Vikarstilling: Vikar for afdelingslæge søges til ét-årig stilling på Børne og Ungeafdelingen på Slagelse Sygehus. Er ...

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Vikar - Slagelse

Kom og bliv en del af vores dedikerede team, hvor høj faglighed, god uddannelse og et trygt og stimulerende arbejdsmiljø er med til at skabe fundamentet for vores afdeling.

Om stillingen – hvad vi kan tilbyde dig
Vi søger en afdelingslægekollega til en ét-årig ansættelse fra 1. september eller snarest muligt. Du vil blive tilknyttet astma- og allergiteamet og vi ser positivt på mulighed for at ansættelsen kan indgå som en del af en fagområde- eller ekspertuddannelse. Du bliver en del af vores 10 skiftede bagvagtsfunktion med døgnvagter i tilstedeværelse fra vores nyindrettede vagtværelse, og vil derudover indgå i afdelingens øvrige aktiviteter som ambulatorium, stuegang og undervisning. Vi lægger vægt på et godt og fagligt inspirerende arbejdsmiljø og har et ambitiøst fokus på at skabe et godt uddannelsesmiljø med undervisnings- og simulationsaktiviteter, som du også vil blive en del af.

"Jeg har valgt at blive på børneafdelingen i Slagelse efter min hoveduddannelse, da jeg først og fremmest synes her er et inspirerende og fleksibelt miljø. Desuden har jeg rig mulighed for at udvikle mig indenfor mit fagområde med masser af ledelsesansvar og mulighed for deltagelse i videreuddannende kurser" (afdelingslæge Ann-Marie Malby Schoos).

Vi har et spirende forskningsmiljø med flere igangværende projekter og et godt samarbejde med andre centre, herunder Steno Diabetes Center Sjælland, Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse og et mangeårigt forskningssamarbejde med Dansk Børne Astma Center (COPSAC) med tre ph.d. studerende. Vores fagområdeansvarlige afdelingslæge indenfor astma/allergi er for nylig blevet ansat som forskningslektor ved KU i afdelingen og vil fra sommeren 2022 være midlertidigt udstationeret til en hospitalsafdeling og forskningsgruppe i Canada. Du vil under ansættelsen have et tæt samarbejde og sparring med den fagområdeansvarlige afdelingslæge gennem virtuelle løsninger, som fortsat vil deltage i teammøder, supervision, konsultationer, undervisning og øvrige aktiviteter indenfor fagområdet under udstationeringen.

Vores forventninger til dig

  • Du er speciallæge i pædiatri
  • Du har erfaring med og interesse for pædiatrisk astma og allergi og er gerne i gang med en fagområde- eller ekspertuddannelse
  • Du er positiv og omgængelig overfor dine omgivelser og er god til at indgå i et stærkt tværfagligt samarbejde og fællesskab
  • Du har lyst til at tage medansvar for at skabe en afdeling i trivsel, hvor fagligheden er i top og hvor der er trygt at være med plads til læring
  • Du har gode kommunikative og organisatoriske evner
  • Du bidrager til et godt arbejdsmiljø
  • Du tager aktiv del i vores uddannelses- og undervisningsmiljø

Om afdelingen
Du bliver en del af en dedikeret afdeling, hvor vi aktuelt er 7 overlæger, 6 afdelingslæger, 1 hoveduddannelseslæge i pædiatri og 11 reservelæger (heraf 7 introlæger i pædiatri).

Vi har regionsfunktion indenfor neonatologi, socialpædiatri og reumatologi. Derudover har vi tværfaglige teams indenfor neuropædiatri, endokrinologi og diabetes, gastroenterologi, nefrologi, astma, allergi og pulmonologi og børnekardiologi. Ambulatoriet har endvidere selvstændige sygeplejerskeambulatorier indenfor blandt andet astma og allergi, diabetes, inkontinens og søvnforstyrrelser.

Vores uddannelsesmiljø er levende med et struktureret undervisningsprogram for afdelingens læger og medicinstuderende. En stor del af vores undervisning er baseret på ugentlig tværfaglig simulationstræning af akutte neonatologiske og øvrige pædiatriske tilstande.

Vi har et sengeafsnit med plads til 18 børn samt et neonatalafsnit med 9 intensive senge til syge nyfødte og for tidligt fødte børn fra graviditetsuge 28+0. Derudover har vi en børneakutmodtagelse med cirka 5000 indlæggelser om året samt et stort velfungerende ambulatorium med cirka 12.000 kontakter om året. Vi har netop implementeret superviserede ambulatorier som bidrager til at skabe gode patientforløb, god uddannelse og et godt arbejdsmiljø. Vi har god erfaring med videobaserede konsultationer.

Vi har tre kliniske lektorer og en klinisk forskningslektor som sammen med afdelingens øvrige læger varetager undervisning og eksamination af medicinstuderende på 12. semester.

Hvis du har lyst til at se eller høre mere om vores afdeling kan du se en kort præsentation her: [Mød dine kollegaer] eller kontakte os på mail eller telefon (se nedenfor).

Vi ser frem til at høre fra dig.

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen ønskes besat pr. 1. september 2022 eller snarest muligt. Ansættelse sker på overenskomstmæssige vilkår.

Hvis du vil vide mere
Kontakt ledende overlæge Louise Lundby Christensen på mail: [email protected] eller telefon 93 56 87 37 eller fagområdeansvarlig afdelingslæge Ann-Marie Malby Schoos på mail [email protected].

Ansøgning
Du bedes sende en motiveret ansøgning samt CV, hvor du i enten ansøgning eller CV forholder dig til de 7 lægeroller, herunder din erfaring indenfor det relevante fagområde. Du bedes endvidere vedhæfte speciallægeanerkendelse samt øvrig relevant dokumentation.

Der vil eventuelt blive indhentet referencer efter nærmere aftale. Ansættelse er betinget af tilfredsstillende børneattest.

Ansøgningsfrist

Ansøgningsfrist er onsdag den 25. maj

Ansættelsessamtaler

Forventes afholdt mandag den 30. maj


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Læge", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Slagelse.

Jobbet er oprettet på vores service den 8.5.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Læge
  • Slagelse
  • Onsdag den 25. maj 2022

Lignende jobs

  • Læge i Dianalund

    Vi søger en speciallæge i neurologi til vores speciallægeteam med tiltrædelse 1. september 2024 eller snarest derefter. Ansættelsen kan være som afdelingslæge eller overlæge afhængigt af kvalifikat..
    • Læge
    • Dianalund
    Få mere info
  • Læge i Slagelse

    Vi søger en Lungemedicinsk overlæge med interesse og erfaring i Interstitielle lungesygdomme til delestilling mellem Lungemedicinsk afdeling i Slagelse og Lungemedicinsk afdeling på Rigshospitalet..
    • Læge
    • Slagelse
    Få mere info
  • Læge i Holbæk

    Kunne du tænke dig at hjælpe med at anrette kantinemad samt kasse betjening i weekenderne, i vores kantine og tilhørende café på Holbæk Sygehus? Du skal ekspedere i vores Café og hjælpe med at anre..
    • Læge
    • Holbæk
    Få mere info
  • Læge i Sorø

    Vil du arbejde i en udviklingsorienteret og ambitiøs organisation, hvor målet er at bringe sundhedsydelserne tættere på borgerne? Brænder du for udvikling, organisation og ledelse i almen praks..
    • Læge
    • Sorø
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som læger i Slagelse

Herunder ser du udviklingen i udbudte læge i Slagelse over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal læger.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte læger over tid

Dato Alle jobs som læger
28. maj 2024 8
27. maj 2024 8
26. maj 2024 8
25. maj 2024 8
24. maj 2024 8
23. maj 2024 8
22. maj 2024 8
21. maj 2024 9
20. maj 2024 9
19. maj 2024 9
18. maj 2024 9
17. maj 2024 10
16. maj 2024 9
15. maj 2024 9
14. maj 2024 9
13. maj 2024 10
12. maj 2024 11
11. maj 2024 11
10. maj 2024 11
9. maj 2024 12
8. maj 2024 11
7. maj 2024 11
6. maj 2024 9
5. maj 2024 9
4. maj 2024 10
3. maj 2024 10
2. maj 2024 8
1. maj 2024 8
30. april 2024 6
29. april 2024 6
28. april 2024 6