Studentermedhjælpere søges til arbejde med internationale uddannelsesprogrammer

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Studiejob - København Ø

Vil du være med til at forme fremtiden for uddannelse på den internationale scene? Vil du være en del af et ministerium, hvor uddannelse og forskning er i fokus? Og drømmer du om et studiejob, hvor du får ansvar, udfordringer og mulighed for at bruge din uddannelse? Så er du måske vores nye studentermedhjælper

Vi skaber fundamentet for fremtiden
Viden former fremtiden. I Uddannelses- og Forskningsministeriet arbejder vi for at skabe værdi i samfundet gennem fremragende uddannelse og forskning. Vi skaber et solidt fundament for de videregående uddannelser og forskningen i Danmark, så nye idéer kan spire og skabe vækst.

Om stillingerne i kontoret for Internationale Uddannelsesprogrammer i Svendborg
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen søger to studentermedhjælpere til kontoret for Internationale Uddannelsesprogrammer i Svendborg til at hjælpe med at administrere, udvikle og informere om tilskud til udveksling og internationale projekter gennem blandt andet EU's uddannelsesprogram Erasmus+.

Vi har brug for to studentermedhjælpere, der har lyst til at være selvstændige og kvalitetsbevidste medspillere på et kontor med ambitiøse, dedikerede og hjælpsomme kolleger.

Til team for videregående uddannelser:
I området for videregående uddannelser skal du bidrage til international uddannelsesudvikling og udveksling i universiteter, professionshøjskoler, erhvervsakademier og andre videregående uddannelsesinstitutioner via Erasmus+, Nordplus, Lektoratsordningen og Study in Denmark.

Arbejdsopgaverne omfatter:

  • Bidrag til kommunikation om internationale uddannelsesprogrammer og Study in Denmark via kommunikation web, informationsmateriale og møder
  • Varetage postkasse for kommunikation med interesserede
  • Administrative opgaver og ad hoc-opgaver for Erasmus+ og Study in Denmark
  • Medvirke ved planlægning og gennemførelse af events
  • Bidrage til kvalitative og kvantitative undersøgelser, herunder statistik, analysemateriale og formidling af data

Til kontorets stab:
Som studenterhjælper i staben skal du bistå med at styrke både ekstern og intern kommunikation om de administrative retningslinjer for Erasmus+ og Det Europæiske Solidaritetskorps.

Arbejdsopgaverne omfatter:

  • Udarbejdelse og opdatering af de administrative procedurer og processer for programmerne
  • Opdatering, redigering og udvikling af indhold til kontorets intranet og hjemmeside
  • Bistå med databehandling til statistikbrug og publicering på kontorets hjemmeside
  • Ad hoc opgaver i kontoret som f.eks. elektronisk journalisering, forberedelse af mødemateriale, praktiske opgaver i relation til kontorets drift m.v.


Er du vores nye kollega?
Du kan se dig selv i et dynamisk politisk landskab med fokus på uddannelse og internationalisering. Du er i
gang med en videregående uddannelse inden for f.eks. administration, samfundsvidenskab eller
humaniora, og du har mindst ét år tilbage af studiet.

Desuden lægger vi vægt på, at du:


  • Har interesse for international uddannelse og udvikling af uddannelser
  • Trives godt med og er god til administrative processer og opgaver
  • Har gode mundtlige og skriftlige sprogkundskaber på både dansk og engelsk
  • Kan arbejde både selvstændigt og i tæt samarbejde med dine kolleger
  • Er fleksibel, systematisk, struktureret og ansvarlig
  • Har gode IT-kompetencer
  • Har humor

En ambitiøs og social arbejdsplads
Du bliver en del af en ambitiøs arbejdsplads med dedikerede og fagligt stærke kollegaer, hvor vi prioriterer et godt samarbejde og arbejdsglæde i hverdagen. Vi mener nemlig, at en god kultur, med dialog og samarbejde er forudsætningen for, at vi lykkes. Derfor er her plads til grin i vores travle hverdag.

Løn og ansættelsesvilkår
Arbejdstiden er 15 timer om ugen, der som udgangspunkt er fordelt på to til tre faste hverdage. De faste dage aftales, så det passer med dine studier. Du ansættes i Uddannelses- og Forskningsministeriet efter overenskomst mellem Finansministeriet, OAO-S-Fællesoverenskomsten og HK-overenskomsten.

Arbejdsstedet vil være Jessens Mole 12, 5700 Svendborg med forventet tiltrædelse 1. oktober 2022 eller snarest derefter.

Har du spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte:



Søg stillingen
Klik på knappen ”søg stillingen” eller søg via vores hjemmeside www.ufm.dk/job-i-ministeriet. Din ansøgning inkl. CV og eksamenspapirer skal være uploadet senest torsdag 15. september 2022 kl. 12.00.

Vi forventer at holde samtaler i uge 38.

Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Uddannelses- og Forskningsministeriet er medlem af foreningen Lige Adgang.

Om Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
I Uddannelses- og Forskningsstyrelsen løfter vi en bred portefølje af faglige og administrative opgaver og projekter, der understøtter videreudvikling af dansk forskning, videnbaseret innovation og en løbende kvalitetsudvikling på de videregående uddannelser i et godt internationalt samspil på både forsknings- og uddannelsesområdet. Det sker i tæt dialog med de videregående uddannelsesinstitutioner og øvrige aktører med afsæt i dyb faglighed på de relevante områder. Styrelsen har også ansvaret for den ordinære uddannelsesstøtte (SU) og en række andre særlige støtteordninger for uddannelsessøgende samt ansvaret for drift og udvikling af SU-systemer, studieadministrative it-systemer mv.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i København Ø.

Jobbet er oprettet på vores service den 26.8.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • København Ø
  • Torsdag den 15. september 2022

Lignende jobs

  • Øvrige i København Ø

    Fri kontakt
    Senior Associates og Managere til Transaction Advisory Service i København. Vi mærker en stigende efterspørgsel efter rådgivning i forbindelse med køb og salg af virksomheder, herunder finansiel due diligence. Derfor søger vi Senior Associates og Managere til vores TAS team på Østerbro.
    • Øvrige
    • København Ø
    Få mere info
  • Øvrige i København

    Fri kontakt
    Karnov Group Danmark har til huse i lækre faciliteter i hjertet af København. Har du evnerne, har vi mulighederne og arbejdspladsen. I Karnov Group modtager vi meget gerne uopfordrede ansøgninger til fuldtids - såvel som deltidsstillinger.
    • Øvrige
    • København
    Få mere info
  • Øvrige i København K

    Fri kontakt
    Associate til IT Risk Assurance. Vi vækster i Grant Thorntons IT Risk Assurance & Advisory Services, og søger derfor en nyuddannet kollega. I afdelingen beskæftiger vi os med IT-revision, afgivelse af IT-erklæringer (ISAE 3402, ISAE 3000 mv.
    • Øvrige
    • København K
    Få mere info
  • Øvrige (studiejob) i København V

    Fri kontakt
    Vil du arbejde med grøn omstilling af transporten og analyser af mobilitet? Vil du lære mere om politisk interessevaretagelse? Så har du mulighed for at blive en del af et stærkt team i Danmarks største erhvervsorganisation for transport.
    • Øvrige
    • København V
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som øvrige i København Ø

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i København Ø over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige over tid

Dato Alle jobs som øvrige
14. maj 2024 66
13. maj 2024 62
12. maj 2024 60
11. maj 2024 61
10. maj 2024 60
9. maj 2024 61
8. maj 2024 63
7. maj 2024 62
6. maj 2024 55
5. maj 2024 60
4. maj 2024 62
3. maj 2024 59
2. maj 2024 58
1. maj 2024 56
30. april 2024 57
29. april 2024 49
28. april 2024 52
27. april 2024 51
26. april 2024 53
25. april 2024 52
24. april 2024 51
23. april 2024 49
22. april 2024 49
21. april 2024 50
20. april 2024 51
19. april 2024 50
18. april 2024 47
17. april 2024 50
16. april 2024 48
15. april 2024 48
14. april 2024 54