Vikarstilling: Barselsvikar til affaldsområdet i Teknik og Klima

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Vikar - Sydjylland

Brænder du for at løse opgaver indenfor affaldsområdet?

Kan du varetage myndighedsopgaver og samtidig formulere dig, så borgere og politikere forstår dig?

I Haderslev Kommune er vi godt i gang med at sikre udmøntning af den nationale og kommunale klimaplans ambitioner på affaldsområdet. Dette sker gennem udrulning af nye affaldsordninger hvor også kommunens kommunale institutioner går forrest. Samtidigt sikrer vi via dialog og anmeldeordninger, at miljøfarlige stoffer fra byggeaffald ikke forurener vores omgivelser.

Vi er med til at sikre, at Haderslev Kommunes ambitiøse affaldsplan udmøntes. Samtidigt kører vi et tæt samarbejde med forsyningsselskabet Provas, der står for den daglige drift af affaldsområdet. Via vores regulativer for både husholdningsaffald og erhvervsaffald vejleder vi kommunens borgere og virksomheder om affaldshåndtering.

Om jobbet:

I Miljøafdelingen søger vi en kollega, som har en god forståelse for kommunal affaldshåndtering samt flair for kommunale forvaltningsopgaver. Den tidsbegrænsede stilling indeholder både tilsyn og myndighedsbehandling herunder klagesager. Det er en fordel hvis du har flair for og meget gerne erfaring med borgerdialog.

Vi har brug for en person, som kan tilegne sig ny viden indenfor et komplekst lovområde, samt bevare overblikket når der er mange forskellige opgaver i spil. Der er mulighed for at få større ansvar og mere komplekse opgaver hvis du enten har erfaring eller er god til at tilegne dig ny viden.

Sideløbende vil du indgå i faggruppens øvrige opgaver, som omfatter generel vejledning indenfor husholdningsaffald og erhvervsaffald, klagesager, myndighedsafgørelser som f.eks. adgangsforhold, byggeaffald, klassificering af affald samt tilsyn med affaldshåndtering i kommunale institutioner.

Du bliver en del af faggruppen industri og affald, som ud over dig, består af 6 personer, hvoraf en er på barsel, og du kan forvente god faglig sparring.

Vores forventninger til dig:

  • Du har en relevant uddannelse som f.eks. ingeniør, biolog, tekniker eller lignende.
  • Det er en fordel hvis du har erfaring med affaldsopgaver
  • Du er initiativrig, løsningsorienteret, arbejder struktureret og er god til at følge op og god til at afslutte dine opgaver.
  • Du er god til at sikre fremdrift i sagsbehandlingen, og er ikke bange for at træffe beslutninger - også når sagerne bliver komplekse
  • Du har let ved at samarbejde med kollegerne og lyst til at deltage i det faglige og sociale fællesskab
  • At du har gode digitale kompetencer, også indenfor bearbejdning af data
  • Du har kørekort til bil

Som person forventer vi, at du er:

  • Struktureret, serviceorienteret, tillidsvækkende og troværdig.
  • Udadvendt og trives i en dynamisk dialog med kolleger, borgere og virksomheder.
  • God til at få dine opgaver afsluttet.
  • Empatisk, lyttende og uhøjtidelig.

Vi tilbyder:

En spændende arbejdsplads, hvor vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø, og hvor værdierne ligeværdighed, enhed, tillid og trivsel er omdrejningspunktet. Vi har en åben og uformel omgangstone.

Vi har så få regler som muligt med afsæt i værdibaseret ledelse og samarbejde. Vi søger tværfaglige løsninger i en virkelighed, der konstant forandrer sig. Vi arbejder med udviklingstiltag og afprøvninger på tværs af huset, og som medarbejder bliver du en del af ét fælles hold.

Miljøafdelingen er en del af Teknik og Klimas syv afdelinger og består af 16 medarbejdere. Vi besidder en bred vifte af fagligheder og løser opgaver indenfor miljøområdet, herunder industri, landbrug, affald, rotter, grundvand og jord. Vi har en hyggelig og uhøjtidelig omgangstone og alle har øje for at hjælpe hinanden. Hos os får du en arbejdsdag med masser af spændende udfordringer og ansvar, og så kan du være med til at forme dine arbejdsopgaver.

Dit daglige arbejdssted vil være på Rådhuset, der ligger på Haderslev Havn med udsigt over Haderslev Fjord. Afhængigt af arbejdsopgaverne vil der være mulighed for at arbejde hjemmefra i et vist omfang.

Både erfarne og nyuddannede opfordres til at søge jobbet.

Løn og ansættelsesforhold
Ansættelsen er en tidsbegrænset stilling på 37 timer pr. uge med udløb den 30. juni 2024.

Løn- og ansættelse sker efter gældende overenskomst og principperne i ny løn.

Tiltrædelsestidspunkt: 1. juni 2023 eller snarest derefter.

Vil du vide mere?
Så kontakt endelig afdelingsleder for Miljø, Karin Storkholm tlf. 21 42 91 79/mail: [email protected] eller miljømedarbejder Anne Marie Klaaborg tlf: 21 14 94 70/mail [email protected].

Ansøgningsfrist:
Send din ansøgning og dit CV samt bilag via knappen ”Send ansøgning” senest mandag den 15. maj 2023.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt tirsdag den 23. maj 2023.

Haderslev Kommune
Vi understøtter borgernes liv fra de bliver født til de skal her fra. Vi udvikler foreningslivet i samarbejde med de frivillige. Vi skaber rammerne for, at virksomhederne kan udvikle sig. Vi arbejder hver dag for at give de bedste rammer for vækst og velfærd i vores kommune. Derfor er vores ambition, at vi inden 2030 vil have 250 flere i uddannelse, 500 flere indbyggere og 1.000 flere arbejdspladser i Haderslev Kommune.
Alt det kan du blive en del af med et job hos os i Haderslev Kommune.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i Sydjylland

Jobbet er oprettet på vores service den 25.4.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • Sydjylland

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som øvrige i Sydjylland

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i Sydjylland over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige i Sydjylland.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige i Sydjylland over tid

Dato Alle jobs som øvrige
15. maj 2024 893
14. maj 2024 802
13. maj 2024 796
12. maj 2024 802
11. maj 2024 804
10. maj 2024 828
9. maj 2024 817
8. maj 2024 811
7. maj 2024 803
6. maj 2024 788
5. maj 2024 777
4. maj 2024 768
3. maj 2024 771
2. maj 2024 767
1. maj 2024 779
30. april 2024 766
29. april 2024 661
28. april 2024 697
27. april 2024 679
26. april 2024 689
25. april 2024 691
24. april 2024 685
23. april 2024 693
22. april 2024 708
21. april 2024 708
20. april 2024 707
19. april 2024 714
18. april 2024 724
17. april 2024 694
16. april 2024 712
15. april 2024 706