Fuldmægtig med juridisk og politisk flair til Indenrigs- og Sundhedsministeriets Center for Lægemidler og Internation...

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København K

Er du dygtig til juridisk metode og til at tænke nyt? Vil du arbejde for et fremtidssikret og velfungerende sundhedsvæsen? Vil du bidrage til arbejdet med områder, der er højt politisk prioriterede, som bl.a. godkendelse og regulering af lægemidler, lægemiddelforsyningssikkerhed samt prioritering i sundhedsvæsnet? Og har du interesse for lovgivningsarbejde og politikudvikling nationalt og på EU-plan? Så er du måske vores nye kollega i Center for Lægemidler og Internationale Forhold i Kontoret for Lægemidler.

Om os
I Indenrigs- og Sundhedsministeriet arbejder vi for at styrke sammenhængskraften og fremme sundheden og velfærden i Danmark. Vi værner om borgernes frie valg og lige adgang til god forebyggelse og behandling. Vi arbejder for gode og ensartede kommunale og regionale rammevilkår, for flere sunde leveår, og for at sikre et robust sundhedsvæsen i udvikling. Vi bidrager til holdbar politikudvikling ved at inddrage omverdenen og skaber derigennem grundlaget for, at regeringen kan lave løsninger, der peger frem og kan føres ud i livet.

Kontoret for Lægemidler beskæftiger sig med en bred vifte af opgaver inden for lægemiddelområdet, både nationalt og internationalt. Kontoret skal bl.a. i den kommende tid arbejde med etableringen af et nationalt prioriteringsråd, der skal sikre mest mulig sundhed for pengene. Andre spændende opgaver, som er placeret i kontoret, er arbejdet med at sikre forsyningen af lægemidler i krisesituationer, bidrage til bekæmpelse af antibiotikaresistens samt sikre rammerne for apotekersektoren. En stor del af kontorets lovgivning er funderet i EU-retten, hvorfor mange af kontorets opgaver også har en international dimension. Kontoret vil derfor i den kommende tid skulle beskæftige sig med EU-forhandlinger og implementering af EU-forordninger på områderne for lægemidler og medicinsk udstyr.

Din hverdag hos os
Du får en varieret arbejdsdag og bidrager til at finde løsninger på komplekse og spændende juridiske og politiske problemstillinger inden for lægemiddelområdet og medicinsk udstyr nationalt og på EU-niveau. Opgaverne spænder bredt og består bl.a. af udarbejdelse af ny lovgivning, ministerbetjening, politikudvikling, analysearbejde og folketingsbetjening.

I tæt samarbejde med dine kolleger i Danmark og Bruxelles og i dialog med bl.a. Lægemiddelstyrelsen, andre ministerier, kommuner, regioner og life science industrien vil du bl.a. arbejde med lægemiddellovgivning i Danmark og i EU, rammerne for behandling med lægemidler samt prioritering i sundhedsvæsnet, lægemiddelsikkerhed, medicinsk udstyr, kliniske forsøg, medicinsk cannabis og apotekersektoren. Konkrete arbejdsområder afhænger af interesse, kvalifikationer og erfaring.

Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer
Vi forventer, at du har en samfundsvidenskabelig kandidatuddannelse, fx cand.jur., cand.scient.adm., cand.scient.pol. Du har gerne nogle års erfaring med juridisk analyse og politikudvikling eller internationalt samarbejde fra centraladministrationen, en anden politisk styret organisation, lægemiddelindustrien el.lign. Er du nyuddannet, oplærer vi dig, så du kan vokse med opgaverne.

Vi lægger vægt på, at du:

  • Er fagligt stærk, har solide juridiske kompetencer og god politisk forståelse
  • Kan sætte dig ind i komplekse problemstillinger
  • Kan knytte faglige relationer og netværk til såvel kolleger inden for ministerområdet som samarbejdspartnere i andre myndigheder, patientorganisationer og organisationer m.fl.
  • Har gode kommunikations- og formidlingsevner
  • Tager ansvar, er løsningsorienteret og skaber resultater
  • Er en holdspiller og trives i en ofte travl og omskiftelig hverdag med mange deadlines.

Vi tilbyder
Du bliver en del af et stærkt team med dygtige og engagerede kollegaer. Vi er pt. omkring 18 medarbejdere med forskellige baggrunde, heraf 2 teamledere. Faglighed og tillid er kerneværdier i vores arbejde. Vi er nysgerrige og ambitiøse og løser vores opgaver ved at inddrage hinandens kompetencer for at skabe de bedst mulige resultater. Vi har højt til loftet, en uformel omgangstone og tilbyder et meningsfuldt arbejde på et område med stort politisk fokus, faglige udfordringer samt højt tempo i opgaveløsningen og mange spændende opgaver.

Om ansættelsen
Du bliver ansat som fuldmægtig efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og Akademikernes Centralorganisation.

Kontakt os gerne
Få mere at vide om stillingen ved at ringe til kontorchef Henriette Benzon Bang på tlf.: 2010 1785.

Er du interesseret?
Klik på "søg stillingen" og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 5. Du vil blive bedt om at løse en case i forbindelse med samtalen.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i København K.

Jobbet er oprettet på vores service den 21.12.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • København K
  • Onsdag den 24. januar 2024

Lignende jobs

  • Øvrige i København Ø

    Fri kontakt
    Senior Associates og Managere til Transaction Advisory Service i København. Vi mærker en stigende efterspørgsel efter rådgivning i forbindelse med køb og salg af virksomheder, herunder finansiel due diligence. Derfor søger vi Senior Associates og Managere til vores TAS team på Østerbro.
    • Øvrige
    • København Ø
    Få mere info
  • Øvrige i København Ø

    Fri kontakt
    Vi har travlt, og vi søger nu nye kolleger til vores Transfer Pricing-afdeling.
    • Øvrige
    • København Ø
    Få mere info
  • Øvrige i København K

    Fri kontakt
    Associate til IT Risk Assurance. Vi vækster i Grant Thorntons IT Risk Assurance & Advisory Services, og søger derfor en nyuddannet kollega. I afdelingen beskæftiger vi os med IT-revision, afgivelse af IT-erklæringer (ISAE 3402, ISAE 3000 mv.
    • Øvrige
    • København K
    Få mere info
  • Øvrige i København

    Fri kontakt
    Ansøg senest: 5. maj 2024 København On-site. Smiler du med øjnene, griber bolde fra alverdens retninger og elsker at hjælpe? Så tror vi på, at du er vores Bellboy på Scandic Spectrum. Vi ved, at du er skarp og handler hurtigt, når situationen kræver det.
    • Øvrige
    • København
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som øvrige i København K

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i København K over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige over tid

Dato Alle jobs som øvrige
26. april 2024 1
25. april 2024 1
24. april 2024 1
23. april 2024 1
22. april 2024 1
21. april 2024 1
20. april 2024 1
19. april 2024 1
18. april 2024 1
17. april 2024 1