Facility Manager til håndtering af akut/afhjælpende vedligehold og drift i Bygningsstyrelsen

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Skanderborg

Motiveres du af at udøve god kundeservice, der gavner både bygninger og brugere? Og bliver din arbejdsdag bedre, når teknikken spiller?
Så læs med her og se, hvordan du kan bygge videre på din allerede solide erhvervserfaring inden for Facility Management hos os i Bygningsstyrelsen!


Team Hard FM
Som vores nye kollega bliver du en del af Team Hard FM i Center for Facility Management. Teamet består af ni engagerede medarbejdere, der har ansvaret for akut/afhjælpende vedligehold og drift af Bygningsstyrelsens unikke kontorportefølje. Porteføljen består af ca. 200 ejendomme i alt ca. 1. mio. kvm. fordelt over hele landet. I teamet har vi mange forskellige faglige baggrunde, og vi prioriterer videndeling og sparring, således at vi sammen kommer i mål med opgaverne på bedst mulig vis for Bygningsstyrelsen og for styrelsens kunder, der tæller ministerier, andre styrelser, politiet, domstolene m.fl.

Dine opgaver og primære ansvarsområder
Du vil blive ansvarlig for en række ejendomme i Jylland, hvor du vil spille en central rolle, idet du koordinerer og håndterer henvendelser fra ejendommenes brugere, ligesom det er dig, der har øget kendskab til disse ejendomme. Et af dine primære mål bliver derfor at udøve god kundeservice over for vores brugere, der ofte stiller store krav til opgaveløsningen.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte:

  • Daglig håndtering af henvendelser fra kunder
  • Bestilling af opgaver, indhentning og kvalitetssikring af tilbud via leverandører
  • Faglig sparring og samarbejde med leverandører og opfølgning på opgaver
  • Sikre vedligehold af tekniske basisinstallationer
  • Håndtering og opfølgning af akut opståede sager
  • Skadesbegrænsning og indmelding af forsikringssager, herunder faglig sparring med forsikringsteam
  • Opfølgning på udførte opgaver
  • Fakturahåndtering, input til budgetter og opfølgning på forbrug (driftsregnskaber)
  • Koordinering mellem kunden og resten af Bygningsstyrelsen
  • Samarbejde og sparring på tværs af Bygningsstyrelsen

Nogle opgaver vil skulle løses i et samarbejde mellem dig og en eller flere af vores samarbejdspartnere, der bl.a. tæller rådgivere, leverandører, kunder samt selvfølgelig kollegaer i hele styrelsen, mens andre opgaver vil skulle håndteres selvstændigt.
Dine kvalifikationer og kompetencer
Den ideelle kandidat har en byggefaglig baggrund som eksempelvis konstruktør, installatør, maskinmester eller ingeniør, men det kan også være en håndværksmæssig baggrund fx kombineret med erfaring fra lignede opgaver eller generel erfaring med rollen som Facility Manager. Det vigtigste for os er, at du har en længere relevant erhvervserfaring, og at du kan bringe din teoretiske ballast i spil i opgaveløsningen. Dertil, at du kan bevare overblikket og holde fokus på kunderne, selvom du har mange sager.

Derudover forventer vi, at du:

  • Har kendskab til leverandørkontrakter.
  • Er god til at koordinere og kommunikere med kunder, leverandører m.v.
  • Er god til at forventningsafstemme med kunder og leverandører.
  • Kan formulere dig klart og forståeligt både på skrift og i tale.
  • Formår at sætte dig ind i styrelsens IT-systemer.
  • Trives i et dynamisk arbejdsmiljø, hvor hver dag er forskellig.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til relevant overenskomst. Bygningsstyrelsen er en styrelse under Transportministeriet, og dit ansættelsesområde vil derfor være ministeriet med tilhørende styrelser. Dit arbejdssted vil være Thomas Helsteds Vej 9A, 8660 Skanderborg. Da vi er placeret på to lokaliteter (København og Skanderborg), og dækker hele landet, anvender vi ofte virtuelle møder på tværs af kontorerne.

I Bygningsstyrelsen arbejder vi aktivitetsbaseret. Vi har valgt den aktivitetsbaserede indretning og en positiv tilgang til delvis hjemmearbejde, fordi vi ønsker at styrke vores samarbejde og videndeling, skabe bedre mulighed for fordybelse samt understøtte et godt arbejdsmiljø med høj trivsel og fleksibilitet i hverdagen. Du kan læse mere om det HER.

Ansøgning og kontakt
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte fg. teamleder Thea Bang-Nielsen på telefon 41 70 11 02 eller mail [email protected] med undtagelse af uge 6 (grundet ferie). I uge 6 er du i stedet velkommen til at kontakte teamleder Mikkel Uldall Egebæk på telefon 41 70 11 36 eller mail [email protected].

Send os din ansøgning, CV og eksamenspapirer senest tirsdag den 13. februar 2024 på følgende link: bygst.dk/job/ eller via linket på denne side. Vi læser løbende ansøgninger og forventer at afholde første runde samtaler primo uge 8 og anden runde i primo uge 9
med forventet tiltrædelse 1. april 2024 eller efter aftale.

Om os
Bygningsstyrelsen er en ejendomsvirksomhed og bygherre for staten og universiteterne. Vi har ansvar for at levere attraktive, bæredygtige og veldrevne arbejdspladser, så vores kunder – universiteterne, politiet, domstolene og centraladministrationen – kan koncentrere sig om kerneopgaverne. Vil du læse mere om, hvem vi er og hvad vi gør, kan du gøre det HER og du kan ligeledes læse om vores medarbejderes karrierehistorier HER.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i Skanderborg.

Jobbet er oprettet på vores service den 23.1.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • Skanderborg
  • Tirsdag den 13. februar 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som øvrige i Skanderborg

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i Skanderborg over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige over tid

Dato Alle jobs som øvrige
31. maj 2024 13
30. maj 2024 14
29. maj 2024 15
28. maj 2024 16
27. maj 2024 16
26. maj 2024 16
25. maj 2024 16
24. maj 2024 16
23. maj 2024 17
22. maj 2024 17
21. maj 2024 18
20. maj 2024 23
19. maj 2024 23
18. maj 2024 23
17. maj 2024 23
16. maj 2024 24
15. maj 2024 23
14. maj 2024 24
13. maj 2024 23
12. maj 2024 26
11. maj 2024 26
10. maj 2024 26
9. maj 2024 25
8. maj 2024 25
7. maj 2024 24
6. maj 2024 25
5. maj 2024 24
4. maj 2024 24
3. maj 2024 25
2. maj 2024 25
1. maj 2024 26