To ledelsesfaglige kollegaer til undervisning og konsulentopgaver på Videreuddannelsen på [xxxxx]

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København N

Har du stærke didaktiske og kreative kompetencer, og står du på et solidt teoretisk ledelsesfagligt fundament? Har du lyst til at være med til at designe og gennemføre uddannelse og udviklingsforløb for ledere og organisationer? Så er du måske én af vores nye kolleger i vores ledelsesfaglige fællesskab.

Du vil blive en del af afdeling for ledelse i Videreuddannelsen, hvor vi er stærkt optagede af at bidrage til at styrke offentlige ledere og organisationer i deres ledelsesopgaver. Vi er et arbejdsfællesskab på 30 lektorer, docenter og konsulenter, og vi søger nu to nye kolleger, der vil være med til at styrke ledere i deres vigtige opgave.

Det gør vi via lederuddannelse, ledelses- og organisationsudviklingsforløb samt forskning og udviklingsprojekter. Vores største aktivitet er diplomuddannelsen i ledelse, og vi har desuden en lang række kortere og længere udviklingsforløb i samarbejde med fx kommuner, forvaltninger og institutioner.

Vi arbejder med ledelse både på tværs af og ind i alle de offentlige velfærdsområder, og vi er optagede af hele tiden at udvikle vores aktiviteter, så de er aktuelle og relevante for vores studerende og samarbejdspartnere.

Om jobbet
Som en af vores nye kollegaer vil en del af jobbet være at bidrage til den løbende udvikling af og undervisning på vores åbne hold på diplom i ledelse. En stor del af vores aktivitet foregår som skræddersyede forløb ude hos vores samarbejdspartnere og tæt på praksis, både indenfor og udenfor diplomrammen, og vi drømmer om nye kolleger, der vil indgå i begge typer af opgaver. Du vil altså få en varieret opgaveportefølje, der omfatter en kombination af undervisning og konsulentforløb, som du designer og gennemfører for vores kunder.

Dine opgaver vil primært være

  • Udvikling og facilitering af skræddersyede ledelses- og organisationsudviklingsforløb – både indenfor og udenfor rammerne af diplomuddannelsen i ledelse
  • Undervisning og vejledning på åbne hold på diplomuddannelsen i ledelse
  • Kontakt til samarbejdspartnere og kunder om udviklingsopgaver og projekter
  • Salg af udviklings- og uddannelsesforløb, tilbudsgivning og projektledelse.

Om dig

  • Du er fagligt stærk, både teoretisk og didaktisk, og du har erfaring med at designe og gennemføre undervisnings- og udviklingsforløb med udgangspunkt i deltagernes behov og med deres opgaver i fokus
  • Du har indgående viden om og erfaring med ledelses- og organisationsudvikling i det offentlige. Det kan være som leder, konsulent eller som underviser. Hvis du har erfaring med det sociale eller sundhedsfaglige sektorområde, er det et ekstra plus. Du må meget gerne have ledelseserfaring
  • Du er nysgerrig på andres faglige perspektiver, og finder energi og glæde i at udvikle og samarbejde om opgaveløsningen
  • Du trives med kombinationen af salg og et godt fagligt indhold og niveau
  • Du kender det kompetencegivende uddannelsessystem, og har gerne kendskab til diplomuddannelsen i ledelse
  • Du er stærk i at opbygge relationer og har lyst til at spille en aktiv rolle i vores arbejdsfællesskab.

Vi kan tilbyde

  • Et stærkt ledelsesfagligt miljø med 30 faste lektorer, konsulenter og docenter, der underviser, løser konsulentopgaver og forsker i ledelse. Vi har desuden en stor gruppe kollegaer, der er fast tilknyttede som timelærere
  • Et arbejde med stor variation, indflydelse og frihed til at tilrettelægge opgaverne
  • En flok ambitiøse og engagerede kolleger, der sætter den faglige barre højt
  • Et arbejdsfællesskab med stor faglig stolthed, engagement og kapacitet.

Om os
Vi er Danmarks største udbyder af Diplomuddannelsen i Ledelse, og har omfattende samarbejder med kommuner, forvaltninger og andre organisationer om skræddersyede ledelsesuddannelses- og udviklingsforløb samt forskningsprojekter. Vi gennemfører på 40. år lederudviklingsforløbet KIOL (Kursus i Offentlig Ledelse), som henvender sig til offentlige topledere. Desuden har vi ledere og ledergrupper i coaching- og supervisionsforløb.

I vores forskningsprogram ”Ledelse og organisering i fagprofessionel praksis” arbejder en del af os med praksisrettede forskningsaktiviteter, der bidrager til vores viden om ledelsespraksis og betingelser for ledelse.

Vi arbejder tæt sammen med vores kolleger i videreuddannelsesområderne Pædagogik og Skole samt Social, Sundhed og Beskæftigelse om fælles indsatser.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer om ugen med start den 1. januar 2024 eller snarest derefter.

Afhængig af dine kompetencer og interesseområder vil du kunne indplaceres som adjunkt/lektor i henhold til professionshøjskolernes stillingsstruktur eller som konsulent. Din ansættelsesform aftales nærmere i forbindelse med rekrutteringsforløbet.

Ansættes du som adjunkt, vil du indgå i vores ambitiøse lektorkvalificeringsforløb og ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Skatteministeriet og relevant organisation og med udgangspunkt i Bekendtgørelse nr. 1458 af 24. juni 2021 om stillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Ansættelse som lektor forudsætter positiv lektorbedømmelse ved en professionshøjskole efter bekendtgørelsen om lektorkvalificering, jf. Bekendtgørelse nr. 673 af 13. maj 2020.

Ansættes du som konsulent er det efter overenskomst mellem Skatteministeriet og relevant organisation. Der vil være mulighed for at forhandle tillæg efter kvalifikationer. For den rette kandidat vil der være mulighed for ansættelse som specialkonsulent eller chefkonsulent.

Arbejdspladsen er beliggende på Tagensvej 18, 2200, København N.

Vil du vide mere?
Københavns Professionshøjskole vil bidrage til udviklingen af det danske samfund, dets velfærd og velstand, kultur og demokrati. Det gør vi ved at sætte nye standarder for professionsbacheloruddannelse, for videreuddannelse og for praksisnær forskning og udvikling. Det kræver ikke alene god, men fremragende undervisning.

Læs mere om Københavns Professionshøjskole og vores strategiske retning ’Fælles om fremragende undervisning’ på www.kp.dk.

For yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte uddannelsesleder Susanne Ørum Foss på tlf.: +45 24296513 eller chefkonsulent Margrethe Andersen på tlf.: +45 26124133.

Interesseret?
Send din ansøgning, CV og eksamensbeviser via ansøgerknappen senest den 30-10-2023.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 46 og 47.

Københavns Professionshøjskole skeler hverken til køn, alder, etnicitet eller lignende, men alene til kompetence og talent.

_________________________________________________________________________________________

Københavns Professionshøjskole er med mere end 20.000 studerende og 2.000 ansatte en af de største videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark.

På Københavns Professionshøjskole uddanner vi pædagoger, sygeplejersker, lærere, socialrådgivere, fysioterapeuter, jordemødre og mange flere.

Sammen med vores samarbejdspartnere vil vi sætte nye standarder for professionsuddannelse, forskning, udvikling og efter- og videreuddannelse inden for skole og pædagogik, sundhed og velfærd, ledelse og forvaltning.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i København N.

Jobbet er oprettet på vores service den 6.10.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • København N

Lignende jobs

  • Øvrige i København Ø

    Fri kontakt
    Senior Associates og Managere til Transaction Advisory Service i København. Vi mærker en stigende efterspørgsel efter rådgivning i forbindelse med køb og salg af virksomheder, herunder finansiel due diligence. Derfor søger vi Senior Associates og Managere til vores TAS team på Østerbro.
    • Øvrige
    • København Ø
    Få mere info
  • Øvrige i København K

    Fri kontakt
    Associate til IT Risk Assurance. Vi vækster i Grant Thorntons IT Risk Assurance & Advisory Services, og søger derfor en nyuddannet kollega. I afdelingen beskæftiger vi os med IT-revision, afgivelse af IT-erklæringer (ISAE 3402, ISAE 3000 mv.
    • Øvrige
    • København K
    Få mere info
  • Øvrige (praktik) i København

    Fri kontakt
    Ønsker du at prøve kræfter med en journalistisk arbejdsplads, hvor der er kort vej fra tanke til handling? Har du mod på at prøve dine kompetencer af i et idérigt miljø med høje krav til fagligheden? Og vil du være en del af en af Europas måske vigtigste virksomheder for retssikkerhed? Så er det dig, vi mangler! Om os.
    • Øvrige
    • København
    Få mere info
  • Øvrige i København

    Fri kontakt
    Ansøg senest: 12. juni 2024 København On-site. Er du ambitiøs og målrettet og god til at håndtere alverdens spørgsmål, så tror vi på, at du er vores nye Shiftleader på Scandic Spectrum. Vi ved, at du ta’r ansvar, har overblik og handler hurtigt, når det gælder.
    • Øvrige
    • København
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som øvrige i København N

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i København N over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige over tid

Dato Alle jobs som øvrige
18. maj 2024 26
17. maj 2024 25
16. maj 2024 25
15. maj 2024 26
14. maj 2024 23
13. maj 2024 21
12. maj 2024 25
11. maj 2024 25
10. maj 2024 25
9. maj 2024 22
8. maj 2024 25
7. maj 2024 26
6. maj 2024 27
5. maj 2024 30
4. maj 2024 28
3. maj 2024 26
2. maj 2024 28
1. maj 2024 29
30. april 2024 29
29. april 2024 18
28. april 2024 17
27. april 2024 17
26. april 2024 17
25. april 2024 18
24. april 2024 22
23. april 2024 21
22. april 2024 20
21. april 2024 20
20. april 2024 20
19. april 2024 20
18. april 2024 21