Regnskabschef til økonomiafdeling på [xxxxx] (genopslag)

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København V

Vil du være regnskabschef i en stor uddannelsesorganisation, hvor du vil få indflydelse på udviklingen af vores regnskabsaflæggelse og styring i et uhøjtideligt arbejdsmiljø med inspirerende samarbejder og gode muligheder for sparring? Så søg stillingen som regnskabschef på Københavns Professionshøjskole.

Du bliver daglig leder for 15 engagerede medarbejdere. Du vil indgå i et ledelsesteam, hvor budgetchefen også er nyansat. Med dig ombord skal vi etablere og udvikle vores samarbejde i ledergruppen. Vi lægger vægt på, at vores samarbejde er præget af en god stemning, åbenhed og tillid, og vi hjælper hinanden med at skabe og fastholde et sundt ledelsesmiljø baseret på lederudvikling og videndeling. Ambitionen er, at vi spiller hinanden gode ved at evaluere vores egen ledelse og give hinanden sparring på alt fra dilemmaer i personaleledelse til økonomiafdelingens strategiske mål.

Om jobbet
Du kommer til at stå i spidsen for en veldrevet regnskabsafdeling, der spiller en vigtig rolle i KP´s stabile drift. Afdelingen har haft fokus på effektive arbejdsgange og på at udvikle et godt kollegaskab. Dit fokus bliver at holde fast i alt det, som fungerer, og samtidig bane vej for, at vores administrative processer i endnu højere grad bliver professionaliseret og digitaliseret. Det er vigtigt for dine medarbejdere, at de mødes af en leder, som bruger sin faglighed og ledelseskompetence til at sikre fremgang i de daglige opgaver og mål.

Du får også til opgave at gå foran i udviklingen af en mere professionel håndtering af eksterne bevillinger, ligesom du skal udvikle og dokumentere de regnskabsmæssige arbejdsgange på KP samt udvikle og vedligeholde vores registreringsramme. At få anvendt mulighederne for automatisk bogføring i vores faktureringssystem, og at få udarbejdet et revideret målbillede for regnskabsafdelingen er nogle af de konkrete opgaver, der venter dig som ny regnskabschef.

Derudover ser vi gerne, at vores nye regnskabschef kan være med til at sikre:

  • Korrekt regnskabsføring på KP
  • Stabil og sikker drift
  • Et godt samarbejde med vores revisor og ministerium
  • Et velfungerende tværgående samarbejde med de øvrige enheder på KP.

Om dig
Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelsesbaggrund som eksempelvis cand.merc.aud eller anden økonomisk uddannelse og relevant erfaring fra f.eks. centraladministrationen, en uddannelsesinstitution eller revisionsbranchen. Vi ser også gerne, at du enten har erfaring med personaleledelse eller stor interesse for ledelse.

Derudover ser vi gerne, at du har:

  • kendskab til statens regler og regnskabsaflæggelse
  • erfaring med optimering af arbejdsgange
  • stor interesse for og viden på det regnskabsmæssige område og en god forståelse for budgetlægning og økonomistyring
  • har lyst til at lære vores organisation og de mange relevante samarbejdspartnere at kende.

Om os
Økonomiafdelingen har til huse på Campus Carlsberg, Vesterbro, og er forankret i vores Ressourceområde, som understøtter vores uddannelser. Økonomiafdelingen har i alt 35 medarbejdere og består af tre enheder: Regnskab, Budget og Indkøb. Hver enhed har en leder, som refererer til økonomichefen. Vi har en uhøjtidelig arbejdskultur præget af tillid og godt kollegaskab, og vi er gode til at samles og fejre vigtige begivenheder og gode resultater.

Vi kan tilbyde:

  • En spændende og udfordrende arbejdsplads i en stor organisation, hvor du vil få indflydelse på udviklingen af KP’s regnskabsaflæggelse og styring
  • Et uhøjtideligt arbejdsmiljø, inspirerende samarbejder og gode muligheder for faglig sparring
  • Et job i en stor organisation, der omsætter for ca. 1,5 mia. kr. årligt og har 1.800 ansatte.

Løn- og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat som regnskabschef med start den 1. april 2024.

Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og AC eller anden relevant overenskomst samt aftale om ansættelse af chefer ved institutioner inden for undervisning, uddannelse og forskning på Uddannelses- og Forskningsministeriets område. Såfremt du ansættes på AC-overenskomst, bliver du indplaceret i lønramme 36.

Arbejdspladsen er beliggende på Humletorvet 3, 1799, København V, Denmark. Der kan i mindre omfang være aktiviteter på vores øvrige adresser.

Vil du vide mere?
For yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte økonomichef Per Langeland Christensen på tlf.: +45 41897377. Du er også velkommen til at komme forbi til en rundvisning og en uformel snak om jobbet. I givet fald kan du sende en SMS.

Københavns Professionshøjskole vil bidrage til udviklingen af det danske samfund, dets velfærd og velstand, kultur og demokrati. Det gør vi ved at sætte nye standarder for professionsbacheloruddannelse, for videreuddannelse og for praksisnær forskning og udvikling. Det kræver ikke alene god, men fremragende undervisning.

Læs mere om vores ledelsesgrundlag og visionen og ambitionen for Københavns Professionshøjskole og vores strategiske retning ’Fælles om fremragende undervisning’ på www.kp.dk

Interesseret?
Send din ansøgning og CV via ansøgerknappen senest den 18-02-2024.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 8/9. Der vil indgå personlighedstest i forbindelse med samtalerne. Der er afsat tid til tilbagemeldingssamtale på testen d. 22.-28. februar.

Københavns Professionshøjskole skeler hverken til køn, alder, etnicitet eller lignende, men alene til kompetence og talent.

_________________________________________________________________________________________

Københavns Professionshøjskole er med mere end 20.000 studerende og 2.000 ansatte en af de største videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark.

På Københavns Professionshøjskole uddanner vi pædagoger, sygeplejersker, lærere, socialrådgivere, fysioterapeuter, jordemødre og mange flere.

Sammen med vores samarbejdspartnere vil vi sætte nye standarder for professionsuddannelse, forskning, udvikling og efter- og videreuddannelse inden for skole og pædagogik, sundhed og velfærd, ledelse og forvaltning.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Økonomichef", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i København V.

Jobbet er oprettet på vores service den 19.1.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Økonomichef
  • København V
  • Søndag den 18. februar 2024

Lignende jobs

  • Økonomichef i København

    STILLINGEN ER BESAT OG KAN IKKE SØGESPå vegne af vores internationalt anerkendte kunde, Vilhelm Lauritzen Arkitekter (VLA), søger vi en CFO som evner både at være strategisk Group CFO og samtid..
    • Økonomichef
    • København
    Få mere info
  • Økonomichef i København

    THE POSITION IS CLOSED AND DO NOT ACCEPT APPLICATIONS NO LONGER Obsidian is a dynamic and rapidly growing company within digital marketing backed by a leading international private equity fund..
    • Økonomichef
    • København
    Få mere info
  • Økonomichef i København Ø

    Head of Financial Risk & QualityDNB er Norges største finanskoncern og en af de største i Norden målt på markedsværdi. Koncernen tilbyder et komplet udvalg af finansielle ydelser, herunder lå..
    • Økonomichef
    • København Ø
    Få mere info
  • Økonomichef i København

    BeskrivelseEr du en erfaren Financial Manager, der trives med at jonglere med tal og processer? Vil du være en del af et professionelt team hos en internationalt anerkendt arkitektvirksomhed me..
    • Økonomichef
    • København
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som økonomichef i København V

Herunder ser du udviklingen i udbudte økonomichef i København V over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal økonomichef.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte økonomichef over tid

Dato Alle jobs som økonomichef
17. maj 2024 0
16. maj 2024 0
15. maj 2024 0
14. maj 2024 0
13. maj 2024 0
12. maj 2024 0
11. maj 2024 0
10. maj 2024 0
9. maj 2024 0
8. maj 2024 0
7. maj 2024 0
6. maj 2024 0
5. maj 2024 0
4. maj 2024 0
3. maj 2024 0
2. maj 2024 0
1. maj 2024 0
30. april 2024 0
29. april 2024 0
28. april 2024 0
27. april 2024 0
26. april 2024 0
25. april 2024 0
24. april 2024 0
23. april 2024 0
22. april 2024 0
21. april 2024 0
20. april 2024 0
19. april 2024 0
18. april 2024 0
17. april 2024 0