Akademisk medarbejder til analyse og ledelsesinformation om kriminalitetsudvikling mv. i Rigspolitiets ledelsessekret...

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København V

København

Vil du være med til at analysere kriminalitetsudviklingen i Danmark og styrke ledelsesinformationen til den øverste ledelse i dansk politi? Er du stærk til at forstå og analysere data, og kan du formidle resultaterne på effektiv vis til politiets topledelse, så venter der spændende udfordringer med masser af komplekse og samfundsrelevante rapporteringer på en af Danmarks mest interessante arbejdspladser.

Koncernledelsessekretariatet
Koncernledelsessekretariatet er rigspolitichefens sekretariat, der bistår rigspolitichefen, Rigspolitiets direktion og politiets koncernledelse med ledelsen og styringen af dansk politi.

Vi er et sekretariat med stærke faglige kompetencer og store ambitioner om at levere effektiv og højt kvalificeret sekretariatsbetjening.

Hverdagen er ofte hektisk og udfordrende, men vi prioriterer samtidig et godt sammenhold og kollegialt fællesskab, ligesom vi insisterer på at skabe frirum til humor, at holde en uformel omgangstone og bevare en god balance mellem arbejds- og privatliv.

Koncernledelsessekretariatet består af tre sektioner med i alt ca. 20 medarbejdere: Ledelsesinformation, Ledelsesstøtte og Ministerbetjening, der hver har selvstændige ansvarsområder.

Ledelsesinformation
Sektionen for Ledelsesinformation understøtter politiets ledelse med analyser, afrapporteringer og data på centrale nøgletal om bl.a. kriminalitetsudviklingen i Danmark. Sektionen har mange samarbejdsflader rundt i Rigspolitiet samt til politikredsene, Rigsadvokaten og Justitsministeriet om analyser, udvikling af ledelsesinformation og afrapportering på politiets målopfyldelse af politiske og centralt fastsatte målsætninger.

Derudover består en stor del af arbejdet i sektionen i at bidrage med taludtræk og fremstilling af data bl.a. til besvarelse af folketingsspørgsmål, pressehenvendelser og aktindsigter.

Sektionen består af ca. fem medarbejdere inklusiv sektionslederen.

Dine opgaver
Vi lægger vægt på læring, høj faglighed og stærke samarbejdsrelationer. Hos os får du mulighed for at udvikle dig i et stærkt fagligt miljø med en uformel omgangstone, og hvor arbejdsglæde og engagement er vigtigt i hverdagen.

Du skal bl.a. beskæftige dig med følgende opgaver:
• Udvikle og udarbejde ledelsesrapportering til rigspolitichefen og politiets øvrige ledelse
• Understøtte samarbejdet med politikredsene om udvikling af ledelsesinformation i politiet
• Bearbejde, analysere og formidle politifaglig data om fx kriminalitetsudviklingen i Danmark
• Processtyre indsamling og afrapportering på politiets mål- og resultatplan i samarbejde bl.a. med Justitsministeriet
• Betjene rigspolitichefen ved ad hoc analyser på relevante kriminalitetsområder og diverse taludtræk.

Vores nye kollega
Vi søger en medarbejder med en samfundsvidenskabelig eller anden relevant akademisk uddannelse, interesse for ledelsesbetjening i en politisk styret organisation og erfaring med bearbejdning, analyse og formidling af data.
Du har en god talforståelse og er stærk analytisk. Du formår at designe og udarbejde samfundsrelevante analyser, og du kan formidle resultaterne på effektiv vis til politiets ledelse. Du har blik for det større perspektiv, politisk forståelse og arbejder løsningsorienteret.
Du arbejder struktureret og selvstændigt, og du kan etablere gode og konstruktive samarbejdsrelationer med interne såvel som eksterne samarbejdspartnere. Du sikrer inddragelse af samarbejdspartnere, har en veludviklet situationsfornemmelse og forstår at navigere i en kompleks og politisk styret organisation tæt på topledelsen.
Som person er du handlekraftig, fleksibel og fungerer godt i en travl og til tider hektisk hverdag, hvor opgaverne ofte skal løses i samarbejde med andre og inden for korte tidsfrister og af høj faglig kvalitet.

Løn- og ansættelsesvilkår

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til de til enhver tid gældende aftaler mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation. Du blive indplaceret som fuldmægtig eller konsulent efter kvalifikationer.

Dit arbejdssted bliver Rigspolitiet med adresse på Polititorvet 14, 1780 København V.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes, og at du kan bibeholde sikkerhedsgodkendelsen under hele din ansættelse.

Kontakt og ansøgning

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte sekretariatschef Morten Søndergård Pedersen på tlf. 24 90 05 04 eller sektionsleder Line Fly Engedal på tlf. nr. 21 99 45 76. Du kan finde generel information om politiet på www.politi.dk og om politiet som arbejdsplads på www.jobipolitiet.dk.
Når du søger en stilling i politiet, opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Hvis du søger flere jobs i politiet, skal du lægge en ansøgning og et CV ind i systemet pr. ansøgt job. Du skal derfor ikke slette tidligere dokumenter, hvis du søger endnu et job. Det er først, hvis du har fået afslag på en søgt stilling, at du kan slette dokumenterne knyttet dertil. Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så det fremgår, hvilket job du søger. Foruden ansøgning og CV bedes du uploade dit eksamensbevis. Du skal uploade alle dokumenter i pdf-format.

Vi opfordrer alle interesserede til at søge uanset køn, alder, religion eller etnisk tilhørsforhold.

Vi afholder samtaler løbende.

Ansøgningsfrist: 16. november 2023

I politiet arbejder vi alle sammen for tryghed og sikkerhed

I politiet arbejder mere end 16.000 medarbejdere sammen om at forebygge og forhindre kriminalitet. Vi er alle dybt engagerede i at sikre, at Danmark er et trygt og sikkert sted at bo og leve – uanset om vi arbejder med den nære politiindsats som betjent, som efterforsker eller om vi bidrager til en af de mange andre vigtige funktioner i politiet.

Rigspolitiet er politiets øverste myndighed og har det overordnede ansvar for Danmarks i alt 15 politikredse fordelt på 12 kredse i Danmark, politiet i Grønland og på Færøerne samt National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK). I Rigspolitiet udvikler vi strategier, koordinerer politiets arbejde på landsplan og arbejder med en lang række opgaver blandt andet økonomistyring, it-udvikling, juridisk rådgivning, presse og kommunikation, politisk betjening, indkøb af politiets udstyr og køretøjer samt HR-opgaver.

Lær os bedre at kende på www.jobipolitiet.dk


Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i København V.

Jobbet er oprettet på vores service den 1.11.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • København V
  • Torsdag den 16. november 2023

Lignende jobs

  • Øvrige i København Ø

    Fri kontakt
    Senior Associates og Managere til Transaction Advisory Service i København. Vi mærker en stigende efterspørgsel efter rådgivning i forbindelse med køb og salg af virksomheder, herunder finansiel due diligence. Derfor søger vi Senior Associates og Managere til vores TAS team på Østerbro.
    • Øvrige
    • København Ø
    Få mere info
  • Øvrige i København

    Fri kontakt
    Karnov Group Danmark har til huse i lækre faciliteter i hjertet af København. Har du evnerne, har vi mulighederne og arbejdspladsen. I Karnov Group modtager vi meget gerne uopfordrede ansøgninger til fuldtids - såvel som deltidsstillinger.
    • Øvrige
    • København
    Få mere info
  • Øvrige i København K

    Fri kontakt
    Associate til IT Risk Assurance. Vi vækster i Grant Thorntons IT Risk Assurance & Advisory Services, og søger derfor en nyuddannet kollega. I afdelingen beskæftiger vi os med IT-revision, afgivelse af IT-erklæringer (ISAE 3402, ISAE 3000 mv.
    • Øvrige
    • København K
    Få mere info
  • Øvrige (studiejob) i København V

    Fri kontakt
    Vil du arbejde med grøn omstilling af transporten og analyser af mobilitet? Vil du lære mere om politisk interessevaretagelse? Så har du mulighed for at blive en del af et stærkt team i Danmarks største erhvervsorganisation for transport.
    • Øvrige
    • København V
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som øvrige i København V

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i København V over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige over tid

Dato Alle jobs som øvrige
14. maj 2024 5
13. maj 2024 5
12. maj 2024 5
11. maj 2024 5
10. maj 2024 4
9. maj 2024 4
8. maj 2024 4
7. maj 2024 4
6. maj 2024 4
5. maj 2024 4
4. maj 2024 4
3. maj 2024 3
2. maj 2024 3
1. maj 2024 4
30. april 2024 4
29. april 2024 4
28. april 2024 4
27. april 2024 4
26. april 2024 4
25. april 2024 4
24. april 2024 5
23. april 2024 6
22. april 2024 5
21. april 2024 5
20. april 2024 5
19. april 2024 5
18. april 2024 5
17. april 2024 5
16. april 2024 4
15. april 2024 5
14. april 2024 4