Lægefaglig funktionschef for kvalitet og lægemidler i Det Nære Sundhedsvæsen i [xxxxx]

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Sorø

Brænder du for at være med til at transformere sundhedsvæsenet og bidrage til den nationale dagsorden om at levere borgernære sundhedsydelser?

Er du den lægefaglig chef vi søger, med banebrydende idéer til udvikling, som kan sikre høj kvalitet i services på tværs af hele organisationen?

Har du solid erfaring og stærke kompetencer indenfor ledelse af sundhedskvalitet og motiveres du at drive kvalitetsforbedringer i en innovativ organisation, hvor service og kvalitet til borgerne altid kommer i første række?

Det Nære Sundhedsvæsen har været i en rivende udvikling de seneste år og er nu så langt i konsolideringen, at den fremtidige organisering er ved at være på plads. Derfor søger vi en funktionschef for kvalitet og lægemidler.

”Borgerne skal opleve et nært og specialiseret sundhedsvæsen af høj kvalitet”, som et af Region Sjællands 12 løfter til borgerne tilskriver. Netop den høje kvalitet er kernevisionen for funktionsområdet Kvalitet og Lægemidler i Det Nære Sundhedsvæsen (DNS).

Området er sammensat af 3 teams: Kvalitetsenheden, Lægemiddelenheden og KAP-S (Kvalitet i Almen Praksis, Sjælland) og har ca. 15 medarbejdere med forskellige faglige baggrunde. Stillingen refererer til stabschefen.

Kvalitetsenheden har kvalitetskonsulenter, hvis ansvar er sikring og udvikling af kvalitet og patientsikkerhed i DNS´ kliniske enheder og i det tværsektorielle samarbejde, som DNS deltager i.

Lægemiddelenheden består af regionale lægemiddelkonsulenter og lægefaglige konsulenter. Enhedens overordnede opgave er at fremme rationel lægemiddelbehandling i primærsektoren og ved sektorovergange. Læs mere om Lægemiddelenheden her.
KAP-S består af konsulenter samt praktiserende læger ansat som kvalitets- og efteruddannelseskonsulenter. KAP-S understøtter kompetenceudvikling og kvalitetssikring i almen praksis. Læs mere om KAP-S her.

Funktionsområdet har mange snitflader og tætte samarbejdsrelationer vedrørende lægemiddelhåndtering, kvalitetssikring, patientsikkerhed og kvalitetsudvikling. Internt i Det Nære Sundhedsvæsen er opgaverne primært relateret til Lægevagten, eHospitalet, Den Regionale Tandpleje, Nærklinikker og sæsonvaccinationer.

Hertil kommer et eksternt samarbejde med enheden Lægelig Videreuddannelse i Region Sjælland, om kvalitetssikring af den almen medicinske hoveduddannelse i Lægevagten, og der er samarbejde med sygehuse, præhospitalt center, kommuner, almen praksis og andre sundhedsaktører for at sikre kvalitet og rationel lægemiddelbehandling ift. regionens borgere.

Der venter dig mange spændende opgaver


  • Tager et lægefagligt ansvar og sætter ambitiøse mål for kvaliteten af hele det kliniske område på tværs af organisationen. Her analyserer du komplekse kvalitetsproblemstillinger, finder nye løsninger og etablerer samarbejde for at implementere helt i bund. Du kendes således for at sikre kvalitet i top-klasse, så borgerne kan være trygge
  • Leder eksterne tilsynsbesøg, instruksføring og myndighedsarbejde
  • Sikrer at rammer og retning for, at klinisk kvalitet er beskrevet og retningslinjer implementeret, så gældende krav efterleves. Således er forankring, controlling og ensrettet instruksført praksis afgørende for at overholde gældende myndighedsramme, hvilket du er garant for
  • Opbygger og udvikler kvalitetsområdet på de kliniske områder i Det Nære Sundhedsvæsen i samarbejde med kompetente medarbejdere og lederkollegaer
  • Er konstruktiv bidragsyder til overenskomstområdet herunder at gentænke KAP-S konceptet og sammensætte et helt nyt hold til at varetage POL-indsatsen (Praksisudvikling, Organisation og Ledelse). Udviklingsopgaven bygger både på noget eksisterende og noget nyt, og på en direkte understøttelse af almen praksis
  • I et tværregionalt samarbejde være faglig garant for rationel lægemiddelanvendelse i primærsektoren, så udgifterne på lægemiddelområdet monitoreres og optimeringsindsatser iværksættes og følges op
  • Varetager personaleledelse af dedikerede og kompetente medarbejdere og styrker synergien imellem funktionsområdets teams såvel som på tværs af Det Nære Sundhedsvæsen.

Vores forventninger til dig


  • Er uddannet speciallæge, kan dokumentere relevant ledelsesuddannelse på diplom- eller masterniveau og har solid erfaring med ledelse i en politisk styret organisation
  • Har stor interesse for – og længerevarende erfaring med kvalitetsarbejde og lægemidler, gerne fra offentlige sundhedsorganisationer
  • Har udpræget forretningsforståelse og kan indgå som en konstruktiv part ift. at rådføre ledelse og andre samarbejdspartnere
  • Formår via samarbejde og dialog at skabe synergier på tværs af organisationen og samtænke udvikling af den kliniske drift med andre funktionsområder
  • Er innovativ og modig og kan drive udviklingsprocesser fra start til slut med markante resultater for øje. Du afdækker problemstillinger, identificerer løsningsudfald og tester disse af. Din tilgang til forbedringer er databaseret, så du løbende kan dokumentere indsatsers reelle effekter
  • Du har et godt overblik, hvor struktur og systematik understøtter den rette prioritering af opgaver og ressourcer
  • Du indgår som en engageret, loyal og udviklingsorienteret kollega i ledergruppen med et tværgående fokus på hele organisationen
  • Du kan lede ift. samarbejdsstrukturer i en offentlig virksomhed og er ambassadør for god forvaltningspraksis. Du har solide skriftlige kompetencer indenfor sagsfremstillinger til politiske fora og direktion
  • Du har en rammesættende og troværdig ledelse, er tydelig på forventninger og retning, kan eksekvere på beslutninger og følge op, så resultater nås
  • Du evner at etablere følgeskab, loyalitet og skabe tillid gennem dialog. Det vil sige, at du er lyttende og involverende, når beslutninger skal træffes
  • Prioriterer personaleledelse, herunder nærhedsledelse, som forudsætning for at sikre styring af kapaciteten, kvaliteten og de daglige leverancer samt kompetenceudvikling og trivsel. Således er fysisk distance ikke en hindring for at bygge relationer op og udvikle kultur og arbejdsmiljø
  • Du kan se dig selv i Det Nære Sundhedsvæsens ledelsesværdier; Ansvarlighed, ordentlighed, tillid og faglighed i relationerne til dine kolleger og øvrige samarbejdspartnere, og er ydmyg og reflekterende ift. personlig ledelsesudvikling

Løn og ansættelsesforhold


Stillingen ønskes besat pr. 1. april 2024.

Ansættelsen finder sted i Det Nære Sundhedsvæsen, og det primære arbejdssted er Regionshuset Sorø, men der vil være aktivitet på Næstved Sygehus også samt evt. på nærklinikkerne i Regionen.

Der er gode parkeringsforhold, kantineordning, frugtordning og regelmæssig togdrift til og fra København og Fyn. Derudover har vi også en personaleforening, hvor der bl.a. er tilknyttet en motionsklub.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

Vil du gøre karriere hos os


Send os din ansøgning og relevante uddannelsesbeviser senest den 14. januar 2024.

Vi forventer, at første samtalerunde afvikles d. 19. januar 2024.

Anden samtalerunde forventes afviklet d. 24. januar 2024.

Kontakt os gerne


Har du lyst til at høre mere om stillingen, så kontakt gerne stabschef, Jens Magleby Sørensen, [email protected], hvorefter du vil blive ringet op.

Om Det Nære Sundhedsvæsen


Det Nære Sundhedsvæsen varetager de sundhedsopgaver som ligger før og efter sygehusdelen.

Vi har som ambition at skabe større sammenhæng for borgerne i et sundhedsvæsen, hvor ydelserne rykker tættere på borgerne og i stigende grad ud i eget hjem.

Vi ser os selv som ambitiøse og modige, og vi har viljen til at blive endnu bedre – hver dag.

Derfor går vi målrettet efter fagligt kompetente og udviklingsorienterede medarbejdere, som i et fællesskab bidrager til nytænkning og forbedringer til gavn for borgerne.

Det Nære Sundhedsvæsen har aktiviteter på flere matrikler, blandt andet i Regionshuset i Sorø, og Næstved.

Mere viden om Det Nære Sundhedsvæsen


Du kan læse mere om strategien 2022 - 2025 Region Sjælland - For borgerne og Budgetaftale 2024, som danner grundlaget for vores vision.

Af supplerende relevant information, opfordres du til at orientere dig i:

  • Det Nære Sundhedsvæsens hjemmeside

Du kan også se vores organisationsdiagram.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Læge", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Sorø.

Jobbet er oprettet på vores service den 19.12.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Læge
  • Sorø
  • Søndag den 14. januar 2024

Lignende jobs

  • Læge i Slagelse

    Drømmer du om at blive akutmediciner, så har vi introstillingen til dig… Vil du gerne stå i første række og modtage, diagnosticere og behandle akutte tilstande, så sørger vi for, at du bliver k..
    • Læge
    • Slagelse
    Få mere info
  • Læge i Slagelse

    Serviceafsnittet på Slagelse Sygehus søger weekendafløsere til at varetage serviceopgaver. Vi servicerer sygehuset 24 timer i døgnet, året rundt. Vagterne vil derfor være skiftende og der vil .
    • Læge
    • Slagelse
    Få mere info
  • Læge i Roskilde

    Vi søger speciallæger til at styrke karkirurgien i [xxxxx] Det er vores vision at tilbyde patientnær karkirurgisk behandling og vi arbejder for at kunne tilbyde hele paletten af kar..
    • Læge
    • Roskilde
    Få mere info
  • Læge i Holbæk

    Overlæge/afdelingslæge til Palliativ Enhed, med primær funktion ved Palliativt Team Holbæk med ansættelse pr. 1/9 eller snarest derefter. Palliativ Enhed Sjællands Universitetshospital søger 1 .
    • Læge
    • Holbæk
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som læger i Sorø

Herunder ser du udviklingen i udbudte læge i Sorø over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal læger.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte læger over tid

Dato Alle jobs som læger
16. maj 2024 1
15. maj 2024 1
14. maj 2024 1
13. maj 2024 1
12. maj 2024 1
11. maj 2024 1
10. maj 2024 1
9. maj 2024 1
2. maj 2024 1
1. maj 2024 1
30. april 2024 1
29. april 2024 1
28. april 2024 1
27. april 2024 1
26. april 2024 1
25. april 2024 1
24. april 2024 1
23. april 2024 1
22. april 2024 1
21. april 2024 1
20. april 2024 1
19. april 2024 1
18. april 2024 1
17. april 2024 1
16. april 2024 1