Midlertidig funktion som enhedsleder til Vestfløjen på Institution Københavns Fængsler

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København SV

Institution Københavns Fængsler – Vestre Fængsel har en midlertidig ledig funktion som enhedsleder med solide driftsmæssige kvalifikationer.

På Københavns Fængsler refererer du som fungerende enhedsleder til enhedschefen og indgår i kriminalforsorgens ledelseskæde mellem denne og resten af chefgruppen i fængslet.

Om stillingen


Vi søger én enhedsleder i funktion til Vest fløjen, pr. 1.oktober 2023, eller snarest derefter og indtil videre.

Vest fløjen har kapacitet til ca. 60 indsatte. Der er ca. 30 medarbejdere tilknyttet fløjen.

Du vil referere til enhedschefen for enheden. Vest fløjen består af 2 enheder. Særlig Sikret Afdeling (SSA) som tager sig af kategori 1 indsatte i samarbejde med øvrige SSA afdelinger i landet. Vest 3 og 4, som består af en uddannelsesafdeling og en misbrugsafdeling.

Du skal som fungerende enhedsleder i samarbejde med enhedschefen medvirke til at sikre drift og målopfyldelse i enheden gennem din faglige ledelse på en måde, så det hænger sammen med strategien.

Som fungerende enhedsleder er du det faglige bindeled mellem cheferne i institutionen og medarbejderne. Dermed er det din faglighed, der sikrer at din enhed, institutionen, området og kriminalforsorgen som helhed når de faglige mål der fastsættes.

Du skal i hverdagen sørge for at give faglig sparring til dine medarbejdere og skabe tværgående sammenhæng mellem enhedens forskellige fagligheder og differentierede arbejdsopgaver. I det arbejde vægter vi din faglige ledelse højt.

Dine arbejdsopgaver vil være:

  • Disciplinærsager
  • Sagsbehandling i forbindelse med udgange, prøveløsladelser mm.
  • Placeringer af indsatte med særlige behov, bandetilhørsforhold mm.
  • Indskrivning og udskrivning af indsatte der er disciplinært anbragt på SSA
  • Tæt samarbejde med de øvrige SSA
  • Tværfagligt samarbejde med interne og eksterne samarbejdspartnere
  • Ansvarlig for procedurer
  • Afholdelse af MUS
  • Klagesagsbesvarelser.

Om dig

Du har solid erfaring inden for dit fagområde, som du bruger til at udøve faglig ledelse, så enheden leverer en korrekt opgaveløsning af høj kvalitet.

Du formår på én gang sikkert at styre driften samtidig med, at der kontinuerligt bliver taget hånd om udviklingsopgaverne og de tiltag fra institutionsledelsen, som du skal medvirke til at implementere i driften.

Det er vigtigt, at du udviser integritet og gennemslagskraft og derigennem går foran som en rollemodel for medarbejderne.

Vi forventer, at du har en relevant lederuddannelse samt, at du fortsat ønsker at udvikle og dygtiggøre dig som leder.

Vi forventer ydermere, at du:

  • Kan sætte tydelige mål og rammer for udviklingen af det faglige arbejde og motivere til et godt arbejdsmiljø
  • Kan udøve faglig ledelse med engagement og tillid samtidig med, at du bevarer overblikket
  • Kan nedbryde mål til konkrete arbejdsopgaver og står på mål for de beslutninger, din enhedschef og institutionsledelse melder ud.

Om Institutionen/enheden


Københavns Fængsler er kriminalforsorgens største arresthus for varetægtsfængslede og anholdte med plads til ca. 600 indsatte.

Institution Københavns Fængsler består af matriklerne Vestre Fængsel, Blegdamsvejens Arrest, Politigårdens Arrest og Nytorvs Fængsel. Der er ca. 500 ansatte med mange forskellige faglige baggrunde som fængselsbetjente, socialrådgivere, sygeplejersker, læger, lærere, gejstligt personale, håndværkere, servicemedarbejdere, HK´ere, AC’ere m.fl.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til cirkulære om aftale om betaling mv. under funktion i højere stilling for tjenestemænd i staten og folkekirken (funktionsaftalen).

Du bevarer således din nuværende lønindplacering og oppebærer et funktionsvederlag, der udgør differencen mellem din nuværende løn og lønnen i lgr. 6, trin 10.

Såfremt du i forvejen er enhedsleder, vil du bevare din nuværende løn i den midlertidige funktionsperiode.

Funktionen er på 37 timer ugentlig.

Ansættelsesområdet er Justitsministeriet med dertilhørende institutioner.

Arbejdspladsen er beliggende på Vigerslev Allé 1D, 2450 København SV.

Søg funktionen

Ved at søge elektronisk sikrer du, at ansøgningen modtages korrekt og dermed, at du kommer i betragtning til den ledige stilling.

Ansøgning, CV, dokumentation for uddannelse og forudgående erfaring samt andet relevant materiale skal være modtaget i rekrutteringssystemet senest mandag den 18. september 2023.

Der forventes afholdt samtaler sidst i uge 38.

Hvis du indkaldes til samtale, bedes du til samtalen medbringe identifikation.

Yderligere information

Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte Sektionschef Kim Danneberg Voss på telefon 7255 5280 / 2590 eller [email protected] , eller til Enhedschef Morten Lintrup Meier på telefon 7255 2581 eller [email protected]

Spørgsmål vedrørende reglerne for funktion i højere stilling og funktionsvederlag kan stilles til HR konsulent Sanne Myllerup på telefon 7255 4634.

Om kriminalforsorgen Hovedstaden

kriminalforsorgen Hovedstaden består af Områdekontoret i København, Ungekriminalforsorgen, et åbent fængsel, et udrejsecenter, et udlændingecenter, otte arresthuse, fem afdelinger i friheden samt tre udslusningsfængsler, som geografisk ligger i Københavnsområdet, Nordsjælland, på Bornholm og Færøerne.

Området har ca. 1250 ansatte, fordelt på fængselsbetjente, værkmestre, institutionsmedarbejdere, socialrådgivere, lærere, sundhedsfagligt personale, pædagogiske assistenter, køkkenmedarbejdere, servicemedarbejdere, akademikere og administrative medarbejdere.

For yderligere information om kriminalforsorgen henvises til hjemmesiden www.kriminalforsorgen.dk

kriminalforsorgen Hovedstaden opfordrer alle interesserede – uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold – til at søge stillingen.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i København SV.

Jobbet er oprettet på vores service den 30.8.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • København SV
  • Mandag den 18. september 2023

Lignende jobs

  • Øvrige i København Ø

    Fri kontakt
    Senior Associates og Managere til Transaction Advisory Service i København. Vi mærker en stigende efterspørgsel efter rådgivning i forbindelse med køb og salg af virksomheder, herunder finansiel due diligence. Derfor søger vi Senior Associates og Managere til vores TAS team på Østerbro.
    • Øvrige
    • København Ø
    Få mere info
  • Øvrige i København

    Fri kontakt
    Karnov Group Danmark har til huse i lækre faciliteter i hjertet af København. Har du evnerne, har vi mulighederne og arbejdspladsen. I Karnov Group modtager vi meget gerne uopfordrede ansøgninger til fuldtids - såvel som deltidsstillinger.
    • Øvrige
    • København
    Få mere info
  • Øvrige i København K

    Fri kontakt
    Associate til IT Risk Assurance. Vi vækster i Grant Thorntons IT Risk Assurance & Advisory Services, og søger derfor en nyuddannet kollega. I afdelingen beskæftiger vi os med IT-revision, afgivelse af IT-erklæringer (ISAE 3402, ISAE 3000 mv.
    • Øvrige
    • København K
    Få mere info
  • Øvrige (studiejob) i København V

    Fri kontakt
    Vil du arbejde med grøn omstilling af transporten og analyser af mobilitet? Vil du lære mere om politisk interessevaretagelse? Så har du mulighed for at blive en del af et stærkt team i Danmarks største erhvervsorganisation for transport.
    • Øvrige
    • København V
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som øvrige i København SV

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i København SV over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige over tid

Dato Alle jobs som øvrige
13. maj 2024 20
12. maj 2024 23
11. maj 2024 23
10. maj 2024 23
9. maj 2024 21
8. maj 2024 21
7. maj 2024 18
6. maj 2024 17
5. maj 2024 17
4. maj 2024 17
3. maj 2024 19
2. maj 2024 19
1. maj 2024 22
30. april 2024 26
29. april 2024 24
28. april 2024 24
27. april 2024 24
26. april 2024 24
25. april 2024 23
24. april 2024 21
23. april 2024 19
22. april 2024 19
21. april 2024 18
20. april 2024 18
19. april 2024 18
18. april 2024 17
17. april 2024 19
16. april 2024 21
15. april 2024 20
14. april 2024 21
13. april 2024 20