B1 flytekniker og/eller B2 flyelektriker eller andet til jobbet som underviser på Flyteknikeruddannelsen på TEC

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Hvidovre

På TEC Aviation uddanner vi flyteknikere til dansk og international luftfart. På flyteknisk afdeling har vi travlt, derfor søger vi dig, der både har kompetencerne og lysten til at uddanne morgendagens flyteknikere!

Om Uddannelsen
Uddannelsen til flytekniker fokuserer på at udvikle solid, teknisk viden inden for flyvedligehold. Men derudover har vi også fokus på den faglige og sociale dannelse hos eleverne. Målet er naturligvis, at eleverne efter endt uddannelse besidder de rette teknisk-faglige og sociale kompetencer, der skal til for arbejde som flytekniker.

Flyteknikeruddannelsen er en international uddannelse og derfor lidt anderledes sammensat end andre uddannelser i sektoren. Det betyder f.eks., at vores undervisningsmateriale er på engelsk, men der undervises på dansk. Derudover følger vores fag, syllabus og eksamensform fælleseuropæiske luftfartsregler (EASA). At vi er en uddannelse i international sammenhæng, giver en række muligheder, hvor man som underviser og fagspecialist har meget stor indflydelsesgrad.

Opgaven som underviser generelt

Som underviser fokuserer og betoner du dine fag både ud fra et brancheorienteret perspektiv, men naturligvis også dine faglige kvalifikationer. Du kan både arbejde teoretisk, men der er også rig mulighed for praktiske opgaver. Du kommer til at indgå i en gruppe af andre teknikere og ellers fly- og aviation-entusiaster, der alle samarbejder om at skabe én fælles rød tråd – både i den strukturelle del af uddannelsen såvel som den pædagogiske og didaktiske linje.

Alt afhængig af dine faglige kompetencer og profil kommer du til at undervise på enten grundforløb, hovedforløb og/eller efteruddannelse på flyteknikeruddannelsen.

Underviserprofil

  • Du er uddannet B1 tekniker/B2 flyelektriker
  • Du har lyst til at undervise og formidle, og gerne inden for avionics & electrics
  • Vi går op i, at du har en interesse i at skabe professionelle og faglige relationer med eleverne/kursisterne

Hvad tilbyder vi på TEC aviation?

For det første tilbyder en arbejdsplads, der er fyldt med medarbejdere, som er dedikerede, dygtige og brænder for branchen. Dernæst tilbyder vi en uddannelse – og organisering heraf, som der ikke findes andre steder i det offentlige uddannelsessystem. Fordi uddannelsen er international og følger en europæisk forordning, stilles der andre krav til eleverne end man ellers kender fra dansk skoleorganisering. At arbejde med fly og sikkerhed, kræver specielle kompetencer inden for knowledge, attitude, and skills. Eleverne på TEC aviation bliver derfor stillet overfor ret store krav tidligt i uddannelsen, hvorfor dem, der fortsætter på uddannelsen, virkelig er meget motiverede. Det betyder en homogen elevgruppe, der er bevidste om deres uddannelsesvalg. Der er altså ikke meget slinger i valsen – og faktisk optimale muligheder for at lave spændende aktiviteter. På den anden side, betyder det også en elevgruppe, der kræver noget af deres undervisere.

Hvis ikke du har forudgående træning som lærer vil du få hjælp og støtte af erfarne kolleger og din leder. Du får en opstartsplan, der passer til dig og vi giver en uddannelse i erhvervsrettet pædagogik på diplomniveau.

Løn og vilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende regler for erhvervsskolelærer på tjenestemandslignende vilkår, med 2 års prøvetid. Der er knyttet en attraktiv pensionsordning til stillingerne i overensstemmelse med statens overenskomster.

Der er tale om flere stillinger

Stillingen er på 37 timer om ugen

Du ansættes på TEC med primært arbejdssted på skoleni Hvidovre. Da vi er landsskole, og har et nordatlantisk samarbejde, kan der også være tjeneste i hele Danmark, Færøerne, Grønland og Island

TEC er en sund arbejdsplads med røgfri arbejdstid, og vi har en række foreninger, der arrangerer sociale aktiviteter på tværs.

Vi glæder og til at høre fra dig

Synes du overstående lyder interessant, så er vi meget interesseret i at høre mere om din motivation for at blive en del af vores team.

Vi er en mangfoldig arbejdsplads og opfordrer alle interesserede, uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn eller alder, til at søge stillingen.

Søg via linket her på siden senest den 31. december 2023.

Du bedes uploade CV og andre relevante uddannelsespapirer sammen med din ansøgning.

Samtaler afholdes løbende.

Vi ser frem til at byde dig velkommen.

Ønsker du at vide mere om stillingen eller har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte uddannelsesleder Jannik Holbech Rasmussen, tlf.25453785 eller mail: [email protected].

Hvis du vil vide mere

På Job på TEC kan du lære os bedre at kende og høre vores undervisere på erhvervsuddannelserne fortælle om jobbet og deres motivation.

Du kan læse mere om TEC på www.tec.dk.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Lærer", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende i Hvidovre.

Jobbet er oprettet på vores service den 1.12.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Lærer
  • Hvidovre
  • Søndag den 31. december 2023

Lignende jobs

  • Lærer i Greve

    Fri kontakt
    Vi søger en til to lærere, der tilsammen kan undervise i flg. fag: Håndværk/design, tysk og musik. Da vi er midt i fagfordelingen, og vi gerne vil gå langt for den rigtige kollega, er der forskellige muligheder, vi kan sætte i spil i forhold til dine kompetencer.
    • Lærer
    • Greve
    Få mere info
  • Lærer i Greve

    Fri kontakt
    Om skolen. Holmeagerskolen er beliggende 3 min. fra Greve station, tæt på strandens grønne områder og midt i Greve Kommune. Vores skole danner til daglig ramme for ca. 740 børn fra 0. – 9. klasse og ca.
    • Lærer
    • Greve
    Få mere info
  • Lærer i Greve

    Fri kontakt
    S-klasserne er hele Greve kommunes specialklasserække for børn, der vil profitere af en autismepædagogisk tilgang. Vi ligger fysisk placeret på Arenaskolen - en mindre multikulturel folkeskole i Greve nord, tæt på S-station og strand, hvor faglighed, sundhed og fysiske aktiviteter er væsentlige værdier.
    • Lærer
    • Greve
    Få mere info
  • Lærer i Storkøbenhavn

    Brænder du for at undervise, videreformidle din viden og vil du gøre en positiv forskel for de unge? Så er du måske vores nye kollega Idet vores uddannelser er i vækst, søger NEXT EUD og EUX Bu..
    • Lærer
    • Storkøbenhavn
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som lærere i Hvidovre

Herunder ser du udviklingen i udbudte lærer i Hvidovre over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal lærere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte lærere over tid

Dato Alle jobs som lærere
30. maj 2024 7
29. maj 2024 7
28. maj 2024 5
27. maj 2024 4
26. maj 2024 4
25. maj 2024 4
24. maj 2024 4
23. maj 2024 4
22. maj 2024 6
21. maj 2024 6
20. maj 2024 6
19. maj 2024 6
18. maj 2024 6
17. maj 2024 7
16. maj 2024 7
15. maj 2024 7
14. maj 2024 7
13. maj 2024 7
12. maj 2024 7
11. maj 2024 7
10. maj 2024 7
9. maj 2024 7
8. maj 2024 7
7. maj 2024 7
6. maj 2024 5
5. maj 2024 4
4. maj 2024 4
3. maj 2024 4
2. maj 2024 3
1. maj 2024 11
30. april 2024 11