Vikarstilling: Pædagog til barselsvikariat på Døgninstitutionen Vesterlund

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Vikar - Aalborg SV

Vesterlund søger en pædagog til et barselsvikariat på fuldtid, 37 timer om ugen, med opstart den 1. november 2022.

Vesterlund er et fleksibelt midlertidigt døgninstitutionstilbud til børn i alderen 2-14 år, hvor kerneopgaven er udredning og akut anbringelse. Vi er en afdeling organiseret i Døgnspecialet i Center for Dag- og Døgntilbud i Aalborg Kommune.

Vesterlund har kapacitet til at tage imod op til 16 børn, og målgruppen er alders- og udviklingsmæssigt meget bred. Generelt for målgruppen er, at børnene har været udsat for omsorgssvigt og traumatiserende oplevelser i opvæksten og kan have en impulsstyret, grænsesøgende adfærd.

Vesterlund arbejder ud fra en neuropædagogisk tilgang og forståelse. Dette afspejler sig bl.a. både i den daglige pædagogiske praksis, i børnenes udviklingsplaner og i det skriftlige materiale, såsom pædagogiske observationsrapporter og den pædagogiske/psykologiske udredningsrapport.

Alle pædagoger får undervisning i NMT, neuropædagogik, tilknytningsteori, traumeforståelse, m.m. Pædagoggruppen består af 12 pædagoger, som arbejder i skiftende dag- og aftenvagter i to teams. Ud over pædagoggruppen har vi to psykologer, tre pædagogmedhjælpere, to nattevagter (vågne), en pedel, en sekretær, en faglig koordinator og en afdelingsleder. Vi modtager desuden en pædagogstuderende hvert halve år.

Den primære pædagogiske opgave er at være i udviklingsstøttende samspil med børnene og udarbejde daglige observationer i fagsystemet Sofus ud fra fastsatte mål og delmål for det enkelte barn. Barnets to kontaktpædagoger er under anbringelsen ansvarlige for den helhedsorienterede indsats, udredning ift. barnet samt samarbejdet med forældre, rådgiver og skole/børnehave. Dette sker i et tæt samarbejde med psykologen, som er ansvarlig for at lave børnepsykologiske undersøgelser.

Døgninstitutionen Vesterlund er under konstant udvikling, dette for at kunne levere det mest optimale i alle sager. Det betyder, at nye metoder og andre veje at arbejde med barnet og forældrene i høj grad tilpasses den enkelte sag.

Vi søger derfor en medarbejder, som:
  • er uddannet pædagog med erfaring med målgruppen.
  • gerne har viden om eller uddannelse i neuropædagogik.
  • har viden om udviklingspsykologi, tilknytningsteori, traume og krisereaktioner hos børn.
  • påtager sig et professionelt ansvar for kvaliteten af samspillet og relationen med barnet.
  • har overblik og kan lide at have mange bolde i luften.
  • kan skabe ro omkring sig i uforudsigelige situationer.
  • kan håndtere konflikter på en omsorgsfuld og fleksibel måde.
  • har en refleksiv og nysgerrig tilgang til egen praksis og søger støtte til udvikling af egne kompetencer.
  • er opsøgende og involverende i forhold til barnets forældre, netværk, børnehave, skole, dus, m.v.
  • kan arbejde i et vagtlag, hvor det faste personale dækker hinanden ind ved sygdom og fri.
  • kan arbejde i en uges koloni væk fra institutionen i sommerferien.
  • kan arbejde hver anden weekend og gennemsnitlig 2-3 aftenvagter pr. uge.


Du får en arbejdsplads, som:
  • har et veludviklet udredningskoncept.
  • har et udfordrende fagligt miljø med børnene i centrum.
  • har moderne fysiske rammer, der giver gode muligheder for pædagogisk udfoldelse og kreativitet.
  • giver høj grad af ansvar i form af medbestemmelse og medindflydelse ift. den pædagogiske praksis.
  • er udviklingsparat og omstiller sig efter tendenser i omverdenen.
  • arbejder teambaseret og tværfagligt og stræber efter et læringsmiljø, hvor praksis udsættes for refleksioner og fælles dialog.
  • lægger vægt på at bidrage fagligt og konstruktivt til samarbejdskulturen.
  • giver mulighed for faglig sparring og supervision.
  • har en faglig orienteret og støttende ledelse.


Arbejdsstedets adresse
Gemmavej 17a, 9200 Aalborg SV.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er omfattet af lokal løn. Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Forud for endelig ansættelse indhentes der straffe- og børneattest.
Kørekort er et krav.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til:
Der forventes at blive afholdt ansættelsessamtaler onsdag den 28. september 2022.

Ansøgningsfrist er onsdag den 22. september 2022.

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

Aalborg Kommune opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=96705a55)
Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Pædagog", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende i Aalborg SV.

Jobbet er oprettet på vores service den 8.9.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Pædagog
  • Aalborg SV
  • Torsdag den 22. september 2022

Lignende jobs

  • Pædagog i Aalborg

    Pædagog søges til organisation/virksomhed i Aalborg
    • Pædagog
    • Aalborg
    Få mere info
  • Pædagog (vikar) i Aalborg

    Kom og vær med til at give borgere med døvblindhed en interessant hverdag.Aktivitets- og samværstilbuddetTilbud for Børn og Voksne med Døvblindhed og HøretabOmrådet for Kommunikation og Spe..
    • Pædagog
    • Aalborg
    Få mere info
  • Pædagog i Aalborg

    PlanethusetTilbud for Børn og Voksne med Døvblindhed og HøretabSpecialsektoren[xxxxx]Tiltrædelse pr. 1. juli 2024, gerne før.Har du lyst til at støtte unge voksne med hør..
    • Pædagog
    • Aalborg
    Få mere info
  • Pædagog i Aalborg

    Er du uddannet pædagog, og har du mod på at bringe dig selv i spil og indgå i tæt relation med borgerne, så har vi lige nu et meningsfuldt fuldtidsjob til dig. Botilbud DanalienBotilbud For .
    • Pædagog
    • Aalborg
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som pædagoger i Aalborg SV

Herunder ser du udviklingen i udbudte pædagog i Aalborg SV over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal pædagoger.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte pædagoger over tid

Dato Alle jobs som pædagoger
14. maj 2024 3
13. maj 2024 3