Lagermedarbejder til Ammunitionsdepot Klosterheden

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Lemvig

Vil du være en del af holdet, der dagligt forsyner de danske soldater med alt fra snørebånd til køretøjer? Er du lagermedarbejder med mod på et job i en unik afdeling, der håndterer Forsvarets ammunition?

Så har du nu muligheden for et job på vores ammunitionsdepot i Klosterheden ved Lemvig, hvor du dagligt vil indgå som medarbejder i ammunitionselementet.

Om os

Ammunitionsdepot Klosterheden er en del af Ammunitions- og Håndvåbensektionen i Supply Chain Division. I Ammunitions- og Håndvåbensektionen er vi ansvarlige for oplagring, eftersyn og udlevering af ammunition og håndvåben til Forsvaret.

Du bliver en del af Ammunitionsdepot Klosterheden, som består af 25 civile medarbejdere. Vi er et professionelt og engageret team, og har en åben kultur og en uformel tone, hvor tanker og ideer udveksles frit for, at fremme en høj kvalitet i vores opgaveløsning.

Vi er meget bevidste om vores unikke arbejdsområde. Derfor vægter vi også kvalitet og faglighed højt, og yder dermed en god og stabil service for Forsvarets øvrige myndigheder.

Om stillingen

Du kommer til at arbejde i et team sammen med 13 kolleger, der varetager elementets daglige driftsopgaver.

Dine primære arbejdsopgaver indebærer følgende områder:
• Oplagring af ammunition
• Plukning af ammunition
• Udlevering af ammunition
• Transportopgaver med kl. 1 varer i både ind- og udland.

Du har det godt med at arbejde samen med andre, da en del af de daglige opgaver af sikkerhedsmæssige årsager udføres af to medarbejdere sammen.

Vi forventer, at du efter grundig oplæring kan varetage opgaverne med rettidig omhu, og at du samtidig kan tage initiativ i pressede situationer. Det kan nemlig forekomme, at der pludselig skal være fokus på prioriterede opgaver, og derfor kan din arbejdsdag ændre sig.

Om dig

Vi ser gerne, at du har en relevant uddannelse som lager- og transportoperatør, lager- og logistikoperatør eller disponent lager- og transport.

Det er en stor fordel, hvis du:
• Er vant til almindelige arbejdsprocedurer på et lager
• Har truckcertifikat
• Har kørekort til lastbil med påhængsvogn samt har gyldig ADR bevis inkl. ADR Specialiseringskursus – Klasse 1, da vi selv transporterer ammunitionen til vore kunder.

Har du kendskab til SAP og erfaring med håndscannere, er dette ligeledes en fordel.

Vi forventer, at du er positiv over for forandringer, at du bidrager til samarbejdet på depotet og er god til at holde fokus på den enkelte opgave.

Er du den, der er god til at skabe relationer, er det et stort plus, da vi samarbejder tæt på tværs af organisationen, for at få det bedste resultat i vores fælles opgaveløsning – forsyning af de danske soldater.

Ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning sker i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer. Du vil blive ansat efter gældende organisationsaftale mellem rengørings rengøringsassistenter, sanitører, specialarbejdere og visse erhvervsuddannede m.fl. i staten mv. (3F).

Har du en uddannelse med svendebrev, vil basislønnen være på 25.591,37 kr. pr. måned. Er du ufaglært vil basislønnen være på 23.193,71 kr. pr. måned.

Afhængig af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Kontakt og ansøgning:
Vil du vide mere om arbejdspladsen, er du velkommen til at kontakte daglig leder på depotet i Klosterheden, Materielmester Finn Jensen på 2555 2830.

Har du spørgsmål vedrørende løn og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte HR-konsulent Katharina Ankjær Hammer på telefon 7281 9151.

Ansøgningsfristen er den 8. februar 2023.
Ansættelse pr. 1. marts 2023 eller efter aftale.

Vi beder dig søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vil alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Supply Chain Divisionen
Vi er cirka 900 medarbejdere ansat i Supply Chain Divisionen og er fordelt på cirka 45 adresser rundt i hele landet.
Supply Chain Divisionen er en moderne logistisk virksomhed, som dagligt forsyner de danske soldater. Opgaverne er mange og spænder blandt andet over lagerstyring, lagerforvaltning, forsyningskapacitet og lokalindkøb.
Vi er en serviceorienteret virksomhed, som lægger stor vægt på kundeorientering og konkurrencedygtighed.

Supply Chain Divisionen er en del af Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, der administrerer ca. en tredjedel af det samlede forsvarsbudget. Pengene bliver brugt til at yde den bedst mulige støtte til især de udsendte styrker og operative enheder.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Logistikmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Lemvig.

Jobbet er oprettet på vores service den 17.1.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Logistikmedarbejder
  • Lemvig
  • Onsdag den 08. februar 2023

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som logistikmedarbejdere i Lemvig

Herunder ser du udviklingen i udbudte logistikmedarbejder i Lemvig over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal logistikmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte logistikmedarbejdere over tid

Dato Alle jobs som logistikmedarbejdere
27. april 2024 0
26. april 2024 0
25. april 2024 0
24. april 2024 0
23. april 2024 0
22. april 2024 0
21. april 2024 0
20. april 2024 0
19. april 2024 0
18. april 2024 0
17. april 2024 0
16. april 2024 0
15. april 2024 0
14. april 2024 0
13. april 2024 0
12. april 2024 0
11. april 2024 0
10. april 2024 0
9. april 2024 0
8. april 2024 0
7. april 2024 0
6. april 2024 0
5. april 2024 0
4. april 2024 0
3. april 2024 0
2. april 2024 0
1. april 2024 0
31. marts 2024 0
30. marts 2024 0
29. marts 2024 0
28. marts 2024 0