus på at understøtte optimale patientforløb.

Bedømmelsen vil ske på baggrund af ansøgers oplysninger om egne kompetencer indenfor hver af de 7 kompetenceområder. Ansøgerne skal forholde sig til de 7 kompetenceområder og dokumentere kvalifikationer indenfor disse kompetencer.

Løn- og ansættelsesforhold

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til overenskomst for afdelingslæger indgået mellem Danske Regioner og Foreningen af Yngre Læger.

Vagt

Stillingen er forbundet med vagtforpligtelse og den ansatte indgår i weekend- og helligdagsstuegang.

Udetjeneste

Stillingen er på nuværende tidspunkt ikke forbundet med udetjeneste, men afdelingen har satellit-funktion på Nakskov Sygehus, hvorfor ansøger skal være indforstået med at deltage heri som led i ansættelsen.

Undervisning og forskning

Ansøger skal kunne varetage præ- og postgraduat uddannelse, ligesom ansøger forventes at bidrage til forskning i afdelingen.

Yderligere oplysninger

Yderligere information om stillingen kan fås ved henvendelse til cheflæge Sif Gudbrandsdottir, Hæmatologisk Afdeling, 47324578, [email protected] eller ledende overlæge Danny Stoltenberg 47324814, [email protected]

Ansøgningen vedlægges kopi af speciallægeautorisation, dokumentation for kvalifikationer indenfor de 7 kompetenceområder samt curriculum vitae og sendes via link.

Ansøgningsfrist 3. december 2023

Samtaler: Efter aftale, forventeligt i uge 51


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Læge", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Roskilde.

Jobbet er oprettet på vores service den 14.11.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Læge
  • Roskilde
  • Søndag den 03. december 2023

Lignende jobs

  • Læge i Slagelse

    Drømmer du om at blive akutmediciner, så har vi introstillingen til dig… Vil du gerne stå i første række og modtage, diagnosticere og behandle akutte tilstande, så sørger vi for, at du bliver k..
    • Læge
    • Slagelse
    Få mere info
  • Læge i Slagelse

    Serviceafsnittet på Slagelse Sygehus søger weekendafløsere til at varetage serviceopgaver. Vi servicerer sygehuset 24 timer i døgnet, året rundt. Vagterne vil derfor være skiftende og der vil .
    • Læge
    • Slagelse
    Få mere info
  • Læge i Roskilde

    Vi søger speciallæger til at styrke karkirurgien i [xxxxx] Det er vores vision at tilbyde patientnær karkirurgisk behandling og vi arbejder for at kunne tilbyde hele paletten af kar..
    • Læge
    • Roskilde
    Få mere info
  • Læge i Holbæk

    Overlæge/afdelingslæge til Palliativ Enhed, med primær funktion ved Palliativt Team Holbæk med ansættelse pr. 1/9 eller snarest derefter. Palliativ Enhed Sjællands Universitetshospital søger 1 .
    • Læge
    • Holbæk
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som læger i Roskilde

Herunder ser du udviklingen i udbudte læge i Roskilde over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal læger.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte læger over tid

Dato Alle jobs som læger
16. maj 2024 14
15. maj 2024 13
14. maj 2024 13
13. maj 2024 13
12. maj 2024 16
11. maj 2024 16
10. maj 2024 16
9. maj 2024 16
8. maj 2024 15
7. maj 2024 16
6. maj 2024 14
5. maj 2024 14
4. maj 2024 13
3. maj 2024 8
2. maj 2024 8
1. maj 2024 7
30. april 2024 7
29. april 2024 7
28. april 2024 8
27. april 2024 8
26. april 2024 8
25. april 2024 8
24. april 2024 8
23. april 2024 5
22. april 2024 7
21. april 2024 7
20. april 2024 8
19. april 2024 8
18. april 2024 7
17. april 2024 7
16. april 2024 7