Ledende overlæge til Intern Medicin, Gastroenterologi og hepatologi i Medicin 1, Slagelse Sygehus

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Slagelse

Er du tændt på, at tænke nyt og være med til at præge din egen stilling og hvordan specialet Intern medicin, Gastroenterologi og hepatologi på Slagelse Sygehus skal udvikles. Så er den nye stilling som Ledende overlæge måske noget for dig.

Gastroenterologi er et højt prioriteret speciale i Medicin 1, NSR. Vi har 20 stationære og 4 daghospital sengepladser, hvor vi arbejder på at starte en levercirroseklinik. Herudover har vi et stort ambulatorie som varetager alt indenfor fagområdets hovedfunktionsniveau, og endoskopiske undersøgelser foretages af egne læger i den kirurgisk skopifunktion. Men dette er blot rammerne – så vi håber, at du vil være med til at udvikle potentialet.

I Medicin 1 vil vi være ambitiøse både mht faglighed og kvalitet for patienterne, og vi vil gerne på tværs af funktionerne være blandt de bedste med sammenlignelige sygehuse i landet. Det er vores ambition at skabe patientforløb, der tager udgangspunkt i en stærk faglighed og i en dedikeret inddragelse af patient og pårørende. Vi ønsker at styrke samarbejdet med andre afdelinger på sygehuset, og i hele regionen. Uddannelse skal fortsat være højt prioriteret og endelig er det højeste prioritet at have et arbejdsmiljø, der fordrer sammenhold og samarbejde og ikke mindst et motiverende og meningsfuldt arbejdsliv.

Som ledende overlæge udgør man sammen med afdelingssygeplejerskerne for henholdsvis sengeafdelingen og ambulatoriet afsnitsledelsen.

Vi har brug for en modig, ambitiøs og kompetent person, der skal hjælpe med at virkeliggøre denne ambition. En Ledende overlæge der sammen med vores dygtige afdelingssygeplejersker kan løfte vores afdeling og være med til at skabe det fundament, som vi skal bygge vores ambitioner på. Og samtidigt en Ledende overlæge der sammen med afdelingssygeplejerskerne kan skabe en fælles retning for medarbejderne på en måde, som motiverer den enkelte.

Vi ved godt, vi stiller store krav, men vi skal nok belønne med et godt arbejdsliv, hvor du selv vil have stor indflydelse på indhold og udformning.

Hvem er du?

Du er en bredt uddannet, overlægekvalificeret speciallæge i Intern medicin; Gastroenterologi og hepatologi. Du skal være god til samarbejde både internt og eksternt. Du må gerne have ledelses og -uddannelseserfaring, men dette er ingen betingelse. Du skal dog have lysten til at lede en engageret personalegruppe og kompetencerne til at styrke afdelingen fagligt.

Du må også meget gerne have erfaring med undervisning, kvalitetsudvikling og forskning. Du vil repræsentere vores afdeling eksternt i bl.a. Sundhedsfagligt Råd.

Vores Afdeling

Afdelingen varetager de Gastroenterologiske opgaver i Slagelse. Vi er fra 1.8.22 5 speciallæger, og gennemsnitlig 3-4 læger under hoveduddannelse i specialet. Medicin 1 varetager herudover videreuddannelse af speciallæger indenfor flere internt og alment medicinske specialer. Der er derfor en meget stor uddannelse opgave i både sengeafsnit og ambulatorium. Vi har både en uddannelses – samt ambulatorieansvarlig overlæge.

Du vil blive en del af Medicinsk Afdeling 1, som har grenspecialerne lungemedicin, gastroenterologi og reumatologi med i alt 44 senge fordelt på to afsnit og omfattende ambulant aktivitet indenfor specialerne.

Afdelingen varetager desuden undervisning af medicinstuderende fra Københavns Universitet og har tilknyttet kliniske lektorater, som aktuelt ikke er besatte.

Hvis du har lyst, kan du læse mere her: Medicinsk Afdeling 1, Slagelse Sygehus og Region Sjælland.

Du vil have en kort vej til afdelingsledelsen, som altid vil være lyttende og ved behov klar til at løse udfordringer i fællesskab.

Om stillingen

Du vil sammen med afdelingssygeplejersken for henholdsvis sengeafsnittet og ambulatoriet være ansvarlig for afsnittets samlede drift og udvikling. Du skal lokalt sikre den faglige kvalitet, samt udvikling af lokale lægefaglige instrukser og retningslinjer. Du vil som led i den nye overenskomst få ledelse af lægegruppen tilknyttet specialet.

Ugen tilrettelægges med fast tid til administration (efter aftale) samt møder efter behov, og klinik den resterende tid. Kliniktiden kan planlægges efter dine præferencer indenfor faget.

Arbejdsopgaver

  • Ledelse og udvikling af specialets afsnit - herunder deltagelse i daglige konferencer og ugentlige målstyringsmøder
  • Garant for den faglige og patientoplevede kvalitet
  • Klinisk arbejde
  • Deltagelse i ledergruppeaktiviteter i Medicinsk Afdeling 1
  • Repræsentation af afdelingen i eksterne fora bl.a. Sundhedsfagligt Råd

Vi tilbyder

  • Mulighed for at sætte et markant fodaftryk på udviklingen af det gastroenterologiske område på NSR Sygehuse
  • Et lægefagligt miljø med mulighed for tæt sparring, både inden for afdelingens specialer og i det fælles ambulatorium
  • Velfungerende tværfagligt samarbejde og engagerede kolleger i et godt arbejds- og undervisningsmiljø
  • Kort kommunikationsvej til ledelsen

Løn- og ansættelsesvilkår;

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger

Har du lyst til at høre mere om stillingen, og de muligheder, som ligger i jobbet, så kontakt Cheflæge Lene Marie Isaksen, 93 57 64 10, [email protected] eller overlæge Troels Bank, 30 38 16 20, [email protected]

Ansøgning

Ansøgeren bedes med bedst mulig dokumentation forholde sig konkret og systematisk til de syv lægeroller i det fremsendte ansøgningsmateriale, da Region Sjælland anvender disse i den faglige bedømmelse.

Start; 1.9.22 eller efter aftale.

Ansøgningsfrist; 16.6.22

Samtalerne forventes afholdt den 28.6.22


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Læge", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Slagelse.

Jobbet er oprettet på vores service den 18.5.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Læge
  • Slagelse
  • Torsdag den 16. juni 2022

Lignende jobs

  • Læge i Roskilde

    I Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri, ungdomspsykiatrisk afsnit U1 Intensiv, modtagelse søger vi en klinisk overlæge/afdelingslæge hurtigst muligt, da vores tidligere afdelingslæge igennem 5 å..
    • Læge
    • Roskilde
    Få mere info
  • Læge i Roskilde

    Vi søger overlæger og afdelingslæger i almen gynækologi til Gynækologisk-obstetrisk afdeling på Sjællands Universitetshospital Er du allerede speciallæge i almen gynækologi, eller vil du gerne..
    • Læge
    • Roskilde
    Få mere info
  • Læge i Roskilde

    Vi søger en ledende overlæge indenfor Gynækologi til Gynækologisk/obstetrisk afdeling på Sjællands Universitetshospital Er du allerede leder eller har lyst til at blive det? Og drømmer du om e..
    • Læge
    • Roskilde
    Få mere info
  • Læge i Roskilde

    Føtalmedicinsk overlæge og en afdelingslæge søges til Gynækologisk/Obstetrisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital Vil du gerne hjælpe patienter fra alle samfundslag og følge dem fra start .
    • Læge
    • Roskilde
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som læger i Slagelse

Herunder ser du udviklingen i udbudte læge i Slagelse over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal læger.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte læger over tid

Dato Alle jobs som læger
5. maj 2024 9
4. maj 2024 10
3. maj 2024 10
2. maj 2024 8
1. maj 2024 8
30. april 2024 6
29. april 2024 6
28. april 2024 6
27. april 2024 6
26. april 2024 5
25. april 2024 5
24. april 2024 5
23. april 2024 5
22. april 2024 4
21. april 2024 4
20. april 2024 5
19. april 2024 3
18. april 2024 2
17. april 2024 2
16. april 2024 2
15. april 2024 2
14. april 2024 2
13. april 2024 2
12. april 2024 1
11. april 2024 1
10. april 2024 1
8. april 2024 1
7. april 2024 1
6. april 2024 4
5. april 2024 4