Kan du bygge bro mellem forretning og IT?

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Næstved

Vil du gerne være med i et team, som er forretningsansvarlig for en række it-løsninger? Så er du måske en af de to nye kolleger vi søger til It-koordination og projekter i Ledelsessekretariatet.

Lidt om alt det vi tilbyder
Vi søger to nye kolleger til to spændende stillinger i vores Team It-koordination i Ledelsessekretariatet. Fælles for de to stillinger er, at du skal kunne koble styrelsens forretningsbehov med viden om teknologiens muligheder og det digitale udviklingsarbejde. Du bliver en del af Team It-koordination, hvor du sammen med 6 nuværende kolleger fungerer som brobygger og tovholder mellem styrelsens fagkontorer, Koncern It som er placeret i departementet, Statens It og en række leverandører og samarbejdspartnere. Teamet løfter en væsentlig opgave med at være forretningsansvarlig for en række tværgående it-løsninger og er derudover involveret i styringen af den resterende mængde at It-systemer, hvor styrelsen er systemansvarlig.

Den ene stilling vil have fokus på varetagelsen af styrelsens forretningsansvar for en række tværgående It-systemer, herunder udarbejdelsen af årlige risikovurderinger i samarbejde med styrelsens databeskyttelse- og informationssikkerhedsteam og Koncern It. Du vil også skulle deltage i nogle af de mange It-projekter, som enten er under implementering eller er i pipeline. Desuden vil du skulle varetage teamets sekretariatsfunktion i forhold til styrelsens deltagelse på møder i koncernens It-udvalg.

Den anden stilling vil have et særskilt fokus på telefoniområdet, hvor styrelsen har en ambition om at gennemgå det eksisterende setup med henblik på at undersøge muligheder for optimering og konsolidering. Telefonien er et kerneområde for styrelsen, da vejledningen af brugerne via telefonerne er afhængig af et stabilt og effektivt telefonisystem, hvor vi årligt besvarer mere end 150.000 opkald. Vi forventer, at du kan bidrage til både udvikling af området samt give en hånd med i det daglige med bl.a. rådgivning og intern support på telefonisystemet.

Du kan forvente en spændende, alsidig og travl hverdag fyldt med fagligt udfordrende arbejdsopgaver i et godt socialt miljø, hvor stærk faglighed, samarbejde på tværs og kvalitet i arbejdet er i højsædet. I teamet vil en god daglig sparring, videndeling og dialog om opgaver og henvendelser være et vigtigt afsæt for opgaveløsningen.

Team It-koordination er en del af Ledelsessekretariatet i Udlændingestyrelsen, der ud over It-koordination og It-projekter også har ansvaret for kommunikation, presse og aktindsigtssager, organisationsudvikling, direktionsbetjening, folketings‐ og departementsbetjening samt intern service, reception og telefoni.

Vores forventninger til dig
Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund, fx samfundsvidenskab eller en It-rettet uddannelse, og gerne erfaring på området. Du er dog også velkommen til at søge, hvis du er nyuddannet.

Du bliver en del af et politisk miljø, hvor du udfordres fagligt og personligt, og hvor vi forventer, at du er:

  • God til relationer og er serviceminded, da mange af vores kollegaer er afhængige af, at vi yder en god og hurtig service.
  • En dygtig skriftlig formidler og trives med at en stor del af dine leverancer er på skrift.
  • Interesseret i It og informationssikkerhed og i at opbygge – eller styrke – din faglighed på disse områder.
  • Struktureret og har sans for planlægning, koordinering og opfølgning.
  • En holdspiller samtidig med at du kan arbejde selvstændigt med opgaverne.

Det er en fordel, hvis du har erfaring med:

  • Arbejdet i en offentlig organisation
  • Processtyring og -koordinering
  • It-drift eller udvikling

Yderligere information
Udlændingestyrelsens hoveddomicil ligger i Næstved. Du vil som medarbejder i Udlændingestyrelsen have forflyttelsespligt mellem styrelsens nuværende arbejdssteder i Næstved og Birkerød.

Du ansættes i Udlændinge- og Integrationsministeriets koncern efter overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation. Der er mulighed for at forhandle tillæg, der matcher dine kvalifikationer.

Politiets Efterretningstjeneste vil gennemføre en registermæssig undersøgelse af din person, så vi i Udlændinge- og Integrationsministeriet kan vurdere, om du er egnet til at varetage stillingen. Du skal løbende kunne bestå en registermæssig undersøgelse under hele din ansættelse. Du kan læse om, hvordan vi behandler dine persondata her.

Har du spørgsmål i øvrigt, er du velkommen til at kontakte teamleder Jonas Rieper på telefonnummer 50844806 eller på e-mail [email protected].

Søg stillingen
Klik på knappen i højre side og upload din ansøgning, eksamensbevis mv. senest mandag den 3. januar 2022, kl. 12.00.

Vi forventer at holde samtaler i uge 1-2. Der vil eventuelt være en test i forbindelse med samtalen.

Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Udlændinge- og Integrationsministeriet er medlem af Foreningen Nydansker.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i Næstved.

Jobbet er oprettet på vores service den 11.12.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • Næstved
  • Mandag den 03. januar 2022

Lignende jobs

  • Øvrige i Næstved

    eHospitalet i Det Nære Sundhedsvæsen i [xxxxx] søger sygeplejerske til De Mobile Behandlings Enheder MBE Er du en visionær og kreativ tænkende sygeplejerske og vil du være med til at gø..
    • Øvrige
    • Næstved
    Få mere info
  • Øvrige i Næstved

    Vil du være med til at løfte den vigtige vaccinationsopgave i [xxxxx]s vaccinationscentre? Vi søger engagerede medarbejdere, som har lyst til at deltage i regionens vaccinationsindsat..
    • Øvrige
    • Næstved
    Få mere info
  • Øvrige i Næstved

    Servicemedarbejder under 18 år til QuickfoodVil du ha’ et job, der passer ind i din hverdag? Hvor du let kan bytte vagter? Og hvor du kan tage ekstra arbejde, hvis du vil tjene mere? Alt sammen i e..
    • Øvrige
    • Næstved
    Få mere info
  • Øvrige i Borre

    Vi søger til en midlertidig stilling på Møn i ugerne 26-28 en til rengøring.Vagterne vil være mandag til fredag med 4 timers arbejde om dagen enten fordelt på morgen eller aften.Så har du e..
    • Øvrige
    • Borre
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som øvrige i Næstved

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i Næstved over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige over tid

Dato Alle jobs som øvrige
16. juni 2024 31
15. juni 2024 31
14. juni 2024 31
13. juni 2024 31
12. juni 2024 29
11. juni 2024 31
10. juni 2024 30
9. juni 2024 26
8. juni 2024 26
7. juni 2024 27
6. juni 2024 27
5. juni 2024 24
4. juni 2024 25
3. juni 2024 23
2. juni 2024 23
1. juni 2024 26
31. maj 2024 28
30. maj 2024 28
29. maj 2024 28
28. maj 2024 27
27. maj 2024 26
26. maj 2024 27
25. maj 2024 27
24. maj 2024 26
23. maj 2024 24
22. maj 2024 24
21. maj 2024 23
20. maj 2024 24
19. maj 2024 24
18. maj 2024 24
17. maj 2024 24