Business Leads, der vil være med til at skabe værdi for borgere og virksomheder i Danmark

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Hillerød

Vil du sætte dit præg på centrale samfundsopgaver?
ATP Koncernen er Danmarks største pensionsselskab og administrationshus. Vi løser opgaver for næsten alle borgere og virksomheder i Danmark. To ud af tre velfærdskroner, der bliver udbetalt i Danmark, administreres af ATP.

Pension & Sikring (P&S) er en del af ATP’s område for Pension og Arbejdsmarked, hvor vi administrerer ordninger som fx Feriekonto, Barsel.dk og Lønmodtagernes Garantifond på vegne af arbejdsmarkedets parter og staten. Og lige nu er vi på udkig efter Business Leads til vores forretningsudviklingsområde.

Stillingen som Business Lead betyder, at du er indplaceret på et niveau som teamleder, hvor ledelsesopgaven har fokus på tværgående koordination og faglig ledelse, men uden formel personaleledelse. Som Business Lead er du derfor en integreret del af ATP’s udvidede ledelsesgruppe, og vi forventer, at du har interesse i at udvikle dig som leder og være del af diverse ledelsesfora og lederudviklingsaktiviteter i ATP.

Din primære opgave vil være at definere forretningsbehov til den interne it-udviklingsorganisation. Det betyder bl.a., at det bliver det dig, der:

  • opstiller krav og rammer for opgaven til den interne leveranceorganisering samt godkender løsningsdesign på baggrund i din viden om opdragsgiver, kunde og slutbruger
  • er metodestærk og kan tage ansvar for at få designet analyser, der giver indblik i mulige gevinster og effektiviseringspotentialer, og at data løbende anvendes til at evaluere, justere og videreudvikle de produkter, der er i din portefølje
  • har interesse for digitalisering og anvendelse af ny teknologi i offentlig administration
  • trives med en vekselvirkning mellem helikopterperspektiv og fokus på detaljerne. Du kan analysere komplekse problemstillinger og har ledelsesmæssig gennemslagskraft og evne til at træffe beslutninger
  • står for løbende forretningsafklaring i tæt samarbejde med relevante kolleger og er dermed garant for implementering af de administrative løsninger, vi udvikler hos eksterne kunder og internt i ATP’s kundeservice
  • formår at trække på ressourcer og fagligheder på tværs af stabsfunktioner og leveranceorganisation, fordi du er god til faglig ledelse
  • trives med at have stor selvstændighed i hverdagen og med at tage selvstændigt ansvar, stille spørgsmål, udfordre as is - fordi du altid holder fokus på borgerens og virksomhedernes perspektiv
  • ved, at med ledelse og projektledelse kommer også et fokus på ressourcestyring og orden i penalhuset – det er nemlig dig, der sidder med økonomistyring og budgetopfølgning.

Tænker du helhedsorienteret, og har du en god værktøjskasse?
Der kan være mange veje til jobbet som Business Lead. Vi leder efter den specialiserede generalist. Vi sætter pris på, at du fx har erfaring fra forskellige funktioner i en organisation, så du har nemt ved at integrere perspektiver fra forskellige fagligheder, og at du i udgangspunktet tænker løsninger helhedsorienteret.

Vi forestiller os, at du har en relevant akademisk uddannelse, er metodisk, analytisk og har en solid og velafprøvet værktøjskasse inden for forskellige aspekter af forretningsudvikling. Du vil have gode muligheder for at lykkes i rollen, hvis du gennem dit arbejdsliv har haft konkrete erfaringer med ledelse og/eller kompleks projektledelse.

I Pension & Sikring er vores primære fokus på arbejdsmarkedets parter. Vi vil derfor foretrække, at du har et kendskab til at arbejde med implementering og udvikling i et politisk interessentlandskab. Derudover er det centralt, at du kan agere i en travl og kompleks matrixorganisation, hvor vi arbejder efter agile principper i et SAFe rammeværk.

Vil du være et vigtigt bindeled i en kompleks matrixorganisation?
Pension & Sikring er en matrixorganisation, hvor et godt og tæt samarbejde på tværs er en forudsætning for, at vi kan levere vores løsninger effektivt.

Du bliver et vigtigt bindeled mellem forretning og it-udvikling sammen med fem andre Business Leads. I udgør tilsammen et tæt team, der hver især har ansvaret for de ordninger, som vi administrerer for arbejdsmarkedets parter. Du vil derfor have et særskilt ansvar, men vil også indgå i et tæt fagligt samarbejde med dine kolleger på tværs Pension & Sikring i hverdagen.

Vi går op i godt kollegaskab, og i ATP er barren sat højt, både når det gælder ambitioner og trivsel. Vi tror på et arbejdsliv i balance. Det kræver fleksibilitet med plads til den enkelte – og det har vi.

=dig? Så send os en ansøgning.
Send os dit CV senest søndag den 18. februar.

Vi holder samtaler løbende og håber på opstart hurtigst muligt. Du kan læse mere om rekrutteringsforløbet her: https://www.ATP.dk/rekrutteringsforloeb-i-ATP

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Bodil Bygvrå Nielsen på tlf. 29 72 66 09 eller [email protected].

Til annoncører, search- og rekrutteringsbureauer: ATP frabeder sig venligst uopfordrede henvendelser vedrørende annoncering af stillingsopslag og kandidater fra headhuntere og rekrutteringsbureauer. Vi ønsker heller ikke at modtage uopfordrede henvendelser vedrørende salg af tjenesteydelser og produkter i forbindelse med jobopslag. Vi beder om, at dette ønske respekteres, og at rekrutterende leder og andre medarbejdere ikke kontaktes i denne henseende.
#LI-hybrid


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i Hillerød.

Jobbet er oprettet på vores service den 7.2.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • Hillerød
  • Søndag den 18. februar 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som øvrige i Hillerød

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i Hillerød over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige over tid

Dato Alle jobs som øvrige
15. juni 2024 80
14. juni 2024 79
13. juni 2024 73
12. juni 2024 75
11. juni 2024 72
10. juni 2024 67
9. juni 2024 82
8. juni 2024 82
7. juni 2024 81
6. juni 2024 76
5. juni 2024 75
4. juni 2024 78
3. juni 2024 78
2. juni 2024 79
1. juni 2024 87
31. maj 2024 88
30. maj 2024 89
29. maj 2024 80
28. maj 2024 77
27. maj 2024 76
26. maj 2024 75
25. maj 2024 75
24. maj 2024 74
23. maj 2024 76
22. maj 2024 74
21. maj 2024 87
20. maj 2024 90
19. maj 2024 90
18. maj 2024 90
17. maj 2024 84
16. maj 2024 86