Rekrutteringsfirma

CFO til anerkendt trælastkoncern

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Højbjerg

Har du indgående erfaring med håndtering af kreditrisiko? Tør du med dine kommunikative evner at stille spørgsmål ved ”plejer” i økonomifunktionen? Og kan du med udgangspunkt i solid forretningsforståelse, stærk faglig ballast og et kommercielt mindset sætte retningen for området? Så kig nærmere på den spændende stilling som CFO hos den familie- og medarbejderejede trælastkoncern; Brejnholt Gruppen.

Vækstende trælastkoncern med familiære rødder


Den familie- og medarbejderejede trælastkoncern, Brejnholt Gruppen, er i høj grad tech- og dataorienteret, og under mottoet ”hellere lille og vågen end stor og doven” er virksomheden blevet en af de 500 største i Danmark målt på omsætning.

Forretningen bygger på relationer – og virksomheden stræber efter at være en attraktiv, effektiv, konkurrencedygtig og troværdig samarbejdspartner, som leverer de rette varer, til den rette tid og til de rette priser. Som medlem af indkøbs- og markedsføringsføringskæden XL-BYG er organisationen samtidig i stand til at betjene kunder over hele landet.

Til at varetage det overordnede ansvar for koncernens kredit- og økonomistyring leder vi netop nu efter en stærkt fagligt funderet CFO, som kan sikre udvikling og optimering på økonomiområdet. Mere konkret vil du som den nye CFO få følgende ansvarsområder og arbejdsopgaver:

  • Overordnet ansvar for styring og håndtering af gruppens kreditrisiko og sikkerhedshåndtering herunder udvikling af strategi samt optimering af processer og politikker på området
  • Overordnet ansvar for øvrig økonomistyring herunder udvikling af strategi samt optimering af processer og politikker på området i tæt samarbejde med regnskabschefen
  • Ansvar for at sikre udarbejdelse af månedlige, kvartalsvise og årlige rapporter for hele koncernen i samarbejde med regnskabschefen
  • Motiverende ledelse af økonomiafdelingen bestående af 3 debitorbogholdere i direkte reference samt 8 medarbejdere, som refererer til regnskabschefen
  • Budgetansvar herunder action i tilfælde af afvigelser – såvel i drift som i balance
  • Varetage kontakt til bank, revisor, forsikring, skattemyndigheder etc.
  • Deltagelse på bestyrelsesmøder

Du får base i koncernadministrationen i Højbjerg i Aarhus Syd, hvor du vil være 3 dage om ugen. Herudover kan du se frem til at besøge de forskellige afdelinger med jævne mellemrum, hvilket du tilrettelægger, så det ikke påvirker den enkelte afdelings salgsarbejde negativt.

Du bliver en del af ledergruppen og en værdifuld sparringspartner for dine lederkollegaer samt for de enkelte afdelingsdirektører med reference til Group CEO, Robin Morrison Brejnholt.

Udviklingsorienteret CFO og ekspert i kreditstyring


For at lykkes i rollen som CFO hos Brejnholt Gruppen er det afgørende, at du har indblik i og erfaring med kreditstyring. Hertil er det essentielt, at du ikke er bange for at udfordre, træffe beslutninger og eksekvere på dem – og at du gør det med udgangspunkt i din solide forretningsforståelse, din analytiske indsigt og dit kommercielle mindset. Samlet set gør det dig til en vigtig ressource og en værdifuld sparringspartner for såvel den overordnede ledelse som afdelingsdirektørerne.

Som leder er du motiverende, inddragende og kommunikerende – og i kombination med din faglige ballast og din gennemslagskraft sikrer din ledelsesstil dig respekt og følgeskab. Samtidig falder det dig naturligt at opbygge tillid og skabe relationer, og selvom du evner at gå selvstændigt og proaktivt til værks, trives du allerbedst i samspillet med andre.

Du kommer med en relevant økonomisk uddannelsesbaggrund – gerne som cand.oecon., cand.merc.aud., HD-R eller lignende suppleret med solid erhvervs- og ledelseserfaring fra en lignende stilling. Det kan også være fra en mere specialiseret rolle, hvor du har håndteret kreditrisiko herunder sikkerhed f.eks. fra et pengeinstitut eller anden form for udlånsvirksomhed.

IT-mæssigt er du stærk i regneark, mens du også har blik for digitalisering og optimering af økonomistyringen. Sprogligt behersker du engelsk og samt et nordisk sprog – meget gerne dansk.

Høje ambitioner funderet på nærhed og passion


Hos Brejnholt Gruppen bygger forretningsånden på et nærhedsprincip, hvor så mange beslutninger som muligt lægges helt ud til den enkelte medarbejder. På den måde oplever kunderne, at den enkelte medarbejder har råderum til selv at træffe de beslutninger, som får netop deres byggeri til at lykkes.

Hos Brejnholt Gruppen ansætter man folk med passion for at få byggerier til at lykkes. Derfor vil du – hvis det er dig, vi byder velkommen ombord – opleve et unikt engagement blandt dine 400 kommende kollegaer, som motiverer hinanden for at levere så optimalt og konkurrencedygtigt som muligt.

Samtidigt bliver du som den nye CFO en del af en performancedrevet kultur, der er præget af en uformel omgangstone, plads til forskellighed, frihed under ansvar og rigtig højt til loftet.

Interesseret?


Er du interesseret i at vide mere om stillingen forud for din ansøgning, er du velkommen til at kontakte os. HumanTrust A/S arbejder målrettet med at gennemføre rekrutteringsprocessen til dette job hurtigst muligt. Vi arbejder derfor ikke med ansøgningsfrist.

Rekrutteringsprocessen foregår i et tæt og fortroligt samarbejde med vores kunde. Alle materialer behandles fortroligt, og vi følger gældende GDPR-regler.

Bemærk at jobannoncen løbende genindrykkes på diverse jobportaler. Dette er udelukkende udtryk for, at rekrutteringsprocessen ikke er afsluttet, og ikke at den er startet forfra.

Søg jobbet


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Økonomichef", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i Højbjerg.

Jobbet er oprettet på vores service den 25.9.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Økonomichef
  • Højbjerg

Lignende jobs

  • Økonomichef i Århus

    Head of Finance Holdbar Aarhus Full-time Salary Competitive Join Holdbar as our Head of Finance and work with us to build the future of experiences with .
    • Økonomichef
    • Århus
    Få mere info
  • Økonomichef i Brabrand

    If you have an operational mindset, possess strong knowledge in accounting, controlling and IT, and are ready to take on responsibilities across multiple functions, this might be the position for y..
    • Økonomichef
    • Brabrand
    Få mere info
  • Økonomichef i Århus

    Finance DirectorInternational project company The role of the Finance Director will be to lead and develop the finance function with currently seven skilled employees, and your responsibilit..
    • Økonomichef
    • Århus
    Få mere info
  • Økonomichef i Brabrand

    Hvis du har et operationel mindset, et stærkt kendskab inden for regnskab, controlling og IT, og er klar til at påtage dig ansvar på tværs af flere funktioner, så er denne stilling måske noget for .
    • Økonomichef
    • Brabrand
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som økonomichef i Højbjerg

Herunder ser du udviklingen i udbudte økonomichef i Højbjerg over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal økonomichef.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte økonomichef over tid

Dato Alle jobs som økonomichef
15. maj 2024 0
14. maj 2024 0
13. maj 2024 0
12. maj 2024 0
11. maj 2024 0
10. maj 2024 0
9. maj 2024 0
8. maj 2024 0
7. maj 2024 0
6. maj 2024 0
5. maj 2024 0
4. maj 2024 0
3. maj 2024 0
2. maj 2024 0
1. maj 2024 0
30. april 2024 0
29. april 2024 0
28. april 2024 0
27. april 2024 0
26. april 2024 0
25. april 2024 0
24. april 2024 0
23. april 2024 0
22. april 2024 0
21. april 2024 0
20. april 2024 0
19. april 2024 0
18. april 2024 0
17. april 2024 0
16. april 2024 0
15. april 2024 0