Praktisk og teknisk medarbejder søges til frørenseri

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Gørløse

Vil du være med til at sikre at produktionsapparatet kører i højeste gear i et sikkert miljø, så vi fortsat kan levere skovfrø af højeste kvalitet til danske og internationale planteskoler? Vi søger en ny kollega som i høj grad kan være en del af den daglige drift af produktionen og være med til at vedligeholde og videreudvikle produktionsapparatet med fokus på kvalitet.

Da vores teknisk stærke produktionsmedarbejder gennem mange år skal til at gå på pension, har vi brug for nye kræfter til at tage over. Du vil, i denne stilling, få mulighed for at dyrke dine interesser og evner inden for drift, maskiner og teknik i kombination med det grønne område.

I et tæt velsamarbejdende team vil du opleve et varieret job, hvor der er brug for at alle tager fat, men også at vi bruger hovedet og vurderer situationen, da to frøpartier aldrig er helt ens.

Levinsen A/S er en mindre dansk virksomhed i international vækst. Vi er specialiseret i produktion af frø til træer og buske, hvor størstedelen af virksomhedens produktion indebærer bearbejdning/klængning af kogler fra forskellige nåletræsarter. Vi holder til på en landejendom i Nordsjælland, men arbejder med kunder i store dele af verden. Se nærmere på www.treeseed.com

Forventninger til arbejdet

Arbejdet vil primært bestå af bearbejdning af råvarer i vores produktionslinje samt at sikre sig at vores maskiner er klar og velholdte, når de skal præstere. Du vil også skulle deltage i virksomhedens øvrige arbejdsområder, herunder almindeligt forekommende arbejde i produktion, vedligehold af bygninger, lager og logistik osv.

Af væsentlige arbejdsområder skal nævnes:

  • Modtagelse samt rensning af råvarer og frø.
  • Vedligeholdelse af produktionsapparat, maskiner og bygninger.
  • Pakning og forsendelse af varer.
  • Varetage arbejdsopgaver, i forbindelse med forspiring af frø.
  • Deltage i planlægning og udførelse af frøhøst.

Forventninger til dig

  • Du er praktisk anlagt og ikke bange for tage fat, hvor der er brug for det. Du har hænderne skruet rigtigt på og er vant til at have værktøj i hænderne.
  • Du kan selvstændigt fejlfinde, analysere og reparere maskiner samt, justere og udskifte dele, hvor der er brug for det. Du er teknisk nysgerrig.
  • Du er planlæggende og systematisk, men kan også tænke kreativt når der skal findes løsninger på de udfordringer, der kan opstå undervejs.
  • Du har interesse for naturens omskiftelighed og nyder praktisk arbejde udendørs.
  • Du er arbejder selvstændigt men fungerer godt i et team. Du er fleksibel, lydhør og i stand til at prioritere. Dit overskud bruges til at gå foran i de mangeartede udfordringer, som livet i en virksomhed med produktion af skovfrø indebærer.
  • Du har lyst/forudsætninger for fysisk arbejde, såvel ude som inde, da jobbet i perioder indebærer en del løft og andet tungt arbejde.

Den ideelle kandidat har arbejdet med maskiner indenfor landbrug, skovbrug, juletræer, planteskole, anlægsgartner, gartnerivirksomhed eller lign. Uddannelse og evner er indenfor teknik/maskiner/automatik eller natur/jordbrug. Erfaring fra drift og produktion vil være godt. B-kørekort er et krav, mens BE-kørekort samt gaffeltruck-certifikat er et klart plus.

Som person er du klar til at lære mere og lære fra dig. Du går foran med godt humør og det gode eksempel. Du er altid åben for en snak, er omgængelig og pro-aktiv, så du også selv kan sætte opgaverne i gang og samtidig få dem afsluttet.

Om din kommende arbejdsplads

Vores arbejdsplads udvikler sig positivt og spændende, drevet af stigende efterspørgsel efter kvalitetsfrø i ind- og udland til såvel klimakampen, hvor CO2 skal bindes i træer og buske, som til fremtidens kvalitetsjuletræer. Vi er hele tiden i tæt dialog med både kunder og leverandører, ligesom vi kontinuerligt forbedrer vores rense-, sorterings- og produktionsmetoder. Vores hovedopgave er dog uændret; vi dyrker, høster, renser, forspirer og sælger frø til planteskoler, juletræsdyrkere og skovbrugere.

Da vi er et lille team, er vi tæt på hinanden og afhængige af, at alle løfter i flok. Såvel leder som medarbejdere deltager i arbejdet og særligt i spidsbelastninger har vi flere kolleger ombord. Det kræver sammenhold og godt humør, og vi plejer dette gennem respektfuld kommunikation med humor, fællesmøder og fællesspisning. Når Ulrik hver fredag til frokost griller fredagsburgere, er det en god og naturlig måde at runde ugen af på.

Rammerne er konkurrencedygtige vilkår på en arbejdsplads centralt i Nordsjælland midt i naturen. Alle i teamet samarbejder om de fælles mål. Der kommunikeres med respekt og humor. Vi tager udgangspunkt i den enkelte og vi bygger på, hvor du skulle mangle erfaring, viden eller udfordringer.

Kontakt og ansøgning

Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer om ugen, men vil også kunne kombineres med andet arbejde i sommermånederne, da virksomheden kører på lavere blus om sommeren.

Vil du vide mere, så ring til Direktør Ulrik Kejser Nyvold på tlf. 4818 7527 eller driftsleder Jonas Amund Zingenberg på tlf. 4314 7527.

Ansøgningsfristen er 3. oktober 2022. Send en kort ansøgning med motivation og et CV til [email protected]. Vi forventer samtaler i starten af oktober med forventet opstart i december 2022.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Landbrug", og befinder sig i kategorien "Industri, håndværk og teknik".

Arbejdsstedet er beliggende i Gørløse.

Jobbet er oprettet på vores service den 23.9.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Landbrug
  • Gørløse

Lignende jobs

  • Landbrugsmedarbejder (elev) i Hele Danmark

    Er du i gang med en uddannelsen indenfor landbrug, og er du interesseret i at søge elevplads i et erhverv under konstant udvikling, så har du her muligheden for at uploade din ansøgning med CV. V..
    • Landbrugsmedarbejder
    • Hele Danmark
    Få mere info
  • Landbrugsmedarbejder i Hele Danmark

    Er du på udkig efter nyt job i landbruget? – Så bør du læse videre i dette opslag. Vi har løbende Landmænd, i hele landet, som søger efter gode og engagerede dansktalende medarbejdere. Vi v..
    • Landbrugsmedarbejder
    • Hele Danmark
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som landbrugsmedarbejder i Gørløse

Herunder ser du udviklingen i udbudte landbrug i Gørløse over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal landbrugsmedarbejder.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte landbrugsmedarbejder over tid

Dato Alle jobs som landbrugsmedarbejder
16. juni 2024 0
15. juni 2024 0
14. juni 2024 0
13. juni 2024 0
12. juni 2024 0
11. juni 2024 0
10. juni 2024 0
9. juni 2024 0
8. juni 2024 0
7. juni 2024 0
6. juni 2024 0
5. juni 2024 0
4. juni 2024 0
3. juni 2024 0
2. juni 2024 0
1. juni 2024 0
31. maj 2024 0
30. maj 2024 0
29. maj 2024 0
28. maj 2024 0
27. maj 2024 0
26. maj 2024 0
25. maj 2024 0
24. maj 2024 0
23. maj 2024 0
22. maj 2024 0
21. maj 2024 0
20. maj 2024 0
19. maj 2024 0
18. maj 2024 0
17. maj 2024 0