Økonomichef med solid ledererfaring

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Værløse

Har du solid erfaring med ledelse og forståelse for kommunal økonomi og styring? Kan du sammen med dygtige medarbejdere og kolleger sikre en økonomi i balance, der giver plads til bedre velfærd for borgernes penge? Så er Furesø Kommune måske din fremtidige arbejdsplads.

Furesø Byråd har med de vedtagne 2030-mål sat en ambitiøs retning om bæredygtighed - økonomisk, miljømæssigt og socialt. Holdbar økonomi med fokus på innovation er et centralt middel i den sammenhæng. Samtidig har byrådet sat fokus på udfordringen med de vilde problemer og den nødvendige omstilling af velfærdsområderne, så de bliver økonomisk bæredygtige på både den korte og lange bane.

Helt aktuelt står Furesø overfor at skulle vedtage et budget for 2025, med en forventet udfordring på 75 mio. kr. i de kommende år for at sikre et budget i balance. Det stiller store krav til, at vi som kommune får fremmet de strukturelle greb i budgetforslagene.

Din rolle som økonomichef

Som økonomichef skal du sammen med medarbejdere og kolleger bringe økonomistyringen videre end budgetoverholdelse gennem nytænkning, inddragelse og vedholdenhed. Som et element heri forventer vi, at du bidrager aktivt til effektiviserings- og digitaliseringsdagsordenen.

Din rolle som økonomichef er at bevare helikopterperspektivet og skabe tydelige rammer og retning for opgaveløsningen med blik for hele organisationen.

Du vil være en tæt sparringspartner for den politiske ledelse, direktion og chefgruppe og deltage på økonomiudvalgsmøder. Du skal fx rådgive og understøtte i forhold til den nødvendige omstillingsproces af velfærdsområderne, hvor det er afgørende, at du har en forståelse for balancen mellem arbejdet med de økonomiske udfordringer og fastholdelsen af kvalitet i driften. Du skal derfor kunne udfordre politikere, direktion og chefer, samt bidrage til det åbne og tillidsfulde samarbejde, der kendetegner hele kommunen. Det kræver, at du går proaktivt og inddragende til opgaven, som den der sætter dagsordenen i organisationen, når det kommer til arbejdet med budget- og økonomistyring.

Økonomiafdelingen

Som økonomichef indgår du i ledelsen i Center for Økonomi og Ressourcer, og refererer til kommunaldirektøren. Du vil stå i spidsen for en stærk økonomiafdeling bestående af 26 dygtige og selvstændige medarbejdere, som er organiseret i fire teams: Budget, Regnskab, Team Betaling samt Udbud og Kontraktstyring. Det ledelsesmæssige arbejde kræver blik for motivation, feedback og anerkendelse af den enkelte medarbejder.

Økonomiafdelingen varetager økonomistyringen både på det strategiske og driftsmæssige plan, tilrettelægger den årlige budgetproces, den løbende budgetopfølgning og aflæggelse af regnskab. Herudover styrer afdelingen kommunens likviditet og finansielle aktiver og passiver, opkrævning, tværgående ledelsesinformation, indkøb og udbud, samt den overordnede anlægsafrapportering. Samtidig understøtter afdelingen alle ledere og administrative medarbejdere i kommunen ift. daglige økonomiopgaver omkring bogføring, afstemninger og den daglige økonomistyring m.v.

Det ønsker vi af dig

For at lykkes som økonomichef er det afgørende, at du som leder kan gå foran og skabe følgeskab, men også er en holdspiller, der er optaget af helheden. Du er nysgerrig i forhold til nye veje, analytisk af natur, og du har forståelse for kommunal økonomi, samt evner at formidle økonomistof og understøtte forvaltningens og byrådets arbejde med kommunens økonomi.

På kort sigt vil du - sammen med kollegerne i forvaltningen - skulle kaste dig over følgende opgaver:

  • Sikring af budgetoverholdelse i 2024 i en svær økonomisk tid for landets kommuner.
  • Udmøntning af Byrådets beslutninger ift. budgetaftale 2023-24 og forberedelse af den politiske godkendelse af budgettet for 2025.
  • Arbejdet med den grønne dagsorden ift. kommunens udbud og indkøb.


Vi lægger vægt på, at du:

  • Har erfaring med og forståelse for budgetprocesser.
  • Har solid erfaring med ledelse og bidrager til et godt arbejdsmiljø.
  • Har erfaring med betjening af den politiske ledelse, og kan navigere sikkert i en politisk styret organisation.
  • Er engageret, inddragende og god til at skabe løsninger i fællesskab. Sætter dig i spidsen for forandringer og holder fast i gennemførelsen.
  • Er god til at skabe struktur for arbejdet, så retning og formål bliver tydeligt for alle.


Vi tilbyder:

  • En organisation med gode muligheder for at præge opgaverne og for at indgå i tværfaglige samarbejder, hvor vi skaber løsninger sammen.
  • Et spændende, udfordrende og ansvarsfuldt job i en kommune, der har stort fokus på sikker drift og effektiv økonomistyring.
  • Et uhøjtideligt arbejdsmiljø med plads til gode grin.

Ansøgningsfrist søndag den 18. februar 2024.

Du vil blive ansat på overenskomstvilkår, iht. aftale om aflønning af chefer. Lønnen bliver forhandlet med udgangspunkt i en forventet årlig løn på 800.000 kr. eksklusiv pension.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den onsdag den 21. februar og 2. samtale tirsdag den 27. februar. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kommunaldirektør Henrik Studsgaard på tlf. 7216 5100 eller [email protected].

Praktisk

Der indhentes referencer fra tidligere ansættelsesforhold, hvis du kommer i betragtning til stillingen.

I Furesø Kommune sker løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og ud fra principperne i Ny Løn.

Job i Furesø? Kom og vær med!
I Furesø skaber vi løsninger sammen. Med kolleger på tværs af organisationen. Med brugere og borgere – ja med alle, vi er kommune for.
Fællesskaberne er vores svar på de udfordringer, vores velfærdssamfund står foran i de kommende år, hvor flere får brug for velfærdsydelser og over længere tid. Og hvor nye ideer derfor skal forny den service, vi yder.

Derfor giver vi plads til mødet mellem fagene og mellem mennesker, for det er her, innovationen opstår. Vi koordinerer med hinanden på tværs af titler og fagligheder, og vi holder godt styr på den daglige drift for at skabe sammenhæng for vores borgere. Vores hverdag har fokus på nærvær fremfor fravær på en sund arbejdsplads med røgfri arbejdstid. Så kom og vær med. Vi har også plads til dig.

Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=57374195)
Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Økonomichef", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i Værløse.

Jobbet er oprettet på vores service den 24.1.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Økonomichef
  • Værløse
  • Søndag den 18. februar 2024

Lignende jobs

  • Økonomichef i Hele Danmark

    Søg stillingenGrundinformationGrundinformation *Navn Billede Din adresse Adresse *Postnr *By *E-mail Tlf. Nummer Mobil Nummer Ansøgn..
    • Økonomichef
    • Hele Danmark
    Få mere info
  • Økonomichef i Espergærde

    Har du erfaring med bogholderi, interesse for tal og øje for detaljer? Så er det måske dig vi vil byde velkommen til teamet hos Wellness Nordic A/S og Ergo-Nova AB.Pga. fratrædelse er der nu en..
    • Økonomichef
    • Espergærde
    Få mere info
  • Økonomichef i Kongens Lyngby

    BeskrivelseHar du erfaring fra en lignende rolle? Mestrer du regnskabsdisciplinerne, og er du samtidig fagligt godt klædt på i relation til de driftsøkonomiske styringsredskaber? Har du styr på..
    • Økonomichef
    • Kongens Lyngby
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som økonomichef i Værløse

Herunder ser du udviklingen i udbudte økonomichef i Værløse over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal økonomichef.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte økonomichef over tid

Dato Alle jobs som økonomichef
31. maj 2024 0
30. maj 2024 0
29. maj 2024 0
28. maj 2024 0
27. maj 2024 0
26. maj 2024 0
25. maj 2024 0
24. maj 2024 0
23. maj 2024 0
22. maj 2024 0
21. maj 2024 0
20. maj 2024 0
19. maj 2024 0
18. maj 2024 0
17. maj 2024 0
16. maj 2024 0
15. maj 2024 0
14. maj 2024 0
13. maj 2024 0
12. maj 2024 0
11. maj 2024 0
10. maj 2024 0
9. maj 2024 0
8. maj 2024 0
7. maj 2024 0
6. maj 2024 0
5. maj 2024 0
4. maj 2024 0
3. maj 2024 0
2. maj 2024 0
1. maj 2024 0