Skate- og surflærer til HF-Cold Hawaii

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Studiejob - Thisted

Brænder du for skate og surfing? Og for ungefællesskaber? Har du øje for, hvordan unge menneskers trivsel styrkes i et aktivt fællesskab? Så er det dig, vi leder efter til vores kollegie i Klitmøller.

Vi søger en instruktør til surf- og skateundervisning. Gennem et toårsforløb skal du skabe progression for vores elever. Din undervisning skal kunne favne både nybegyndere og erfarne. Du bliver en vigtig del af hverdagen på kollegiet og hjælper unge med hverdagens udfordringer – store som små.

Vi drømmer om, at du...
• Er dygtig både på asfalt og i bølgerne og kan lære fra dig.
• Har overblik over flokken – og øje for at alle er med.
• Kan/har lyst til at arbejde med skate og surf hele vejen rundt: Fra undervisning og udstyrsvedligehold til rollen som kulturbærer og vejviser i en subkultur.
• har styr på at lave videoer og opslag på Instagram og TikTok.
• har – eller har interesse i at få buskørekort.

Du skal være indstillet på fleksible arbejdstider, da din undervisning ligger efter elevernes almindelige undervisning.
Du vil få både aften- og weekendarbejde.

Vi tilbyder
• En 20 timers stilling.
• Plads til vildskab og gode idéer.
• Muligheden for at præge unge menneskers dannelse.

Dine opgaver
Det er vigtigt for os, at du brænder for at give vores elever en meningsfuld og tryg ramme omkring deres læring, så de oplever kollegielivet som en integreret del af deres skolehverdag.

Du kommer primært til at være en del af vores surf-team på vores kollegie i Klitmøller. Dine arbejdsopgaver er dog mangeartede og kan spænde fra fritidsundervisning og socialfaglige opgaver til at arrangere ture eller afvikle aktiviteter i samarbejde med lærere og vores eksterne samarbejdspartnere.

Om os
Vi står bag innovative og spændende ungdomsuddannelser i Thy. Vi har siden 2014 gjort os et hav af erfaringer med at kombinere et høj- og efterskolelignendemiljø med en 2-årig hf-uddannelse, hvor Vesterhav og Nationalpark Thy er vores nærmeste samarbejdspartnere.

HF-Cold Hawaii
Centralt for vores koncept er elevernes boform. Vores elever, som typisk er mellem 16-25 år og fra hele landet, bor sammen på kollegiet i Klitmøller. Vi er dedikerede i vores tilbud, der tilgodeser og bruger surf- og skatekulturen som afsæt til skabelse af sammenholdet på kollegiet. Vi vil være tro mod subkulturens værdier og i lyset af denne, skabe en hverdag og et fællesskab, der for os er vigtig i forhold til de unges identitet, trivsel og fastholdelse i uddannelsesforløbet.

Ansøgningsfrist
Ansøgning sendes pr. mail til:
[email protected] mærket “Surf- og skatelærer” og skal være Thy-Mors HF & VUC i hænde
senest mandag den 12. marts 2023.
Vi indkalder løbende til samtaler.

Tiltrædelse vil være pr. april eller efter aftale. Løn efter aftale.

Du kan høre mere om stillingen ved kollegieleder Claus Jokumsen tlf. 22775253.

Se mere på vores hjemmeside:
https://hf-coldhawaii.dk.


Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Lærer", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende i Thisted.

Jobbet er oprettet på vores service den 26.2.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Lærer
  • Thisted
  • Søndag den 12. marts 2023

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som lærere i Thisted

Herunder ser du udviklingen i udbudte lærer i Thisted over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal lærere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte lærere over tid

Dato Alle jobs som lærere
3. april 2024 1