Erfaren HVAC-ingeniør i rollen som team lead

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København Ø

Er du en ambitiøs og dygtig HVAC-ingeniør med et ønske om at være team lead? Har du lyst til løse rådgivningsopgaver indenfor alle aspekter af byggeri, lige fra renovering til nybygning og fra traditionelle til utraditionelle løsninger? Så er det dig vi mangler til vores installationsafdeling i København.

En spændende hverdag med afveksling i opgaverne
Omdrejningspunktet for arbejdet er projektorienteret og involverer tæt samarbejde med andre rådgivere og kunder. Du vil få mulighed for at deltage i alle faser af projekterne, lige fra de tidlige ideer i konkurrencefasen til afslutningen af det endelige byggeri. Desuden vil du blive en del af forskellige projektteams med skiftende roller.

Opgaverne spænder bredt og omfatter projektering inden for byggeri, industri og offshore vind. Dette inkluderer en mangfoldighed af områder såsom hospitalsbyggeri, svømmehaller, bolig- og erhvervsbyggeri, offshore vindmølle-transformatorplatforme samt forskellige bygnings- og renoveringsopgaver for Københavns Lufthavn, DSB og projekter i arktiske områder.

Du vil blive en del af ISC's HVAC-gruppe i installationsafdelingen, som består af 13 medarbejdere. 9 af disse er placeret i København, og 4 befinder sig i Aarhus. Som team lead vil du have ansvar for de 9 medarbejdere i København og være med til at udvikle HVAC-afdelingen.

Dit team består af både nyuddannede kollegaer og erfarne medarbejdere med op til 40 års erfaring inden for området. Sammen med dit team vil du tage hånd om en bred vifte af installationstekniske opgaver og samarbejde tæt med de andre afdelinger.

Dine arbejdsopgaver vil blive skræddersyet efter dine kompetencer og kan omfatte:

  • Fagprojektledelse inden for HVAC-installationer
  • Projektering af kloak-, VVS-, køle- og ventilationsanlæg
  • CTS.

Der er også mulighed for at påtage sig andre opgaver og projektroller som f.eks. projektleder, afhængig af interesse og kvalifikationer.

Dine kvalifikationer
Det er afgørende, at du trives med projektorienteret arbejde og besidder evnen til at skabe overblik over en bred vifte af opgaver med skiftende deadlines. Din evne til at drive projekterne fremad, lede dit projektteam og sikre kontinuerlig fremgang er essentiel.

Derudover er det vigtigt, at du har ledelseskompetencer og gode samarbejdsevner, samt forstår værdien af at arbejde sammen som et team og ikke mindste kan støtte og vejlede vores yngre ingeniører. Som team lead skal du have lyst til at have personaleansvar og have en interesse i at være en del af udviklingen af vores HVAC-afdeling.

Vi ser det som en fordel, hvis du har minimum 8 års erfaring som ingeniør fra en rådgivende virksomhed, gerne med erfaring inden for større HVAC-anlæg gennem alle byggeriets faser.

Desuden kommer du højt på ansøgningslisten, hvis du kan sætte kryds ud for følgende:

  • Er uddannet enten VVS-Ingeniør, bygningsingeniør eller tilsvarende
  • Har interesse for ledelse og har blik for den enkelte medarbejders trivsel
  • Har ledererfaring for mindre tekniske teams evt. i en rådgiverrolle
  • Kan tage initiativ og formår at arbejde selvstændigt
  • Kan holde struktureret styr på opfølgninger og fremdriften af projekter
  • Har erfaring med projektering og koordinering af installationer som VVS, køl, ventilation og kloak.

Tryg arbejdsplads med højt til loftet
Udover vores høje faglighed, som vi er anerkendt for i branchen, vil vi gerne fremhæve vores uformelle omgangstone og korte beslutningsveje. Du vil opleve at der forventes noget af dig, men at vi løfter i flok. Du vil få en bred kontaktflade i organisationen, så der vil være rig mulighed for faglig sparring.

Hos ISC får du mulighed for at fordybe dig i spændende projekter samt at videreudvikle dine kompetencer. Vi stræber efter at alle har det godt, og at der bliver lyttet til den enkeltes behov og ønsker, så alle har de bedste forudsætninger for at udvikle deres faglige og personlige kunnen.

Du vil opleve en stor grad af fleksibilitet hos ISC, når det kommer til at strukturere din hverdag. Vi tilbyder dig en fantastisk mulighed for at fordybe dig i spændende projekter samt udvikle dine kompetencer hos os. Derudover tilbyder vi:

  • En central beliggenhed på Østerbro
  • Et inspirerende og fagligt åbent arbejdsmiljø blandt andre ingeniører
  • Gode muligheder for faglig udvikling indenfor alle projektets faser
  • Fitnesslokale på lokationen
  • Flekstidsordning
  • Firmapensionsordning
  • Betalt sundhedsforsikring og sundhedspakke
  • Frokostordning
  • Løn efter kvalifikationer.

Du bliver en del af en ingeniørvirksomhed i rivende udvikling
Du bliver en del af en familieejet ingeniørvirksomhed som hver dag hjælper kunder gennem innovativt og nytænkende ingeniørarbejde. Vores unikke og faglige kompetencer som ingeniører, gør os til en foretrukken rådgiver indenfor sektorer som vedvarende energi, olie og gas, byggeri, industri samt infrastruktur. Med afdelinger i alle dele af landet spænder projekterne over et bredt geografisk område. Vi oplever en stærk stigning i antallet af opgaver og derfor har vi brug for dig!

Lyder det som en stilling for dig?
Send os din ansøgning allerede i dag. Samtaler afholdes løbende og ansættelse sker, når vi har fundet den rette kandidat.

Hvis du ønsker at høre mere specifikt omkring stillingen, er du velkommen til at kontakte gruppeleder i Aarhus Lise Mellergaard Jensen +45 27 73 39 06 eller leder af installationsafdelingen Eva Lemb på tlf. +45 20 88 71 89

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i København Ø.

Jobbet er oprettet på vores service den 17.8.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • København Ø
  • Lørdag den 16. september 2023

Lignende jobs

  • Øvrige i København Ø

    Fri kontakt
    Senior Associates og Managere til Transaction Advisory Service i København. Vi mærker en stigende efterspørgsel efter rådgivning i forbindelse med køb og salg af virksomheder, herunder finansiel due diligence. Derfor søger vi Senior Associates og Managere til vores TAS team på Østerbro.
    • Øvrige
    • København Ø
    Få mere info
  • Øvrige i København K

    Fri kontakt
    Associate til IT Risk Assurance. Vi vækster i Grant Thorntons IT Risk Assurance & Advisory Services, og søger derfor en nyuddannet kollega. I afdelingen beskæftiger vi os med IT-revision, afgivelse af IT-erklæringer (ISAE 3402, ISAE 3000 mv.
    • Øvrige
    • København K
    Få mere info
  • Øvrige (praktik) i København

    Fri kontakt
    Ønsker du at prøve kræfter med en journalistisk arbejdsplads, hvor der er kort vej fra tanke til handling? Har du mod på at prøve dine kompetencer af i et idérigt miljø med høje krav til fagligheden? Og vil du være en del af en af Europas måske vigtigste virksomheder for retssikkerhed? Så er det dig, vi mangler! Om os.
    • Øvrige
    • København
    Få mere info
  • Øvrige i København

    Fri kontakt
    Ansøg senest: 12. juni 2024 København On-site. Er du ambitiøs og målrettet og god til at håndtere alverdens spørgsmål, så tror vi på, at du er vores nye Shiftleader på Scandic Spectrum. Vi ved, at du ta’r ansvar, har overblik og handler hurtigt, når det gælder.
    • Øvrige
    • København
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som øvrige i København Ø

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i København Ø over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige over tid

Dato Alle jobs som øvrige
17. maj 2024 72
16. maj 2024 69
15. maj 2024 68
14. maj 2024 66
13. maj 2024 62
12. maj 2024 60
11. maj 2024 61
10. maj 2024 60
9. maj 2024 61
8. maj 2024 63
7. maj 2024 62
6. maj 2024 55
5. maj 2024 60
4. maj 2024 62
3. maj 2024 59
2. maj 2024 58
1. maj 2024 56
30. april 2024 57
29. april 2024 49
28. april 2024 52
27. april 2024 51
26. april 2024 53
25. april 2024 52
24. april 2024 51
23. april 2024 49
22. april 2024 49
21. april 2024 50
20. april 2024 51
19. april 2024 50
18. april 2024 47
17. april 2024 50