Håndværkere til dekommissionering af de nukleare anlæg på Risø

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Roskilde

Håndværkere til dekommissionering af de nukleare anlæg på Risø

For at sikre den fortsatte fremdrift i opgaven med at dekommissionere de tidligere nukleare anlæg på Risø, søger vi 2 friske og samarbejdsmindede håndværkere

I Dansk Dekommissionering løser vi en unik samfundsopgave i dansk sammenhæng: Oprydning efter mere end 40 års forsknings- og forsøgsaktiviteter på Risø.

Samtidig håndterer og lagrer vi radioaktivt affald fra både driften og dekommissioneringen af anlæggene samt fra resten af det danske samfund. Vi bidrager også til processen, der på længere sigt skal føre til en sikker deponering af affaldet, og her ligger der mange spændende opgaver i fremtiden.

Som ansat hos os bliver du en del af en spændende arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø, der prioriterer work/life-balance, og med et tæt samarbejde på tværs af fag.

Din opgave: Krævende demontering med brug af specialløsninger

Din vigtigste opgave vil være at udføre demonteringen af et af de nukleare anlæg på Risø. Dette kræver både specialløsninger, men også mere gængse teknikker. Det er en opgave, der kræver forskellige håndværksmæssige forudsætninger, og her har vi brug for flere dygtige folk til at hjælpe os med at komme i mål.

Du vil blive tilknyttet dekommissioneringsprojektet på Hot Cells-anlægget hvori der har været håndteret bestrålet materiale. Vi er nu i gang med at rense cellerne indvendigt før betonkonstruktionen skal nedbrydes. Eksempler på konkrete opgaver kan være afrensning af overflader både fjernbetjent og direkte, skæring af metal og beton med sav eller wire, rengøring i klassificerede arbejdsområder samt udtagning og pakning af radioaktive emner.

Samarbejde er af stor betydning i jobbet og derfor kan det også blive nødvendigt, at du hjælper til på de andre projekter og opgaver, når det kræves.

Uanset om du arbejder på Hot Cells eller anden opgave, foregår arbejdet i mindre teams og udføres i henhold til arbejdsplaner for at sikre at arbejdet udføres korrekt både i forhold til den konventionelle sikkerhed og strålebeskyttelsesmæssigt.

Dine nye kollegaer: Samarbejde og involvering prioriteres
Du bliver en del af enheden Udførende Dekommissionering, UDD, hvor du sammen med i alt 15 kollegaer, har til opgave at sikre fremdriften i dekommissioneringsprojekterne. Derudover er der en el-gruppe i enheden, som varetager alt el-arbejde for hele DD. Samarbejde er omdrejningspunktet i opgaveløsningen både internt i enheden, men også på tværs i DD bl.a. med de projektansvarlige ingeniører, der planlægger de enkelte dekommissioneringsprojekter.

Kendetegnende for Dansk Dekommissionering og enheden Udførende Dekommissionering, er gode muligheder for inddragelse og udvikling, og derfor søger vi også dig, der gerne kommer med nye input og erfaringer.

Dine kvalifikationer: Håndværker for fokus på samarbejde og sikkerhed
Det er et fortrin, hvis du har en faglært uddannelse. Det kan eksempelvis være inden for jern- og metalfaget, automatiktekniker eller anden uddannelse inden for strøm, styring og proces. Andre fagområder kan også være relevante.
Det vigtigste er, at du vil dele dine kompetencer med resten af teamet, som består af forskellige fagprofessioner, så alle gode ideer kommer frem i forhold til opgaveløsningerne.

Du skal være indstillet på at en del af arbejdet vil foregå iført heldragt, og har du erfaring med at arbejde med miljøfarlige stoffer eller miljøsanering, vil det være en fordel.

Vi forventer ikke, at du har arbejdet med radioaktive materialer før, så det skal vi nok lære dig. Du vil modtage en grundig sidemandsoplæring og en introduktion til strålebeskyttelse.

Som person lægger vi vægt på, at du er samarbejdsminded og sikkerhedsbevidst, omhyggelig og struktureret.

Om at arbejde i Dansk Dekommissionering
Hos os får du et interessant job, ordnede arbejdsforhold, og en god portion fleksibilitet og bliver samtidig en vigtig del af vores samlede opgave med at dekommissionere de nukleare anlæg på Risø og håndtere affaldet derfra.

Vi tilbyder et inspirerende og sikkert arbejdsmiljø, hvor personsikkerheden, både den konventionelle og strålingsbeskyttelsesmæssigt vægter højt.

Hos os får du en 37 timers arbejdsuge med fleks-ordning og betalt frokostpause.

Vi vil gerne bidrage til at udvikle vores medarbejdere, og derfor er der også mulighed for at dygtiggøre sig med kurser og andre kompetenceudviklende tiltag.

Du får indflydelse på egen møde-/gå hjemtid og gode vilkår for barsel/forældreorlov mv. Det tror vi på er med til at motivere i hverdagen.

Omkranset af Roskilde Fjord tør vi godt påstå, at vi kan tilbyde dig en unik hverdag i unikke omgivelser med hjælpsomme kolleger, der bidrager til et godt arbejdsliv.

Løn og ansættelsesforhold
Du vil blive ansat efter den relevante overenskomst i staten.

Vi forventer at holde første samtale med rundvisning i uge 47 og anden samtale i uge 48.

Alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Maskintekniker", og befinder sig i kategorien "Industri, håndværk og teknik".

Arbejdsstedet er beliggende i Roskilde.

Jobbet er oprettet på vores service den 30.10.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Maskintekniker
  • Roskilde
  • Tirsdag den 21. november 2023

Lignende jobs

  • Maskintekniker på Midt-og Vestsjælland

    Vi søger en maskinfører der ikke er bange for at tage fat!LUBI Job søger på vegne af en kunde en erfaren maskinfører til fjernvarmeprojekt, der både byder på opgaver man kender som maskinfører og h..
    • Maskintekniker
    • Midt-og Vestsjælland
    Få mere info
  • Maskintekniker i Ringsted

    Vil du bruge din faglighed ude ved vores kunder? Og har du lyst til at blive en del af en landsdækkende organisation, der er spækket med nye udfordringer og udviklingsmuligheder? Til [xxxxx]
    • Maskintekniker
    • Ringsted
    Få mere info
  • Maskintekniker i Køge

    Til tappe- og pakkelinjerne i vores fugemasseafdeling søger vi nu en operatør til aftenholdet. Vi leder efter en engageret og ansvarsfuld medarbejder, der både kan arbejde selvstændigt og indgå..
    • Maskintekniker
    • Køge
    Få mere info
  • Maskintekniker i Køge

    Til vores fugemasseproduktion søger vi en blandeoperatør til vores aftenhold. Vi leder efter en engageret og ansvarsfuld kollega, der både kan arbejde selvstændigt og indgå i et tæt samarbejde .
    • Maskintekniker
    • Køge
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som maskinteknikere i Roskilde

Herunder ser du udviklingen i udbudte maskintekniker i Roskilde over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal maskinteknikere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte maskinteknikere over tid

Dato Alle jobs som maskinteknikere
13. maj 2024 10
12. maj 2024 10
11. maj 2024 10
10. maj 2024 10
9. maj 2024 10
8. maj 2024 10
7. maj 2024 10
6. maj 2024 9
5. maj 2024 9
4. maj 2024 9
3. maj 2024 9
2. maj 2024 8
1. maj 2024 8
30. april 2024 8
29. april 2024 7
28. april 2024 8
27. april 2024 8
26. april 2024 8
25. april 2024 9
24. april 2024 9
23. april 2024 9
22. april 2024 8
21. april 2024 9
20. april 2024 9
19. april 2024 9
18. april 2024 7
17. april 2024 5
16. april 2024 5
15. april 2024 5
14. april 2024 5
13. april 2024 5