Kliniske lektorer eller eksterne lektorer i medicinsk pædagogik til Videreuddannelsesregion Syd

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Hele Danmark

Brænder du for lægelig videreuddannelse og medicinsk pædagogik, har du lyst til blandt meget andet at komme rundt på sygehusenhederne og i de specialespecifikke uddannelsesudvalg i Region Syddanmark, hvor du sætter fokus på og styrker lærings- og uddannelsesmiljøet?

Den Pædagogiske Udviklende Funktion søger sammen med Syddansk Universitet de rette personer til vores team af kliniske lektorer og eksterne lektorer i medicinsk pædagogik til Videreuddannelsesregion Syd.

Stillingen

Som klinisk lektor eller ekstern lektor i medicinsk pædagogik har du sammen med teamet en overordnet rådgivende, koordinerende og udviklende funktion i forhold til at sikre og udvikle kvaliteten i den lægelige videreuddannelse i Region Syddanmark. Den Pædagogisk Udviklende Funktion består aktuelt af et lektorteam på 7 kliniske/eksterne lektorer og en daglig leder.

Du vil på dine "lektordage" især tilbringe tiden på skiftende sygehusafdelinger i regionen, hvor du sammen med de uddannelseskoordinerende og uddannelsesansvarlige overlæger samt praksiskoordinatorer skal være med til aktivt at styrke, udvikle og uddanne til den bedst tænkelige speciallægeuddannelse i et sundt og givende læringsmiljø.

Som klinisk lektor eller ekstern lektor i Den Pædagogisk Udviklende Funktion kommer du til at arbejde ud fra følgende principper, hvor du:

  • Løbende deltager i forventningssamtaler ift. opgaver/ansvar og individuel kompetenceplan.
  • Får ansvar for kontakten til en række af uddannelsesansvarlige overlæger, praksiskoordinatorer, specialer og uddannelsesafdelinger.
  • Har opsøgende og nysgerrige dage på afdelinger og i uddannelsesudvalg sammen med de uddannelsesansvarlige overlæger og praksiskoordinatorer.
  • Arbejder i teams og sammen med teamet har ansvaret for bestemte arbejdsopgaver.
  • Har overblik over egne ”lektoropgaver, teamopgaver og opgaver i Den Pædagogisk Udviklende Funktion.
  • Deltager i fælles møder og netværk sammen med alle kliniske lektorer eller eksterne lektorer i medicinsk pædagogik for at styrke Den Pædagogisk Udviklende Funktion som en helhed.

Som klinisk lektor eller ekstern lektor i medicinsk pædagogik vil der være en forventning til, at du:

  • Er en ildsjæl, som brænder for lægelig videreuddannelse.
  • Har lyst til at komme rundt på regionens sygehusenheder, afdelinger og være med til at holde fokus på, udvikle og implementere det gode uddannelses- og læringsmiljø.
  • Vil være medvirkende til, at vores uddannelsesansvarlige overlæger og praksiskoordinatorer bliver klædt godt på til rollen og funktionen.
  • Er god til at skabe en tillidsfuld kontakt til uddannelseslægerne – også i svære samtaler.
  • Er speciallæge med klinisk funktion på en afdeling eller i almen praksis i Videreuddannelsesregion Syd, hvor der foregår videreuddannelse af læger*
  • Er kvalificeret som klinisk eller ekstern lektor efter Syddansk Universitets retningslinjer**
  • Har erfaring med ledelse og administration af lægelige videreuddannelse (f.eks. praksistutor, uddannelsesansvarlig overlæge, uddannelseskoordinerende yngre læge, inspektor).
  • Har erfaring med og viden om medicinsk pædagogik nationalt og internationalt.
  • Er en god formidler og brænder for at dele din viden.
  • Kan agere i det politiske/administrative system.

I de kommende år vil der i Den Pædagogisk Udviklende Funktion være et særligt fokus på følgende områder, hvor du skal forvente, at du alene eller i et team vil få forskellige opgaver og ansvarsområder indenfor:

  • Den uddannelsesansvarlige overlæge – introduktion, efteruddannelse og karrierevejen.
  • Synlighed, implementering og installering.
  • Karrierevejen som klinisk lektor eller ekstern lektor i medicinsk pædagogik – introduktion, mesterlærer og train the trainer.
  • "Lektoropgaver" og ansvar for opgaver/områder.
  • Medicinsk pædagogik? Teori og metode.
  • Kursusdesign, -udvikling, -implementering og -afvikling.

Ansættelsen

Som klinisk lektor eller ekstern lektor i medicinsk pædagogik ansættes du ved det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Syddansk Universitet, men "lektorkorpset" er organisatorisk placeret i Den Pædagogisk Udviklende Funktion i Videreuddannelsesregion Syd med reference til sekretariatschefen for Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse

Et klinisk lektorat i medicinsk pædagogik udgør 20% af en fuldtidsstilling, svarende til ca. 40 arbejdsdage pr. år.
Fordelingen af "lektordage" til uddannelsesansvarlige overlæger, praksiskoordinatorer, specialer, uddannelsesafdelinger samt øvrige ansvarsområder og udvikling aftales i forbindelse med den første forventningssamtale efter ansættelsen samt efterfølgende ved forventnings- og udviklingssamtaler***.

En klinisk lektor eller ekstern lektor i medicinsk pædagogik bliver aflønnet med et lektorhonorar, som udbetales til direkte til den enkelte lektor. Hovedarbejdsstedet (afdeling/praksis) får udbetalt et frikøb på kr. 12.700 pr. måned - hvor hovedarbejdsstedet udbetaler løn, transportudgifter, time- og dagpenge som hidtil i henhold til Region Syddanmarks standardtakster.

Der vil blive planlagt et introduktionsforløb til lektoropgaven, hvor de kliniske eller eksterne lektorer i medicinsk pædagogik bliver klædt på til opgaven. Der vil også blive planlagt et efteruddannelsesforløb og mulighed for relevant studietur.

Du kan læse mere om Pædagogisk Udviklende Funktion på denne side: https://videreuddannelsen-syd.dk/saerlige-sider/paedagogisk-udviklende-funktion

Ansøgningen

Stillingerne ønskes besat snarest efter sagkyndig bedømmelse ved Syddansk Universitet og efterfølgende ansættelsessamtale i Den Lægelige Videreuddannelse.

Ansættelsesperioden er tidsbegrænset til 5 år.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Den Lægelige Videreuddannelse ved daglig leder af Den Pædagogisk Udviklende Funktion Helle Guldager Aaskoven, telefon 2366 7517, e-mail: [email protected] eller Sekretariatschef Tine Boesen Larsen, mobil 2460 0487, e-mail: [email protected]

Ansøgningen skal indeholde (som pdf.- eller docx-filer):

  • Ansøgning og Curriculum Vitae (max. 2 sider)
  • Publikationsliste
  • Undervisningsportefolio
  • Eventuel dokumentation for efter- og videreuddannelse indenfor pædagogik/didaktik
  • Forhåndstilsagn om kombinationsstilling – skabelon kan du finde på denne side: https://videreuddannelsen-syd.dk/saerlige-sider/paedagogisk-udviklende-funktion/ledige-lektorater

Ansættelsessamtale

Ansættelsessamtale: Ca. 3 uger efter, at Syddansk Universitets sagkyndige bedømmelsesudvalg har vurderet ansøgerne, vil kvalificerede ansøgere blive inviteret til ansættelsessamtale i Den Lægelige Videreuddannelse.

Universitetet opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion ellert etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

*Vedrørende kvalifikationskrav og stillingsindhold henvises til Bekendtgørelse om stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved universiteter af 11. december 2019

**Vedrørende ansættelsesproceduren henvises til ministerets Bekendtgørelse om ansættelse af videnskabeligt personale ved universiteter.

***Ansættelse og aflønning for kliniske lektorer sker i henhold til Aftale om kliniske lektorer ved universiteter under Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser (Uddannelsesministeriet) af 29. november 2012 suppleret med aftale mellem Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet og Rådet for Lægers Videreuddannelse, Region Syd om Den Pædagogisk Udviklende Funktion og ansættelse af Postgraduate Kliniske Lektorer. Ansættelse og aflønning for eksterne lektorer sker i henhold til Cirkulære om aftale om Eksterne lektorer ved universiteter m.fl. under Uddannelses- og Forskningsministeriet af 10. januar 2019

Universitetet opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion ellert etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Lærer", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende i Hele Danmark

Jobbet er oprettet på vores service den 6.7.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Lærer
  • Søndag den 21. august 2022

Lignende jobs

  • Lærer i Greve

    Fri kontakt
    Vi søger en lærer der kan undervise i: Tysk og naturfag på mellemtrinnet Matematik, fysik/kemi og tysk i udskolingen. Hedelyskolen er en folkeskole med omkring 720 elever, hvoraf de ca. 70 elever er tilknyttet H-klasserne, en specialklasserække for elever med generelle indlæringsproblemer.
    • Lærer
    • Greve
    Få mere info
  • Lærer i Greve

    Fri kontakt
    Karlslunde Skole er en velfungerende skole med snart 445 glade og engagerede elever fra 0. til 9.klasse, to modtageklasser for de 14-18-årige og en SFO med omkring 170 børn. Vi er en dygtig og engageret medarbejderstab, hvor det sociale sammenhold, fleksibilitet og hjælpsomhed er stor.
    • Lærer
    • Greve
    Få mere info
  • Lærer i Greve

    Fri kontakt
    Kan du bidrage til skolen med noget helt særligt, eller er du en faglig haj inden for pædagogisk it, musik eller noget helt tredje, så er det bestemt en fordel. Bugtskolen er Greve kommunes specialskole for ca. 70 elever med generelle indlæringsvanskeligheder som den primære funktionsnedsættelse.
    • Lærer
    • Greve
    Få mere info
  • Lærer i Greve

    Fri kontakt
    Dansklærer til 4. og 8. årgang på Tune Skole. Vil du være en del af en moderne digital landsbyskole med høj faglighed og fællesskab, og hvor dine faglige ambitioner og drømme bliver til virkelighed? Du får de mest fantastiske kolleger og børn.
    • Lærer
    • Greve
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som lærere i Hele Danmark

Herunder ser du udviklingen i udbudte lærer i Hele Danmark over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal lærere i Hele Danmark.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte lærere i Hele Danmark over tid

Dato Alle jobs som lærere
15. juni 2024 1004
14. juni 2024 1002
13. juni 2024 1017
12. juni 2024 1007
11. juni 2024 994
10. juni 2024 1004
9. juni 2024 1032
8. juni 2024 1034
7. juni 2024 1050
6. juni 2024 1028
5. juni 2024 1040
4. juni 2024 1027
3. juni 2024 1000
2. juni 2024 999
1. juni 2024 1028
31. maj 2024 1037
30. maj 2024 991
29. maj 2024 967
28. maj 2024 963
27. maj 2024 972
26. maj 2024 992
25. maj 2024 986
24. maj 2024 1002
23. maj 2024 973
22. maj 2024 960
21. maj 2024 953
20. maj 2024 970
19. maj 2024 984
18. maj 2024 996
17. maj 2024 1021
16. maj 2024 974