Enhedsleder til Udrejsecenter Sjælsmark i [xxxxx] Hovedstaden

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Hørsholm

Har du lyst til at være med til at udvikle faglighed og samarbejde på en arbejdsplads, hvor ikke to dage er ens? Vil du være med til at skabe udvikling og sammenhæng for en gruppe engagerede medarbejdere? Så er det her, du skal søge!

Om stillingen
Som enhedsleder deltager du i ledelsesgruppen sammen med enhedschefen og institutionschefen. Samtidig indgår du i Institution Nordøstsjælland og Bornholms samlede ledelse og samarbejder i dagligdagen med øvrige ledere på tværs af institutionens enheder.

Du skal i hverdagen sørge for at give faglig sparring til dine medarbejdere og skabe tværgående sammenhæng mellem enhedens forskellige fagligheder og differentierede arbejdsopgaver. I det arbejde forventes en høj grad af tilstedeværelse og direkte ledelse/instruktion af medarbejderne, således de oplever nærværende ledelsesmæssig fokus på kvalitet, effektivitet og udvikling i arbejdsopgaverne, der hænger sammen døgnet rundt.

Du vil komme i kontakt med mennesker fra mange forskellige kulturelle baggrunde. Du skal have gode samarbejdsevner og en dyberegående forståelse for andres personlige og kulturelle perspektiv. Du skal som minimum beherske dansk og engelsk.

Dine opgaver
Som enhedsleder vil dine opgaver være dynamiske og kunne ændre sig over tid, men du skal som udgangspunkt kunne varetage følgende:

  • Faglig ledelse og sparring
  • Give instruktioner og konstruktiv feedback til medarbejderne
  • Sikre ensartethed og fælles standarder
  • Bidrage til at udvikle og styrke kvalitet i dokumentationsarbejdet
  • Arbejde med fokus på trivsel, herunder at bidrage til at nedbringe sygefravær
  • Afholde akut- og defusingsamtaler (undervisning i Kriminalforsorgens kriseberedskab tilbydes)
  • Deltage i samarbejds- og arbejdsmiljøopgaver.

Om dig

  • Du har en relevant lederuddannelse, samt/eller fortsat ønsker at udvikle og dygtiggøre dig som leder.
  • Du har gerne allerede erfaring med ledelse eller lyst til lede andre gennem retning, engagement og tillid.
  • Du kan nedbryde mål til konkrete arbejdsopgaver og loyalt arbejde for at gennemføre de trufne beslutninger, som enhedschef og institutionsledelse melder ud.
  • Du udviser integritet og gennemslagskraft og går foran som en rollemodel for medarbejderne.
  • Du er fagligt stærk og har lyst til fortsat at udvikle dig som menneske og leder inden for et komplekst område.
  • Du sætter tydelige mål og rammer for udviklingen af det faglige arbejde og bidrager til et godt arbejdsmiljø.
  • Du har humor, er tillidsvækkende og et samarbejdende menneske, som sætter en ære i, at vi sammen udfører et arbejde, som vi kan være stolte af.
  • Du kan udøve faglighed igennem ledelse med engagement og tillid,
  • Du opsøger ny viden og formidler denne aktivt i institutionen,

Om Institutionen/enheden
Institution Nordøstsjælland og Bornholm består af Udlændingecenter Ellebæk og Udrejsecenter Sjælsmark, der på forskellig vis udelukkende beskæftiger sig med udlændinge. Derudover består institutionen af Hillerød, Frederikssund og Bornholm Arrester.

På Udrejsecenter Sjælsmark indkvarteres asylansøgere, der ikke har perspektiv for lovligt ophold i Danmark. Udrejsecenteret drives af Kriminalforsorgen på vegne af Udlændingestyrelsen. Vi agerer midlertidigt primært som modtagecenter i samarbejde med Sandholm og Røde Kors.

På Udrejsecenter Sjælsmark har Kriminalforsorgen ca. 36 medarbejdere bestående af institutionsmedarbejdere, køkkenpersonale, værkmestre og en administrativ medarbejder. Der er et tilsvarende antal medarbejdere fra andre virksomheder, hovedsagelig Røde Kors, der enten fungerer som leverandører til Kriminalforsorgen, eller har selvstændige kontrakter med Udlændingestyrelsen.

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker i henholdt til fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og den forhandlingsberettigede organisation, afhængigt af din uddannelsesmæssige baggrund sammenholdt med stillingsindholdet. Aflønning sker efter principperne i Ny Løn.

Hvis du i forvejen er tjenestemandsansat, kan der være mulighed for at bevare din tjenestemandsansættelse.

Stillingen er til besættelse snarest muligt.

Arbejdspladsen er beliggende på adressen, Sjælsmarkvej 10, 2970 Hørsholm.

Som enhedsleder arbejder man i dagtjeneste, med mulighed for fleksibel arbejdstid efter behov. Du er ikke omfattet af reglerne om højeste arbejdstid (tjenestetid). Som udgangspunkt er din arbejdstid 37 timer om ugen, og du har pligt til at påtage dig merarbejde.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem din ansættelse. Sagsbehandlingstiden for sikkerhedsgodkendelse kan være op mod to måneder.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at Kriminalforsorgen må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister.

Ved at søge elektronisk sikrer du, at ansøgningen modtages korrekt og dermed, at du kommer i betragtning til den ledige stilling.

Ansøgning, CV, dokumentation for uddannelse og forudgående erfaring samt andet relevant materiale skal være modtaget i rekrutteringssystemet senest mandag den 24. april 2023.

Hvis du i forvejen er tjenestemand i Kriminalforsorgen skal du senest den 27. april 2023 tillige have uploadet en bedømmelse fra din nærmeste leder.

Vi forventer at holde samtaler i uge 17 og 18 inden for almindelig kontortid.

Hvis du indkaldes til samtale, bedes du til samtalen medbringe identifikation f.eks. pas eller kørekort.

Yderligere oplysninger
Ønsker du at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte enhedschef Henriette Nguyen 7255 5522.

Spørgsmål vedrørende løn- og ansættelsesvilkår kan stilles til HR-konsulent Parisse Kwizera Hvidt på telefon 7255 6821.

Om Kriminalforsorgen Hovedstaden
Kriminalforsorgen Hovedstaden består af Områdekontoret i København, UngeKriminalforsorgen, et åbent fængsel, et udrejsecenter, et udlændingecenter, otte arresthuse, fem afdelinger i friheden samt tre udslusningsfængsler, som geografisk ligger i Københavnsområdet, Nordsjælland, på Bornholm og Færøerne.

Området har ca. 1250 ansatte, fordelt på fængselsbetjente, værkmestre, institutionsmedarbejdere, socialrådgivere, lærere, sundhedsfagligt personale, pædagogiske assistenter, køkkenmedarbejdere, servicemedarbejdere, akademikere og administrative medarbejdere.

For yderligere information om Kriminalforsorgen henvises til hjemmesiden www.Kriminalforsorgen.dk

Kriminalforsorgen Hovedstaden opfordrer alle interesserede – uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold – til at søge stillingen.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i Hørsholm.

Jobbet er oprettet på vores service den 31.3.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • Hørsholm
  • Mandag den 24. april 2023

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som øvrige i Hørsholm

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i Hørsholm over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige over tid

Dato Alle jobs som øvrige
3. maj 2024 20
2. maj 2024 20
1. maj 2024 20
30. april 2024 22
29. april 2024 24
28. april 2024 23
27. april 2024 23
26. april 2024 21
25. april 2024 21
24. april 2024 20
23. april 2024 20
22. april 2024 20
21. april 2024 20
20. april 2024 20
19. april 2024 20
18. april 2024 21
17. april 2024 18
16. april 2024 18
15. april 2024 18
14. april 2024 16
13. april 2024 17
12. april 2024 17
11. april 2024 17
10. april 2024 17
9. april 2024 18
8. april 2024 16
7. april 2024 17
6. april 2024 18
5. april 2024 17
4. april 2024 19
3. april 2024 17