Pædagog i Herning

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Herning

Har du blik for ledelse med hoved, hænder og hjerte i de rette proportioner, er du måske vores nye kollega.


Er du klar til et spændende job som pædagogisk leder, hvor du sammen med engagerede og dygtige medarbejdere og ledelseskolleger fortsætter udviklingen af vores fantastiske skole? Har du mod på den næste udfordring, hvor både din pædagogiske faglighed, dine gode ideer og dine ledelseskompetencer kommer i spil?

Vores skole og SFO er i vækst. Vi ønsker derfor at udvide vores ledelsesteam med endnu en pædagogisk leder i grundskolen for herved bl.a. at styrke den praksisnære ledelse.

I vores ledelsesteam har vi brug for en teamplayer, som både kan udfordre os og tør forstyrre vores vanetænkning, så vi kan kvalificere vores fælles mål om, at alle børn bliver til ”nogen”, og at alle børn trives og bliver så dygtige, som de kan. Vi er optaget af at ”åbne nye døre” for at skabe skole, så vores elever har mod og kompetencer til at forme fremtiden.

Vi har en stolt og ambitiøs skolekultur, hvor vi får energi af at løfte i flok, og vi går ikke af vejen for et godt grin.
På en stor skole som Lind Skole er der heldigvis aldrig to dage, der er ens. Derfor søger vi en person, som er klar til at gribe de bolde, som hverdagen bringer. Det er balancekunst på højt plan.

Har du lyst til at vide mere


Vi har udarbejdet en stillingsprofil, som du kan læse mere om nedenfor.
Du er også velkommen til at henvende dig til skoleleder Lisbeth Noe på 29 36 01 12, pædagogisk leder og souschef Søren Led- Jensen på 29 36 01 13 eller pædagogisk leder Tore Sandbøl 29 36 01 30. Vi viser dig gerne rundt på skolen.

Løn- og ansættelsesvilkår


Løn i henhold til gældende overenskomst og forhåndsaftale. Vi håber, at vores nye leder kan tiltræde senest den 1. august 2023.

Ansættelsesprocedure


Sidste frist for ansøgning er den 15. maj 2023 kl. 12.00.
Første samtalerunde gennemføres d. 22. maj 2023, og anden samtalerunde er d. 31. maj 2023.

Når der rekrutteres ledere i Herning Kommune, suppleres samtaleforløbet med en personprofil. For de kandidater, der inviteres til anden samtalerunde, vil Camilla Woetman fra HR og Organisation være ansvarlig for den opgave. Før endelig ansættelse indhenter Herning Kommune referencer og børneattest.
Ansøgning vedlagt CV, eksamensbevis og øvrige relevante bilag sendes elektronisk via linket på denne side.
Ansættelsesudvalget vil bestå af skolens ledelse, 1-2 medarbejderrepræsentanter, 2 skolebestyrelsesmedlemmer og Camilla Woetman fra HR og Organisation.

Stillingsprofil


Herning Kommune søger en pædagogisk leder til Lind Skole, som er en folkeskole 3 km syd for Herning og tæt ved motorvejen. Stillingen ønskes besat senest den 1. august 2023.

Præsentation af Lind Skole


Lind Skole er en folkeskole beliggende i et aktivt og stærkt lokalområde og med et rigt foreningsliv. Vi har en skole i vækst og har i dag ca. 690 elever fordelt på 0.- 9. klassetrin.

På skolen har vi også Lindetræets SFO (SFO 1) og Klubben NO 41(SFO 2).
Skolen er opdelt i grundskolen med indskoling og mellemtrin samt udskolingen. Vi modtager elever til vores overbygning fra Højgårdskolen og Arnborg-Kølkær Skole.

Vi er ca. 80 medarbejdere fra forskellige faggrupper. Medarbejderne har primært tilknytning til én afdeling.
Vores skole er kendetegnet ved dygtige medarbejdere, som arbejder på at skabe de bedste muligheder for trivsel og læring for såvel den enkelte som for fællesskabet. Dette sker med afsæt i Lind Skoles børnesyn:
  • Børn gør det rigtige, hvis de kan
  • Børn gør det bedste i de givne omstændigheder og ud fra egne ressourcer
  • Børn vil gerne tages alvorligt: ses, høres og forstås
  • Børn ønsker at være en del af fællesskabet
  • Børn ønsker mening i deres liv

Skolens pædagogiske ståsted


Lind Skole er ikke kun en skole. Lind Skole er rygraden og hjertet i det lokale samfund. Et ambitiøst skolehus med plads til både faglig og menneskelig forskellighed og masser af sociale fællesskaber. Vi er stedet, hvor mennesker danner venskaber og bånd for livet.
Lind Skole er arbejdsglæde, farve og latter. Vi sætter retning og ambitioner, som skaber muligheder og drømme. Vi skaber mennesker, der bliver til NOGEN. Mennesker, der er innovative og nysgerrige. Kreative, livsduelige, selvstændige og dannede mennesker. Mennesker der tør og bidrager til fællesskabet!
Vi skaber skole SAMMEN. Kollegaer, elever, forældre, virksomheder og lokalsamfundet. Vi taler, arbejder og udvikler sammen. Alle sammen.

Lederprofil


Vi søger en pædagogisk leder, hvis hovedansvarsområder vil være:
  • Pædagogisk ledelse af mellemtrinnets lærere, pædagoger og elever, herunder SFO 2
  • At stå i spidsen for at styrke, udvikle og forankre de nuværende pædagogiske indsatser på Lind Skole i tæt samarbejde med skolens ledelsesteam
  • Drifts- og administrative opgavefunktioner på mellemtrinnet og SFO 2 i samarbejde med skolens administrative leder og skolens administrative koordinator

Derudover skal du være klar til at påtage dig øvrige ledelsesmæssige opgaver. Det vil være opgaver, du selv vil være med til at ”forme”, idet opgaverne fordeles i ledelsesteamet med udgangspunkt i vores forskellige styrker og kompetencer.

Forventninger


Vores nye pædagogiske leder:
  • Er en teamplayer - ”Vi gør det sammen”, og ”Sammen gør vi det bedst”
  • Er vanvittig dygtig til kommunikation og relationsarbejde
  • Er ambitiøs, ansvarlig og loyal i sin ledelsestilgang
  • Er empatisk, lyttende og tillidsskabende i kommunikationen med alle skolens parter
  • Formår at samle medarbejderne som et team, hvor alle bidrager til realiseringen af det fælles mål
  • Formidler klare forventninger til den enkelte medarbejder samtidig med at kunne give rum til at handle
  • Er nærværende, har humor og skaber arbejdsglæde og motivation hos alle medarbejdere
  • Giver og modtager ærlig og konstruktiv feedback
  • Tør tage fat om udfordringer og træffe beslutninger - også de ubehagelige
  • Er læreruddannet og har gerne erfaring med ledelse, teamledelse, eller lign.

Skoleområdet i Herning Kommune


Skoleområdet i Herning Kommune består af 24 folkeskoler, en specialskole og en kommunal ungdomsskole. Børn og Læring – hvor skolevæsnet ledelsesmæssigt er forankret i henholdsvis skole og dagtilbud.
Vi har fokus på barnets læring og arbejder med sammenhænge i stedet for overgange.
Alle skoler og institutioner arbejder efter Herning Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik.

I Herning Kommune prioriterer vi et stærkt fælles skolevæsen med plads til lokale prioriteringer. Leder- og medarbejderopgaven er under forandring i disse år. Det kræver en tæt og inddragende dialog med de relevante parter.

Det anbefales fra forskningen, at skolelederne i deres pædagogiske ledelsesopgave fokuserer stadigt mere på kvaliteten i undervisningen – herunder det professionelle samarbejde mellem skolens medarbejdere, så de enkelte elever bliver så dygtige, de kan. Det indebærer blandt andet, at skolelederen sætter mål og en klar retning for skolens didaktiske og pædagogiske arbejde og samtidig sikrer en målrettet kompetenceudvikling af medarbejderne.

I Børn og Læring har vi med baggrund i vores ledelsesgrundlag fokus på, at følgende ledelsesmæssige kompetencer skal være til stede i et højtpræsterende lederteam:
Strategiske mål:
  • Udvikler strategier i forhold til de pædagogiske mål, som er opstillet i udviklingsplanerne.
  • Foretage økonomiske prioriteringer, som understøtter de pædagogiske mål.
  • Have forståelse og respekt for, at man er en del af en politisk ledet organisation.

Pædagogiske mål:
  • Fokus på udvikling af den pædagogiske praksis
  • Fremme implementering og evaluering af den pædagogiske tilgang gennem en stærk teamstruktur
  • Understøtter en udvikling med fokus på børnenes faglige udvikling og trivsel.

Personaleledelse:
  • Udvikler personalets læring og trivsel.
  • Fokusere på personalets kompetenceudvikling.
  • Understøtter personalet i de daglige udfordringer.

Vi forventer desuden, at skoleledelsen er indstillede på og i stand til kontinuerligt at reflektere over sin ledelsespraksis. Det kan være i form af uddannelse – men andre muligheder står også åbne.
I Børn og Læring afholdes der et obligatorisk introduktionsprogram for alle nye ledere. Desuden forventes det, at ledere i Herning Kommune har en diplomuddannelse i ledelse, eller er indstillede på at gå i gang med uddannelsen. Der udarbejdes en individuel kompetenceplan i et samarbejde mellem Børn og Læring og den enkelte leder.

Ledelsesopgaven på skoler i Herning Kommune generelt


Udfordringerne for den danske folkeskole er store i disse år. Forandringerne er mange, og du forventes at være en proaktiv og tydelig medspiller i disse spændende processer.
I Herning Kommune vil vi ikke lade økonomien alene sætte dagsordenen, men betragter dette som en del af rammen for omkring det at drive skole eller dagtilbud i et moderne samfund.
Du forventes at indgå aktivt i udvikling og implementering af nye udviklings-initiativer – både lokalt og kommunalt – alt sammen i samspil med blandt andet medarbejdere, elever, forældre og bestyrelse.

Samarbejde med forældre og nærvær i forhold til det pædagogiske personale er helt afgørende i skolens dagligdag.
Det forventes, at du deltager aktivt i samarbejdet mellem lederne i Børn og Lærings område. Du forventes at indgå i en fortsat udvikling af de etablerede ledernetværk også på tværs af skoler og institutioner, hvor sparring og teamarbejde er væsentlige nøgleord. Desuden forventes det, at du i Herning Kommune indgår i et aktivt samarbejde med Børn og Læring og andre relevante parter.

I Herning Kommune, som er på vej mod 90.000 indbyggere, er vi altid på udkig efter nye muligheder. Vi har modet til at tænke stort og gå nye veje for at skabe det, vi skal leve af og de rammer, vi skal leve i. I Herning Kommune er der alle muligheder for at få et godt familie- og arbejdsliv. Vi har et stærkt sammenhold, trygge lokalsamfund, et rigt foreningsliv og smuk natur lige uden for døren.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Pædagog", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende i Herning.

Jobbet er oprettet på vores service den 19.4.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Pædagog
  • Herning

Lignende jobs

  • Pædagog i Herning

    Brænder du for det specialiserede socialområde? Så har du nu chancen for at for at blive en del af vores team! Vi søger en socialpædagog som vil være en del af en dejlig arbejdsplads med en flok .
    • Pædagog
    • Herning
    Få mere info
  • Pædagog i Herning

    Grundet tilgang af borgere, søger vi socialpædagoger til skærmet autismetilbud - SPEKTRUM HerningVi vokser og søger derfor en pædagogisk kollega med erfaring og viden fra autismeområdet.Vekslen..
    • Pædagog
    • Herning
    Få mere info
  • Pædagog i Herning

    Er du pædagog, stærkt faglig funderet, brænder du for at arbejde med børn, og har du hjerte og lyst til at være medvirkende til gennem nærværende og levende fællesskaber at udfordre børnene i skole..
    • Pædagog
    • Herning
    Få mere info
  • Pædagog i Herning

    pr 1. juni eller 1. augustBørnehuset Himmelblå opnormerer og søger derfor 1 omsorgsfuld, sprudlende og fagligt kvalificeret pædagog. Stillingen er i vores børnehave, på stjernegruppen. Stjerner..
    • Pædagog
    • Herning
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som pædagoger i Herning

Herunder ser du udviklingen i udbudte pædagog i Herning over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal pædagoger.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte pædagoger over tid

Dato Alle jobs som pædagoger
6. maj 2024 18
5. maj 2024 16
4. maj 2024 16
3. maj 2024 16
2. maj 2024 17
1. maj 2024 18
30. april 2024 18
29. april 2024 17
28. april 2024 18
27. april 2024 18
26. april 2024 19
25. april 2024 20
24. april 2024 21
23. april 2024 22
22. april 2024 22
21. april 2024 19
20. april 2024 19
19. april 2024 22
18. april 2024 20
17. april 2024 18
16. april 2024 18
15. april 2024 18
14. april 2024 19
13. april 2024 19
12. april 2024 20
11. april 2024 19
10. april 2024 21
9. april 2024 22
8. april 2024 21
7. april 2024 20
6. april 2024 20