Risk Officer med interesse for data- og it-risici

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København K

Jobbet


Som Data Risk Officer bliver du en del af Nationalbankens 2. forsvarslinje med fokus på operationel risikostyring, sikkerhed og compliance. Dit fokus vil være på at styrke arbejdet med data- og it-risici, hvor du skal omsætte detaljerede risikoanalyser til resultater og anbefalinger, som forretningsområderne og bankens dataanalytikere kan bruge. Fokus vil både være på almindelige typer af data, sensitive forretningsdata, persondata samt risikostyring af Nationalbankens brede datakilder på tværs af finanssektoren.

Du vil derudover komme til at arbejde med operationel risikostyring på tværs af Nationalbanken. Det indebærer identifikation og vurdering af risici i tæt dialog med bankens forretningsområder samt at sikre initiativer med henblik på at reducere risici. Du skal derfor sætte dig grundigt ind i flere af bankens kerneaktiviteter og får mulighed for at arbejde helt tæt på disse.

Vi lægger også vægt på proaktiv og fremadskuende risikostyring. Du kan derfor komme til at beskæftige dig med risici forbundet med brug af ny teknologi såsom DLT, kvanteteknologi, big data, etc.

Vi tilbyder


Vi tilbyder en enestående og udviklende stilling på en spændende arbejdsplads med mulighed for i høj grad at påvirke Nationalbankens styring af operationelle risici. Du vil arbejde med forskellige interessenter i forretningen, som du skal supportere med at sikre en effektiv styring af deres risici. Det kræver, at du kan balancere detaljeret analysearbejde med formidling og perspektivering af resultaterne.

Du bliver en del af Nationalbankens risikostyringsteam. Teamet er en del af sektionen for Kontanter og Risikostyring i afdelingen for Virksomhedsservice. Teamet består af ca. 10 medarbejdere, og vi har en uformel omgangstone og lægger vægt på det gode samarbejde. Du får mulighed for at udvikle dig gennem varierende arbejdsopgaver og sparring med dine kolleger.

Din profil


Du kan være nyuddannet, eller måske har du nogle års erfaring, fx fra den finansielle sektor eller arbejde med risikostyring. Din uddannelsesmæssige baggrund kan fx være økonomisk, juridisk eller samfundsvidenskabelig – ideelt set koblet med en god forståelse for it-risici.

Du tager ansvar, initiativ og tilrettelægger egne arbejdsprocesser. Du trives i en rolle, som kræver gode samarbejdsevner, hvor du formår at balancere mellem at være imødekommende og lytte til forretningsområderne samtidig med, at du ikke går på kompromis med faglige vurderinger af risici. Derudover er det vigtigste, at:

  • Du er udadvendt og kan samarbejde bredt med bankens forskellige faggrupper.
  • Du er god til at formidle, både skriftligt og mundtligt.
  • Du er analytisk og har interesse for Nationalbankens aktiviteter, risikostyring samt data- og it-sikkerhed.
  • Du har forståelse for risiko- og sikkerhedsbetragtninger.
  • Du er interesseret i at arbejde i Nationalbanken og har interesse for de problemstillinger, som opstår i krydsfeltet mellem den finansielle og offentlige sektor.

Banken som arbejdsplads


Arbejdstiden tilbringer du i et åbent kontorlandskab på Langelinie Allé med udsigt til vandet og med mulighed for op til to ugentlige distance-arbejdsdage afhængigt af din funktion og dine opgaver. Vi ønsker at understøtte en arbejdskultur, der skaber de bedste rammer for en effektiv opgaveløsning, samtidig med at der sikres fleksibilitet og skabes balance mellem privat- og arbejdsliv.

Det er vigtigt for os, at vi har en arbejdsplads, hvor medarbejdertrivslen er høj. Vi har et solidt fagligt miljø og imødekommende kolleger, der giver sig tid til at dele deres viden.

Vi lægger stor vægt på læring og løbende udvikling af vores kompetencer. Vi tilbyder gode vilkår med sundheds- og tandforsikring, indretning af hjemmearbejdspladsen, gratis parkering og en god kantineordning.

Det sociale liv i banken vægtes højt. Du kan fx blive en del af vores foreningsliv, hvor du bl.a. kan løbe, dyrke yoga, spille floorball eller dele din interesse for kunst med kolleger.

Vil du vide mere


Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af risikostyring Signe Marie Degn på [email protected] eller tlf. +45 6063 2416. Hvis du har spørgsmål til ansættelsesvilkår eller banken som arbejdsplads, er du velkommen til at kontakte vores HR-partner Anita Ray på [email protected] eller tlf. +45 3363 6068.

Ansøgning


Vi har gjort det nemt for dig at søge stillingen. Du skal blot uploade dit CV eller angive linket til din LinkedIn-profil. Derudover har du mulighed for at skrive en kort motivation i et tekstfelt, når du ansøger. Ansøgningsfristen er 17. februar 2023.

Vi forventer at afholde to samtalerunder. Mellem første og anden samtalerunde gennemføres en personlighedstest. Det er en betingelse for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i København K.

Jobbet er oprettet på vores service den 3.2.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • København K

Lignende jobs

  • Øvrige i København Ø

    Fri kontakt
    Senior Associates og Managere til Transaction Advisory Service i København. Vi mærker en stigende efterspørgsel efter rådgivning i forbindelse med køb og salg af virksomheder, herunder finansiel due diligence. Derfor søger vi Senior Associates og Managere til vores TAS team på Østerbro.
    • Øvrige
    • København Ø
    Få mere info
  • Øvrige i København K

    Fri kontakt
    Associate til IT Risk Assurance. Vi vækster i Grant Thorntons IT Risk Assurance & Advisory Services, og søger derfor en nyuddannet kollega. I afdelingen beskæftiger vi os med IT-revision, afgivelse af IT-erklæringer (ISAE 3402, ISAE 3000 mv.
    • Øvrige
    • København K
    Få mere info
  • Øvrige (studiejob) i København V

    Fri kontakt
    Vil du være med til at give byggeriets værdikæde en stemme samt udarbejde analyser, der sætter fokus på danske bygge- og anlægsvirksomheder i en CO2-neutral fremtid? Har du skarp politik- og talforståelse? Har du gåpåmod og lyst til at indgå i et team bestående af dygtige og engagerede kollegaer?
    • Øvrige
    • København V
    Få mere info
  • Øvrige i København

    Fri kontakt
    Ansøg senest: 5. maj 2024 København On-site. Smiler du med øjnene, griber bolde fra alverdens retninger og elsker at hjælpe? Så tror vi på, at du er vores Bellboy på Scandic Spectrum. Vi ved, at du er skarp og handler hurtigt, når situationen kræver det.
    • Øvrige
    • København
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som øvrige i København K

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i København K over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige over tid

Dato Alle jobs som øvrige
26. april 2024 1
25. april 2024 1
24. april 2024 1
23. april 2024 1
22. april 2024 1
21. april 2024 1
20. april 2024 1
19. april 2024 1
18. april 2024 1
17. april 2024 1