Faglig leder til PPR

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Brøndby

Er du psykolog og har du lyst til at være en del af ledelsesteamet i PPR Brøndby kommune?

En PPR i udvikling med plads til én mere


I PPR Brøndby kommune har vi sat en ny kurs. Vores faglige vision indbefatter bl.a. at vi skruer op for at arbejde mere forebyggende og foregribende; øger fokus på gruppeindsatser og interventioner ift. læringsmiljøer og fokuserer stærkere på børns deltagelsesmuligheder i de almene fællesskaber. I det daglige arbejde kalder dette både på styrkelse af vores nuværende gode arbejde og udvikling af nye faglige og professionelle tilgange. Og det kalder også på nye samarbejdsformer med vores kollegaer i dagtilbud, på skoler og i andre arenaer.

Til denne bevægelse er vi et stærkt hold af engagerede faglige medarbejder, sekretær, konstitueret souschef og leder. Men vi mangler en faglig leder med delegeret personaleansvar, som sammen med os vil bidrage til denne faglige og organisatoriske udvikling til gavn for Brøndby kommunes børn og unge.

Del af et ledelsesteam


Som faglig leder med delt personaleansvar indgår du i PPR’s ledelsesteam sammen med en anden faglig leder (nuværende konstitueret souschef) og leder af PPR. Vi tegner ledelsen samlet både strategisk, fagligt og personalemæssigt, således at vi ledelsesmæssigt understøtter en samlet PPR. Eksempelvis deltager såvel leder og faglig leder i MUS og valg af kompetenceudvikling sker samstemt. Som ledelse ligger det os stærkt på sinde at være tilgængelige, lyttende, inddragende, udfordrende, ambitiøse og nogen som medarbejdere kan have tillid til og regne med. Visionerne i ledelsesteamet er tværfaglighed, høj faglig kvalitet, organisatorisk udvikling og god trivsel.

Dine opgaver


Som faglig leder har man det monofaglige ansvar for at understøtte og udvikle udvalgte faggrupper. For dit vedkommende gælder dette ift. psykologer og specialpædagogiske vejledere (lærer med efteruddannelse og cand.pæd.pæd.psych.’er). Derudover har du delegerede ledelsesopgaver ift. administrative faglige opgaver, udvikling og personale.

Opgaver som fx opgave- og ressourcefordeling; faglig sparring; sparring ift. samarbejdet med eksterne; sikring af kvalitet; kompetenceudvikling; afklaring af juridiske forhold; afholdelse af faggruppemøder; understøttelse af god trivsel samt udvikling af gode arbejdsgange vil være del af hverdagen. En del af disse opgaver – sammen med en ambition om en mere tværfaglig opgaveløsning – vil ske i tæt samarbejde med Mette Askjær., som er faglig leder for talehørekonsulenter, fysioterapeut og ergoterapeut.

Du vil være et kendt ansigt blandt vores samarbejdspartnere, da du forventeligt ind i mellem vil deltage i møder sammen med PPR-medarbejdere mhp. at understøtte arbejdet og samarbejdet tæt på praksis. Du vil når relevant også løbende indgå i kommunens udviklingsarbejde ift. børn- og unge området, fx ved udvikling af mellemformer og nye samarbejdsformer.

Din profil


Vi ønsker, at du som vores kommende faglige lederkollega:

· Har en baggrund som autoriseret cand.psych.

· Ser det som din kerneopgave at bidrage til at fremme børn og unges trivsel, udvikling og læring.

· Har erfaring med PPR og motiveres af denne enheds faglige, juridiske og samarbejdsmæssige kompleksitet. PPR’s samarbejde med andre aktører i kommunen vil også fremadrettet være bærende, og du vil komme til at spille en væsentlig rolle ind i det gode samarbejde.

· Har erfaring med faglig ledelse og personaleledelse – eller måske du har været koordinator og nu har mod på og lyst til at træde ind i en ledelsesposition med mere ansvar.

· Relevant efter-/videreuddannelse, der matcher stillingen.

· Er velfunderet i eget fagområde og kan inspirere og motivere medarbejdere fagligt samt sætte en faglig retning, der imødekommer eksterne samarbejdspartners arbejde og understøtter børn og unges trivsel, udvikling og læring. Din faglige viden og dit engagement skal som sagt bringes i spil både monofagligt og tværfagligt, da du vil være fælles med din faglige leder kollega om at understøtte en mere tværfaglig tilgang i opgaveløsningen.

· Brænder for koordinering og ledelse og tager denne opgave på dig på en anerkendende, inddragende, transparent og motiverende måde, hvor man kan mærke din oprigtige interesse for både børn, familier, samarbejdspartnere og personale.

· På én og samme gang kan balancere mellem drift og udvikling; arbejde selvstændigt og være samstemt med ledelsesteamet; træffe beslutninger og holde mange bolde i luften – alt efter, hvad situationen kalder på.

Du kan som faglig leder se frem til at være del af en PPR i udvikling, hvor engagementet er højt, og hvor hverdagen er præget af både faglige snakke og en god og uhøjtidelig stemning blandt kollegaer.

PPR er en enhed under Børne-, Kultur- og Idrætsforvaltningen i Brøndby kommune. PPR understøtter Brøndby kommunes Strategi 2030 og kommunens Børne- og Ungepolitik, som er karakteriseret ved fokus på forebyggelse, tidlig indsats og inklusion samt en vægt på, at børn og unge udvikler sig i fællesskaber. PPR arbejder både konsultativt, undersøgende og vurderende i vores samarbejdet med skoler, dagtilbud o.a. omkring den fælles opgave med at understøtte og fremme børn og unges trivsel, udvikling og læring. PPR’s arbejde har afsæt i en systemisk kontekstuel og relationel forståelse af børn og unges adfærd, trivsel, oplevelser og muligheder for udvikling.

Løn- og ansættelsesvilkår:

Tiltrædelse 1. maj 2023

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Stillingen er fuld tid 37 timer/ugen.

Yderligere information:

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af PPR Mette Majgård Nørbjerg på [email protected] eller konstitueret souschef Mette Askjær Larsen på [email protected] . Vi byder også gerne på en kop uforpligtende kaffe, hvis du forud for deadline ønsker at møde os og se stedet.

Du kan læse mere om PPR på https://www.brondby.dk/Borger/Familie-og-boern/Skole/Saerlig-stoette/PaedagogiskPsykologiskRaadgivning.aspx

Arbejdsstedet er Horsedammen 42C, 2605 Brøndby

Rekrutteringsprocessen:

Ansøgningsfristen er den 17. marts.

Vi afholder første samtale fredag den 24. marts og anden samtale den 27. marts. Hvis vi ønsker at se dig til samtale, vil du høre fra os i løbet af den 22. marts.

I forbindelse med anden samtale vil der være noget forberedelse fra din side ift. en case.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i Brøndby.

Jobbet er oprettet på vores service den 15.3.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • Brøndby
  • Fredag den 17. marts 2023

Lignende jobs

  • Øvrige i København Ø

    Fri kontakt
    Senior Associates og Managere til Transaction Advisory Service i København. Vi mærker en stigende efterspørgsel efter rådgivning i forbindelse med køb og salg af virksomheder, herunder finansiel due diligence. Derfor søger vi Senior Associates og Managere til vores TAS team på Østerbro.
    • Øvrige
    • København Ø
    Få mere info
  • Øvrige i København K

    Fri kontakt
    Associate til IT Risk Assurance. Vi vækster i Grant Thorntons IT Risk Assurance & Advisory Services, og søger derfor en nyuddannet kollega. I afdelingen beskæftiger vi os med IT-revision, afgivelse af IT-erklæringer (ISAE 3402, ISAE 3000 mv.
    • Øvrige
    • København K
    Få mere info
  • Øvrige (praktik) i København

    Fri kontakt
    Ønsker du at prøve kræfter med en journalistisk arbejdsplads, hvor der er kort vej fra tanke til handling? Har du mod på at prøve dine kompetencer af i et idérigt miljø med høje krav til fagligheden? Og vil du være en del af en af Europas måske vigtigste virksomheder for retssikkerhed? Så er det dig, vi mangler! Om os.
    • Øvrige
    • København
    Få mere info
  • Øvrige (studiejob) i København V

    Fri kontakt
    Vil du arbejde med grøn omstilling af transporten og analyser af mobilitet? Vil du lære mere om politisk interessevaretagelse? Så har du mulighed for at blive en del af et stærkt team i Danmarks største erhvervsorganisation for transport.
    • Øvrige
    • København V
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som øvrige i Brøndby

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i Brøndby over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige over tid

Dato Alle jobs som øvrige
8. maj 2024 32
7. maj 2024 30
6. maj 2024 28
5. maj 2024 28
4. maj 2024 28
3. maj 2024 26
2. maj 2024 25
1. maj 2024 25
30. april 2024 25
29. april 2024 25
28. april 2024 25
27. april 2024 25
26. april 2024 25
25. april 2024 24
24. april 2024 22
23. april 2024 19
22. april 2024 18
21. april 2024 17
20. april 2024 17
19. april 2024 19
18. april 2024 21
17. april 2024 20
16. april 2024 20
15. april 2024 19
14. april 2024 20
13. april 2024 21
12. april 2024 21
11. april 2024 21
10. april 2024 20
9. april 2024 21
8. april 2024 21