1-2 lektorer/adjunkter i teknologiforståelse på KP's læreruddannelse

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København V

Har du en stærk forsknings- og udviklingsprofil inden for teknologiforståelse og digitalt understøttet didaktik, og er du en engageret underviser, der ønsker at undervise i og om teknologiforståelse i læreruddannelsen på [xxxxx]? Så har vi jobbet for dig.

Teknologi og digitalisering i samfundet udfordrer og beriger skolens pædagogiske og faglige praksisser og skaber nye forståelser af - og forventninger til – skolens og skolefagenes indhold og formål. Aktuelt er teknologiforståelse et område under massiv udvikling i både grundskolen og på læreruddannelsen. Nye teknologier former, forandrer og (ud)fordrer løbende lærernes professionelle praksis, skolen som institution og ikke mindst skolebørnenes liv og læring.

[xxxxx] (KP) har vi høje ambitioner om at forske, udvikle og undervise lærere og lærerstuderende i teknologiens mange facetter for fag, skole, børn og samfund. Vi søger derfor 1-2 adjunkter/lektorer til faggruppen for Teknologiforståelse og forskningsprogrammet Digitalisering i Skolen. En faggruppe der samler de dygtige ressourcepersoner, som især arbejder med forsøgsfaget Teknologiforståelse og andre interessante indsatser med fokus på teknologiforståelse.

Om dig
Uanset din baggrund skal du betragte både undervisning og forskning som en holdsport, hvor du udvikler, undersøger, analyserer og publicerer i tæt samarbejde med kolleger. Ligesom du skal motiveres af inddragende og praksisrettede forskningsprocesser med deltagelse af mange typer fagpersoner, og hvor praksisrelevans vægtes højt.

Vi lægger vægt på, om du har dokumenteret erfaring med forskning og udvikling om digitale teknologier i relation til skolen. Det er en fordel, hvis du specifikt har arbejdet med innovative undervisningspraksisser, teknologiforståelse og/eller computationel tænkning (computational thinking). Vi lægger også vægt på, at du har en stærk faglig profil i krydsfeltet mellem digital og pædagogisk og didaktisk tænkning – gerne med fokus på grundskoleområdet.

Du kan søge stillingen med mange forskellige baggrunde, men vi forestiller os, at du har en profil inden for en af følgende: Digital pædagogik og didaktik, Science, Technology and Society Studies (STS), digital design, datalogi/informatik, computationel og algoritmisk tænkning, teknoantropologi, informationsvidenskab eller lignende.

Derudover forestiller vi os, at du har:

  • en forskeruddannelse - ph.d.-grad (vægtes højt)
  • en relevant kandidatuddannelse inden for læreruddannelsens fag
  • dokumenteret erfaring med undervisning – gerne på en læreruddannelse
  • lyst til at videreudvikle Danmarks største læreruddannelse i et tæt samarbejde med ledelse, kolleger og studerende
  • lyst til at være med til at sætte dagsordenen for udviklingen af teknologiforståelse i skolen og på læreruddannelsen
  • stærke kommunikative evner, samarbejdsevner og evner at indgå i inkluderende faglige fællesskaber.

Dine opgaver
Dine opgaver vil primært bestå af følgende:

  • Udvikling og finansiering af forsknings- og udviklingsprojekter (FoU). I Digitalisering i Skolen arbejder vi systematisk med udvikling og finansiering af nye FoU-projekter i tæt samarbejde med kolleger på læreruddannelsen og i KP's Future Classroom Lab. Som lektor/adjunkt forventes du at spille en central rolle i både projektudvikling og fondsfinansering.
  • Forskningspublicering både nationalt og internationalt. Du skal være motiveret for løbende at publicere forskningsartikler i tæt samarbejde med kolleger, også til internationale tidsskrifter.
  • Proces og projektledelse. Du vil få ansvar for udviklingsprocesser og projekter, fx ved at drive en projektudviklingsproces fra start til slut, lede eksisterende projekter eller indgå i andre koordinerende aktiviteter. Du vil som en del af stillingsindholdet blive koblet til institut for didaktik og digitalisering (IDD), hvor du bl.a. vil fungere som bindeled mellem aktiviteter i IDD, FoU-programmet og læreruddannelsen.
  • Undervisning på læreruddannelsen kan forekomme: Det er en fordel, hvis du har undervisningskompetence som relaterer sig til vores undervisningsfag Teknologiforståelse (forsøgsfag). Det er ikke et krav, at du tidligere har undervist på læreruddannelsen. Men du skal gerne have undervisningserfaring fra andre sammenhænge og være didaktisk og pædagogisk velfunderet.
  • Afhængig af din profil, kan der være mulighed for at indgå i arbejdet med nogle af vores mange indsatser, som omhandler integration af teknologiforståelse og digitalt understøttet didaktik i læreruddannelsen. Herunder vores kommende Tværfaglige fordybelsesforløb med fokus på Teknologiforståelse i udvalgte fag, vores TEK-didaktiske Center mv.

Om os
Institut for Læreruddannelse har ca. 275 medarbejdere og har ansvar for Læreruddannelsen, Tegnsprog- og Skrivetolkeuddannelse, Tekstilformidleruddannelse, Natur- og Kulturformidleruddannelse samt Nationalt Videncenter for Læsning. Institut for Didaktik og Digitalisering har ca. 90 ansatte og har bl.a. ansvar for Future Classroom Lab, som er et innovativt laboratorium for udvikling af nye tilgange til og muligheder for undervisningsrelevant teknologi og teknologiforståelse.

Institut for Læreruddannelse har tre forskellige forsknings- og udviklingsprogrammer, herunder et program for Digitalisering i skolen i samarbejde med Institut for Didaktik og Digitalisering. I Digitalisering i skolen er vi optagede af at undersøge og udvikle lærerprofessionel teknologiforståelse, herunder skolernes arbejde med meningsfuld forankring af it og digitale medier i den daglige undervisningspraksis. Vi har fokus på at udvikle viden og praksisser, der sætter lærerne i stand til at kunne arbejde pædagogisk kvalificeret og kritisk refleksivt med digitalisering i skolen. Lærerne skal kunne omsætte handlemuligheder og perspektiver til kvalificerede fagfaglige, pædagogiske og didaktiske praksisser, der understøtter elevernes lærings- og deltagelsesmuligheder.

Løn- og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat som adjunkt eller lektor med start den 1. juni 2024 eller hurtigst muligt herefter. Arbejdstiden er på 37 timer om ugen.

Du bliver ansat i henhold til overenskomst mellem Skatteministeriet og relevant organisation og med udgangspunkt i Bekendtgørelse nr. 1458 af 24. juni 2021 om stillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Ansættes du som adjunkt, vil du indgå i KP's lektorkvalificeringsforløb.

Ansættelse som lektor forudsætter positiv lektorbedømmelse efter bekendtgørelsen om lektorkvalificering, jf. Bekendtgørelse nr. 673 af 13. maj 2020.

Ved ansættelse som lektor lektorbedømt før 2013-stillingsstrukturen sker ansættelse som udgangspunkt på hidtidige centralt fastsatte løn- og ansættelsesvilkår. Afhængig af de konkrete omstændigheder vil fornyet lektorbedømmelse efter den aktuelle stillingsstruktur (fast-track ordningen) eventuelt kunne aftales.

Arbejdspladsen er beliggende på Humletorvet 3, 1799 København V.

Vil du vide mere?
[xxxxx] uddanner vi studerende til meningsfulde arbejdsliv, hvor de møder andre mennesker, og gør en konkret forskel for dem. Vi ser det som vores fineste opgave og vores strategiske vision, at vi sammen med vores omverden vil uddanne fagprofessionelle, der lykkes i og sammen med praksis.

Læs mere om [xxxxx] og vores strategi på [xxxxx] om KP som arbejdsplads på vores karriereside.

For yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte uddannelsesleder Thomas Seiger Behrens på tlf.: +[xxxxx].

Interesseret?
Send din ansøgning, CV og eksamensbeviser via ansøgerknappen senest den 15-05-2024.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 21.

[xxxxx] skeler hverken til køn, alder, etnicitet eller lignende, men alene til kompetence og talent.

_________________________________________________________________________________________

[xxxxx] er med mere end 20.000 studerende og 2.000 ansatte en af de største videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark.

[xxxxx] uddanner vi pædagoger, sygeplejersker, lærere, socialrådgivere, fysioterapeuter, jordemødre og mange flere.

Sammen med vores samarbejdspartnere vil vi sætte nye standarder for professionsuddannelse, forskning, udvikling og efter- og videreuddannelse inden for skole og pædagogik, sundhed og velfærd, ledelse og forvaltning.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Lærer", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende i København V.

Jobbet er oprettet på vores service den 29.4.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • 29.04.2024
  • Lærer
  • København V
  • Onsdag den 15. maj 2024

Lignende jobs

  • Lærer (studiejob) i København N

    Brænder du for din profession? Har du lyst til at hjælpe til rekruttering af nye studerende, inspirere og motivere dine medstuderende og videregive din faglighed? Og vil du samtidig gerne udvikle d..
    • Lærer
    • København N
    Få mere info
  • Lærer i Dragør

    Brænder du for at blive en del af en udviklingsorienteret skole, som har fokus på anerkendelse i relationerne, stærk faglighed og elevernes trivsel.På Nordstrandskolen ønsker vi gennem tæt team..
    • Lærer
    • Dragør
    Få mere info
  • Lærer i Dragør

    Motiveres du af at arbejde på en almenskole, hvor teamsamarbejdet i både fagteam og årgangsteam er bærende for den fortsatte pædagogiske udvikling, og kan du se dig ind i en skolepolitik og en folk..
    • Lærer
    • Dragør
    Få mere info
  • Lærer i Dragør

    Hvis du kan se dig ind i en skolepolitik og en folkeskole, hvor glæden ved skolen er i højsædet, og hvor vi tager lysten til læring og fællesskaber seriøst – skal du søge en af de 2 ledige fuldtids..
    • Lærer
    • Dragør
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som lærere i København V

Herunder ser du udviklingen i udbudte lærer i København V over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal lærere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte lærere over tid

Dato Alle jobs som lærere
15. maj 2024 3
14. maj 2024 3
13. maj 2024 3
12. maj 2024 3
11. maj 2024 3
10. maj 2024 3
9. maj 2024 3
8. maj 2024 3
7. maj 2024 3
6. maj 2024 2
5. maj 2024 2
4. maj 2024 2
3. maj 2024 2
2. maj 2024 2
1. maj 2024 2
30. april 2024 1
29. april 2024 1
20. april 2024 1
19. april 2024 2
18. april 2024 2
17. april 2024 2
16. april 2024 2
15. april 2024 2