Handelsansvarlig til andelsboligoverdragelser

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Valby

Hos Cobblestone gør vi en ære ud af at forvalte foreningsejendomme, boligejendomme og erhvervsejendomme for vores kunder, som var de vores egne med udgangspunkt i innovative og bæredygtige løsninger. Derfor er det vigtigt for os, at både vi og vores kunder vinder på det samarbejde vi har, så vi kan indfri hinandens potentiale i et fælles samarbejde.

Teamplayer til Team Cobblestone

Som handelsansvarlig vil du få ansvaret for din egen portefølje af andelsboligforeninger, hvor du skal sørge for alle andelsoverdragelser fra start til slut. Arbejdet minder til dels om eftersagsbehandlingen af ejerboliger, men inden for andelsboligreguleringen, som er underlagt den praksis der er opbygget på dette område.

Der er mulighed for at få indflydelse på, hvordan vi kan arbejde smartere og løse komplekse problemstillinger, og vi vil meget gerne høre om dine gode idéer og faglige input, da vi ønsker at være blandt de bedste til at håndtere andelsoverdragelser.

”Hos Cobblestone gør vi tingene anderledes og var blandt de første virksomheder der begyndte at bruge ventelistesystemet Waitly, som i dag er en kendt og succesrig spiller i vores branche”

– Dir. Patrick Kuklinski

Du bliver en del af vores handelsteam med 5 kolleger, som varetager og udfører berigtigelsen af andelsoverdragelser i de andelsboligforeninger vi har i administration. Du trives med frihed under ansvar og er en god teamplayer, der bidrager til at vores afdeling og Cobblestone som helhed leverer de bedste løsninger til vores kunder.

Dine primære ansvarsområder og arbejdsfunktioner vil bl.a. være følgende:

  • Modtagelse af anmodning om salg og håndtering heraf
  • Ekspedition til ventelister
  • Udarbejdelse af overdragelsesaftaler og andre relevante dokumenter vedr. handlen
  • Rådgivning omkring overdragelser med køber, sælger, bestyrelse mv.
  • Modtagelse og kontrol af betaling samt afregning af overdragelser
  • Behandling af indsigelser
  • Diverse ad hoc opgaver i administrationen

Kvalitetsbevidst sagsbehandler

Vi forestiller os at du har kendskab til og erfaring med overdragelser og formidling af andelsboliger. Du kommer fra en lignende eller anden relevant stilling fra ejendomsbranchen og har f.eks. erfaring som ejendomsmægler, sagsbehandler hos en ejendomsmægler, trainee eller administrator.

Du er serviceminded og hjælpsom, også når du har travlt, ligesom du formår at tale med mennesker på alle niveauer. Du sætter en ære i at levere kvalitet frem for kvantitet, og har en veludviklet ordenssans.

I det daglige benytter vi Unik Bolig samt MS Office og en række internetbaserede applikationer. Det vil være en fordel, at du har kendskab til Unik Bolig, men det er ikke et krav.

Hos os bliver du en del af noget mere end bare en arbejdsplads og deltager i rejsen for at blive den ledende ejendomsforvalter på markedet

Du får plads i vores flotte kontorfaciliteter, som ligger centralt i Valby, uanset om du er med cykel, offentlig transport eller bil. Hos os hylder vi frihed under ansvar, og tilbyder dig fleksible arbejdstider. For så længe du løser dine opgaver og planlægger med hensyn til dine kunder og kolleger – så har vi tillid til, at du løser dine opgaver retmæssigt.

Vi har en humoristisk og engageret omgangsform og lægger stor vægt på ”god kemi” på arbejdspladsen. Vores arbejdsform giver en stor grad af fleksibilitet for både kunder og medarbejdere. Vi søger nye medarbejdere, der ligeledes sætter pris på fleksibilitet, arbejder selvstændigt og som gerne vil levere en god rådgivning og service.

Vores hverdag er præget af sparring og samarbejde, og vi ved, at vi er bedre, når vi bruger hinanden i teamet både fagligt og personligt. Samtidig er det også vigtigt for os, at vores medarbejdere har det godt, og nærmeste leder har derfor månedlige samtaler med alle medarbejdere for at sikre trivsel og arbejdsglæde.

Cobblestone er en social arbejdsplads. Vi er en ”åben virksomhed” med mange samarbejder og uortodokse relationer ud i ejendomsbranchen. Vi afholder f.eks. to åbne fredagsbarer årligt, hvor både kunder, nuværende og tidligere medarbejdere deltager, sammen med vores samarbejdspartnere.

”Du bliver en del af en af branchens mest proaktive, spændende og dynamiske virksomheder, hvor vi altid er i gang med noget nyt”

- Dir. Patrick Kuklinski

Vi vægter uddannelse og udvikling meget højt, så du kan ikke undgå at udvikle dig både fagligt og personligt med os. Vi prioriterer, at der er tid til udvikling og forbedringer, så vi sammen kan rådgive vores kunder bedst muligt, og flytte grænserne for, hvad god ejendomsforvaltning er.

Stillingen er en fuldtidsstilling, men en deltidsstilling er også en mulighed. Som fuldtidsansat arbejder vi 37,5 timer inkl. frokost, og stillingen omfatter ikke aftenarbejde eller almindelig foreningsadministration.

Du tilbydes løn efter kvalifikationer med pensions- og sundhedsordning samt frokostordning. Vi har fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde. Du får mulighed for selv at påvirke din dagligdag, ligesom vi lægger stor vægt på faglig udvikling og er rundhåndede med kurser og anden efteruddannelse.

Stillingen ønskes besat pr. 1. november 2023.

Vil du høre mere om stillingen eller om vores virksomhed, er du velkommen til at kontakte Teamchef Katrine Damgaard Madsen på tlf.nr. 32 26 62 35 eller e-mail [email protected]

Alle henvendelser vil naturligvis blive behandlet i fortrolighed.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Om Cobblestone – alt under ét tag

Cobblestone A/S er en full-service ejendomsforvalter specialiseret i udlejnings- og investeringsejendomme, samt ejer- og andelsboligforeninger. Vi er ca. 200 medarbejdere, der leverer administration og ejendomsservice samt byggeteknisk, juridisk og økonomisk rådgivning. Vi er teknologiske ledere i vores branche og organiserer os på alle måder som en moderne vidensvirksomhed. Her samarbejder vi altid tæt med den enkelte kunde for at kunne hjælpe dem med deres specifikke behov. Vi administrerer over 400 bolig- og erhvervsejendomme i alle størrelser – i alt over 25.000 enheder samt over 100 selskaber. Læs mere om os her.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i Valby.

Jobbet er oprettet på vores service den 7.9.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • Valby

Lignende jobs

  • Øvrige i København Ø

    Fri kontakt
    Senior Associates og Managere til Transaction Advisory Service i København. Vi mærker en stigende efterspørgsel efter rådgivning i forbindelse med køb og salg af virksomheder, herunder finansiel due diligence. Derfor søger vi Senior Associates og Managere til vores TAS team på Østerbro.
    • Øvrige
    • København Ø
    Få mere info
  • Øvrige i København K

    Fri kontakt
    Associate til IT Risk Assurance. Vi vækster i Grant Thorntons IT Risk Assurance & Advisory Services, og søger derfor en nyuddannet kollega. I afdelingen beskæftiger vi os med IT-revision, afgivelse af IT-erklæringer (ISAE 3402, ISAE 3000 mv.
    • Øvrige
    • København K
    Få mere info
  • Øvrige (praktik) i København

    Fri kontakt
    Ønsker du at prøve kræfter med en journalistisk arbejdsplads, hvor der er kort vej fra tanke til handling? Har du mod på at prøve dine kompetencer af i et idérigt miljø med høje krav til fagligheden? Og vil du være en del af en af Europas måske vigtigste virksomheder for retssikkerhed? Så er det dig, vi mangler! Om os.
    • Øvrige
    • København
    Få mere info
  • Øvrige (studiejob) i København V

    Fri kontakt
    Vil du arbejde med grøn omstilling af transporten og analyser af mobilitet? Vil du lære mere om politisk interessevaretagelse? Så har du mulighed for at blive en del af et stærkt team i Danmarks største erhvervsorganisation for transport.
    • Øvrige
    • København V
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som øvrige i Valby

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i Valby over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige over tid

Dato Alle jobs som øvrige
9. maj 2024 20
8. maj 2024 19
7. maj 2024 19
6. maj 2024 18
5. maj 2024 20
4. maj 2024 20
3. maj 2024 19
2. maj 2024 19
1. maj 2024 21
30. april 2024 20
29. april 2024 19
28. april 2024 18
27. april 2024 19
26. april 2024 19
25. april 2024 19
24. april 2024 18
23. april 2024 18
22. april 2024 18
21. april 2024 17
20. april 2024 18
19. april 2024 18
18. april 2024 18
17. april 2024 17
16. april 2024 16
15. april 2024 15
14. april 2024 17
13. april 2024 17
12. april 2024 17
11. april 2024 15
10. april 2024 14
9. april 2024 13