Rigspolitiet søger generalister til nyoprettet sektion på styringsområdet i Koncern IT

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København V

København

Vil du være med til at opbygge en ny sektion i en spændende og kompleks it-organisation, som spiller en vigtig rolle i samfundet, og hvor der samtidig er stor politisk bevågenhed? Som generalist i den nye sektion i Center for Styring i Rigspolitiets Koncern IT får du en vigtig rolle i organisationens arbejde med fortsat at modernisere og effektivisere it-udviklingen i politiet. Dette vil ske i tæt samarbejde med centerets øvrige sektioner samt Center for It- og Projektøkonomi i Rigspolitiets Koncernøkonomi.

Om jobbet
Koncern IT har ansvaret for udvikling og drift af politiets it-løsninger og består af tre afdelinger med i alt ti centre. Center for Styring er en del af afdelingen for Styring og Sikkerhed og består på nuværende tidspunkt af tre sektioner hhv. Kapacitet- og Porteføljestyring, Sourcing og Operative Processer. Centeret har til opgave at skabe styringsgrundlaget for en balanceret opgaveportefølje, så både mindre opgaver og større strategiske it-udviklingsprojekter har den nødvendige frem-drift.

Vi tilbyder et spændende job tæt på de centrale beslutninger inden for it i Rigspolitiet. Som en del af den nyoprettede sektion får du mulighed for at præge sektionens arbejdsopgaver og være med til at sikre fremdrift på styringsområdet i en spændende it-organisation.

Dette vil ske i tæt samarbejde med centerets øvrige sektioner samt Center for It- og Projektøkonomi i Rigspolitiets Koncernøkonomi, som varetager den samlede økonomistyring for politiets it- og projektøkonomi.

I Koncern IT har vi et konstruktivt samarbejde på tværs af centrene, hvor vi sparrer med hinanden for at finde de bedste løsninger for politiet. Vi har en fælles ambition om at koordinere opgaveløsningen på tværs og udvikle kulturen i hele Koncern IT med fokus på en stærk eksekveringsevne, samarbejde, troværdighed og helhedssyn. Vi kan tilbyde en spændende arbejdsplads med fagligt engagerede medarbejdere. Tempoet kan til tider være højt, og opgaverne er omskiftelige. Arbejdsglæde og fagligt engagement spiller en væsentlig rolle i opgaveløsningen.

Profil
Du har eventuelt erfaring inden for økonomistyring, it-governance, indkøb eller noget helt fjerde. Det vigtigste er, at du har arbejdet systematisk med at omsætte komplekse problemer til konkrete beslutninger. Endvidere skal du være en stærk formidler og således have fokus på gode skiftlige produkter, som viser helhedsforståelse.

Som person er du endvidere handlekraftig og fungerer godt i en travl og til tider hektisk hverdag, hvor opgaverne til tider skal løses inden for korte tidsfrister og af høj faglig kvalitet. Du har et veludviklet blik for at etablere gode og konstruktive samarbejdsrelationer med interne såvel som eksterne samarbejdspartnere med blik for forskellige interesser og behov.

Løn- og ansættelsesvilkår

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til de til enhver tid gældende aftaler mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation. Du indplaceret på baggrund af kvalifikationer.

Dit arbejdssted bliver Rigspolitiet, Koncern IT. Du vil primært arbejde fra vores lokation med adresse Polititorvet 14, København V, men må også påregne at have flere ugentlige arbejdsdage på vores lokation med adresse Landlystvej 34, Hvidovre.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.

Kontakt og ansøgning

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte centerchef Kimmi Torp på telefon 41 74 74 29.

Du finder mere generel information om politiet på www.politi.dk og politiet som arbejdsplads på www.jobipolitiet.dk.

Når du søger en stilling i politiet, opretter du samtidig en profil i vores
rekrutteringssystem. Hvis du søger flere jobs i politiet, skal du lægge en ansøgning og et CV ind i systemet pr. ansøgt job. Du skal derfor ikke slette tidligere dokumenter, hvis du søger endnu et job. Det er først, hvis du har fået afslag på en søgt stilling, at du kan slette dokumenterne knyttet dertil. Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så det fremgår, hvilket job du søger. Foruden ansøgning og CV bedes du uploade dit eksamensbevis. Du skal uploade alle dokumenter i pdf-format.

Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 49

Ansøgningsfrist: 4. december 2023

I politiet arbejder vi alle sammen for tryghed og sikkerhed

I politiet arbejder mere end 16.000 medarbejdere sammen om at forebygge og forhindre kriminalitet. Vi er alle dybt engagerede i at sikre, at Danmark er et trygt og sikkert sted at bo og leve – uanset om vi arbejder med den nære politiindsats som betjent, som efterforsker eller om vi bidrager til en af de mange andre vigtige funktioner i politiet.

Rigspolitiet er politiets øverste myndighed og har det overordnede ansvar for Danmarks i alt 15 politikredse fordelt på 12 kredse i Danmark, politiet i Grønland og på Færøerne samt National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK). I Rigspolitiet udvikler vi strategier, koordinerer politiets arbejde på landsplan og arbejder med en lang række opgaver blandt andet økonomistyring, it-udvikling, juridisk rådgivning, presse og kommunikation, politisk betjening, indkøb af politiets udstyr og køretøjer samt HR-opgaver.

Lær os bedre at kende på www.jobipolitiet.dk

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i København V.

Jobbet er oprettet på vores service den 24.11.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • København V
  • Mandag den 04. december 2023

Lignende jobs

  • Øvrige i København Ø

    Fri kontakt
    Senior Associates og Managere til Transaction Advisory Service i København. Vi mærker en stigende efterspørgsel efter rådgivning i forbindelse med køb og salg af virksomheder, herunder finansiel due diligence. Derfor søger vi Senior Associates og Managere til vores TAS team på Østerbro.
    • Øvrige
    • København Ø
    Få mere info
  • Øvrige i København K

    Fri kontakt
    Associate til IT Risk Assurance. Vi vækster i Grant Thorntons IT Risk Assurance & Advisory Services, og søger derfor en nyuddannet kollega. I afdelingen beskæftiger vi os med IT-revision, afgivelse af IT-erklæringer (ISAE 3402, ISAE 3000 mv.
    • Øvrige
    • København K
    Få mere info
  • Øvrige (praktik) i København

    Fri kontakt
    Ønsker du at prøve kræfter med en journalistisk arbejdsplads, hvor der er kort vej fra tanke til handling? Har du mod på at prøve dine kompetencer af i et idérigt miljø med høje krav til fagligheden? Og vil du være en del af en af Europas måske vigtigste virksomheder for retssikkerhed? Så er det dig, vi mangler! Om os.
    • Øvrige
    • København
    Få mere info
  • Øvrige (studiejob) i København V

    Fri kontakt
    Vil du arbejde med grøn omstilling af transporten og analyser af mobilitet? Vil du lære mere om politisk interessevaretagelse? Så har du mulighed for at blive en del af et stærkt team i Danmarks største erhvervsorganisation for transport.
    • Øvrige
    • København V
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som øvrige i København V

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i København V over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige over tid

Dato Alle jobs som øvrige
9. maj 2024 4
8. maj 2024 4
7. maj 2024 4
6. maj 2024 4
5. maj 2024 4
4. maj 2024 4
3. maj 2024 3
2. maj 2024 3
1. maj 2024 4
30. april 2024 4
29. april 2024 4
28. april 2024 4
27. april 2024 4
26. april 2024 4
25. april 2024 4
24. april 2024 5
23. april 2024 6
22. april 2024 5
21. april 2024 5
20. april 2024 5
19. april 2024 5
18. april 2024 5
17. april 2024 5
16. april 2024 4
15. april 2024 5
14. april 2024 4
13. april 2024 4
12. april 2024 4
11. april 2024 4
10. april 2024 4
9. april 2024 3