Email Konsulent hos [xxxxx] (Odense)

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Odense C

Synes du det er fedt at se en email kampagne, du har udtænkt, skabe resultater for din kunde? Elsker du at bygge flows, der rammer modtageren med det helt rigtige budskab på det helt rigtige tidspunkt?

Det gør vi. Og vi søger en, der brænder lige så meget for email marketing, som vi gør.

Selve jobbet

Som Email Konsulent hos Marketingfabrikken får du din egen kundeportefølje, hvor du har ansvaret for email marketing strategier, udvikling, opsætning og eksekvering af email kampagner og automatiserede flows samt overvågning af resultater og naturligvis rapportering.

Det forventes derfor, at du kan arbejde strategisk, operationelt og ikke mindst kreativt.

Vi er ekstra interesserede i dig hvis du..

  • Har 1-2 års erfaring med email marketing
  • Er generelt interesseret i digital marketing
  • Er ambitiøs omkring dig selv og dit arbejde
  • Finder det helt naturligt at arbejde struktureret
  • Trives med dialog med kunder
  • Er dygtig til at kommunikere på skrift
  • Har arbejdet med platforme som Klaviyo, ActiveCampaign eller Drip

Og så håber vi at du ønsker at indgå i et ungt, ambitiøst og uformelt miljø, hvor du er en aktiv del af dagligdagen både som konsulent, men også som vellidt kollega i sociale sammenhæng.

Hvem er Marketingfabrikken?

Vi ser os selv som et people-driven marketingbureau med performance i højsædet. Data er vores rettesnor, og den indgående forretningsforståelse er uundværlig. Men ultimativt er det mennesker, der står bag alle beslutningerne. Og det er mennesker, altså dig, vi sætter i fokus hos os.

Det gælder også vores kunder. Vi har ikke noget problem med at sige ‘nej tak’ til en potentiel kunde, hvis matchet ikke er det rigtige. Dybest set vil vi bare gerne samarbejde med mennesker, som vi faktisk har lyst til at bruge tid sammen med.

Vores arbejdsrammer er lavet for at give dig de bedst mulige vilkår i et ægte uformelt miljø. Vores sko er det modsatte af spidse, jakkesættet bruger vi så godt som aldrig, og vi omfavner det at være nørd, for det er vi selv.

Din work/life balance skal være god, og derfor er overarbejde en sjældenhed hos os (vi havde én overarbejdsdag i 2022). Du bestemmer selv om du vil arbejde med Mac eller Windows og om din telefon skal være Android eller iOS; du kender dine værktøjer bedst.

Hos os får du…

  • Fleksible arbejdstider med masser af frihed under ansvar
  • Firmabetalt frokostpause, der ofte følges op af en frisk gåtur langs havnekanalen, så hovedet er klar til resten af eftermiddagen
  • Muligheden for at indgå i vores firmabetalte massageordning
  • En god pensionsordning, og vi har hyret en ekstern ekspert, som uvildigt hjælper dig med den
  • Friskkværnet økologisk kaffe hver dag, og der er også et bredt udvalg af te
  • Filtreret koldtvandsanlæg med og uden brus

Og så er der naturligvis også de to store årlige fester, hvor vi slår os løs med alt fra klatring til fine dining og vigtigst af alt: hinandens selskab.

Det faglige har vi helt styr på

Din nye arbejdsplads er mere end bare uformelle rammer og personalegoder. Fagligheden er fundamentet for vores arbejde, og vi har helt styr på vores forretning og de ydelser, vi tilbyder vores kunder.

For dig betyder det, at du kan se frem til..

  • Et grundigt introduktions- og onboardingforløb
  • En arbejdsdag hvor der er gennemtestede og opdaterede processer for de væsentligste faglige opgaver
  • Kolleger med et stort forretningsmæssigt og fagligt know-how
  • Fokus på din arbejdsmæssige (og sociale) trivsel
  • Tæt sparring med din nærmeste leder og månedlige 1-1 samtaler med feedback på performance
  • Løbende faglige arrangementer med fokus på kompetenceudvikling

Så, hvad er det egentlig, du kan søge?

  • Et job som Email Konsulent hos Marketingfabrikken (vores Odense-afdeling)
  • Deltid (30 timer) de første 3 måneder - fuldtid derefter
  • Opstart 14. August 2023
  • Løn efter kvalifikationer (jep, det kedelige svar - men vi lønner fornuftigt)
  • Et job hvor du ved, at der er styr på alt, der skal være styr på (faglighed, arbejdsforhold, pension, kaffeordning, personalefester, sparring, kompetenceudvikling og alt det andet)

Synes du vi er et match?

Drop den lange ansøgning, send os en mail med en kort introduktion af dig selv og din motivation for jobbet og vedhæft dit CV.

Send det til [email protected] og skriv “Email konsulent” i emnefeltet - senest 31/05/2023

Vi kontakter løbende ansøgere til en indledende samtale - er der gensidig interesse vil du få udleveret en caseopgave, som vi sammen gennemgår til en opfølgende samtale med henblik på at afstemme kompetencer og planlægge et opstartsforløb hos Marketingfabrikken.

Det forventede forløb er:

  • 17-31 maj | Ansøgninger og indledende samtaler
  • 31. maj - 9. juni | Casebesvarelse og opfølgende samtale
  • 12. Juni - 30. Juni | Udvælgelse af kandidat, udlevering af kontrakt og ansættelse
  • 14. August - Din første arbejdsdag

Er der noget du skal have uddybet? Så kontakt Mads Vindfeld Andersen på telefon: 50161016

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Marketingmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kommunikation, marketing, salg".

Arbejdsstedet er beliggende i Odense C.

Jobbet er oprettet på vores service den 18.5.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Marketingmedarbejder
  • Odense C
  • Onsdag den 31. maj 2023

Lignende jobs

  • Marketingmedarbejder i Odense SØ

    ApplyDo you want to be a part of an energetic, diverse, and international team that drives change? And would you like to have an impact on product development and launches? Then you should join..
    • Marketingmedarbejder
    • Odense SØ
    Få mere info
  • Marketingmedarbejder i Odense SØ

    ApplyAre you a creative storyteller passionate about engaging audiences across diverse platforms, you might be our missing piece to the Digital & Acquisition marketing team. As Marketing planni..
    • Marketingmedarbejder
    • Odense SØ
    Få mere info
  • Marketingmedarbejder (vikar) i Odense

    Hvis du er en Product Manager med solid forretningsforståelse, er dygtig til relationsskabelse med interessenter, og har gode kommunikative og produktstrategiske evner, er det måske dig, vi man..
    • Marketingmedarbejder
    • Odense
    Få mere info
  • Marketingmedarbejder (studiejob) i Odense

    Marketingmedarbejder søges til organisation/virksomhed i Odense
    • Marketingmedarbejder
    • Odense
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som marketingmedarbejdere i Odense C

Herunder ser du udviklingen i udbudte marketingmedarbejder i Odense C over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal marketingmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte marketingmedarbejdere over tid

Dato Alle jobs som marketingmedarbejdere
15. april 2024 1
14. april 2024 1
13. april 2024 1
12. april 2024 1