Pædagog til Føniksklasse på Kirstinebjergskolen afd. Indre Ringvej

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Fredericia

Hvis du brænder for at arbejde i feltet mellem det almene og det specialiserede undervisnings- og fritidsområde, har du nu muligheden for at blive en del af holdet og være med til at løfte en meget spændende opgave. Føniksklasserne, er en mellemform, som Kirstinebjergskolen udvikler i samarbejde med Fredericia Kommune, og du skal have mod på og lyst til, i samarbejde med dine kolleger og ledelsen, at arbejde med den fortsatte udvikling af vores fantastiske tilbud.

Føniksklassen er en ny måde at danne klasser på, hvor 12 børn fra distriktet og 4 børn, der visiteres går i samme klasse. Alle 16 børn indgår med lige deltagelsesmuligheder i det samme læringsfællesskab. De 4 børn, som visiteres til Føniks på baggrund af en vurdering fra Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning, vil have forskellige udfordringer inden for socialt samspil, opmærksomhed og kommunikation. I skoletiden er der hele tiden 2 voksne i klassen og i SFO-tiden er der også afsat ekstra ressourcer.

I det daglige er der et tæt tværprofessionelt samarbejde mellem lærere og pædagoger, og der er et tæt samarbejde med de øvrige klasser på årgangen såvel i skole- som i fritiden. Desuden er der også løbende sparring med PPR.

Vi vægter forældresamarbejdet højt og anser forældrene som en ressource ind i vores arbejde i klassen.

Vi søger en pædagog, der meget gerne må være uddannet med social- og specialpædagogisk som specialisering. Derudover skal du brænde for arbejdet med vores yngste elever og vide noget om, hvordan man i praksis arbejder med etablering og vedligehold af inkluderende læringsmiljøer.

Du vil skulle kunne arbejde både i skole- og i fritiden – mellem 6.30 og 17.00.

Vores forventninger til dig
Du skal være stærk eller udviklingsparat inden for følgende områder:

  • Klasserumsledelse – med tydelighed, rammesætning og autoritet
  • Fagfaglige kompetencer – med kvalitet, ambitioner og glød
  • Relationsdannelse – med indlevelse, humor og nærvær
  • Teamsamarbejdet – med respektfuldhed, ansvarlighed og ordentlighed
  • Og så skal du medbringe glæde, gnist og glimt i øjet.

Om skolen
Kirstinebjergskolen er en skole i udvikling og er Fredericias største folkeskole med ca. 1450 elever og ca. 200 medarbejdere. Skolen består af tre basisafdelinger med elever fra 0. til 6. klasse, samt en udskolingsafdeling med elever fra 7. til 9. klasse. Skoledistriktet går fra centrum med byliv og havn til Trelde med skov og natur.

Kirstinebjergskolen har stort fokus på elevernes læring og trivsel og arbejder med udviklingen af det professionelle teamsamarbejde. Som arbejdsplads er vi kendetegnet ved, at vi er sammen om at skabe den bedste folkeskole, og vi vægter trivslen højt for både elever og medarbejdere. Samtidig har Kirstinebjergskolen et godt kollegialt klima, hvor du vil føle dig velkommen.

Vil du vide mere, kan du kontakte:
Thomas Tramm Rotendahl, afdelingsskoleleder, 2252 6356
Dennis Aaby Mathiasen, afdelingsleder indskoling & SFO, 4120 2697
Sisse Folkersen, TR og pædagog i indskolingen, 2671 4111

Læse mere om Kirstinebjergskolen på: https://kirstinebjergskolen.dk/indre-ringvej/

Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Ved ansættelse i Fredericia Kommune vil der blive indhentet referencer og evt. bedt om en straffeattest.

Fredericia Kommune indhenter børneattest på medarbejdere, der som led i udførelsen af deres arbejdsopgaver færdes fast blandt børn under 15 år, og som derved har mulighed for at opnå direkte kontakt med børn under 15 år.

Fredericia Kommune er fra 1. oktober 2023 tobaksfri arbejdsplads.

Der er tale om en fuldtidsstilling på 37 timer ugentligt.

Tiltrædelse 1. december 2023.

Ansættelsessamtaler
Forventes afholdt mandag den 30. oktober 2023 fra kl. 16.00.

Ansøgningsfrist
25. oktober 2023.

Send ansøgning online – benyt browseren Chrome
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem, hvor du sender din ansøgning, CV, eksamensbevis og andre relevante erfaringsbilag online. Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk


Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Pædagog", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende i Fredericia.

Jobbet er oprettet på vores service den 13.10.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Pædagog
  • Fredericia
  • Onsdag den 25. oktober 2023

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som pædagoger i Fredericia

Herunder ser du udviklingen i udbudte pædagog i Fredericia over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal pædagoger.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte pædagoger over tid

Dato Alle jobs som pædagoger
11. maj 2024 12
10. maj 2024 12
9. maj 2024 12
8. maj 2024 12
7. maj 2024 12
6. maj 2024 12
5. maj 2024 10
4. maj 2024 10
3. maj 2024 10
2. maj 2024 10
1. maj 2024 10
30. april 2024 10
29. april 2024 9
28. april 2024 8
27. april 2024 8
26. april 2024 8
25. april 2024 7
24. april 2024 6
23. april 2024 5
22. april 2024 5
21. april 2024 6
20. april 2024 6
19. april 2024 6
18. april 2024 6
17. april 2024 6
16. april 2024 6
15. april 2024 5
14. april 2024 5
13. april 2024 5
12. april 2024 5
11. april 2024 4