Er du vores kommende pædagog?

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København Ø

Eventyrlandet SØGER 2 UDDANNEDE PÆDAGOGER DER ØNSKER AT ARBEJDE MED BØRN FRA 2.8 TIL 6 ÅR. VI SØGER PÆDAGOGER TIL VORES AFD. SIONS.

Som pædagog i Eventyrlandet får du en arbejdsplads, som har fordele ved at være en stor institution med små afdelinger og med en engageret bestyrelse der sætter rammen for arbejdet med børnene, samt en tydelig og nærværende ledelse, som tør at træffe de nødvendige beslutninger i dagligdagen.

Eventyrlandet har 4 afdelinger med gode fysiske rammer med charme og sjæl, en god normering og tilfredse og engagerede medarbejdere. Dertil har vi flere familier der aktivt vælger at have deres børn i Eventyrlandet og anbefaler os i deres netværk.

Hvem er du som pædagog?

Du er uddannet pædagog, sporskifte eller meritpædagogstuderende og brænder for arbejdet med børnehavebørn. Om du har erfaring eller er nyuddannet er ikke det afgørende, men det er vigtigt at du har lyst og vil arbejde med børn under de vilkår der er for dagtilbud lige nu.

Eventyrlandets DNA

Vi bruger metoden spejling og jeg-støtte, som et pædagogisk redskab og som er udviklet at børnepsykolog, Lars Rasborg. Vi har gennem mange år haft et tæt samarbejde med Lars, hvor han bl.a. har afholdt oplæg på personalemøder, forældremøder samt lavet observationer på stuerne og givet direkte sparring til medarbejderne m.m.

Lige nu arbejder vi bl.a med KIDS, som er et pædagogisk redskab til udvikling af kvalitet i dagtilbud. Vi bruger KIDS til at få øje på de små forskelle, der kan gøre vores arbejde med børnene endnu skarpere. Vi tager altid udgangspunkt i børnenes perspektiv og har altid en velovervejet begrundelse for, hvorfor vi handler som vi gør. Vi inspirerer og motiverer børnene til at bruge deres viden og fantasi bl.a. ved at indgå i deres lege og fordi vi er meget nærværende og engagerede voksne.

I Eventyrlandet har vi en sprogpædagog, der varetager alle sprogvurderinger og som har et tæt samarbejde med personale og forældre. Derudover har vi en naturpædagog der deltager aktivt i alle børnegrupper, som en ekstra ressource. Naturpædagogen er bl.a. med til at planlægge, strukturere og gennemføre forløb der omhandler natur, udeliv, krop, bevægelse og science i tæt samarbejde med pædagogerne.

I hver afdeling er der en afdelingsleder, som både har ledelsestid og børnetid og er godt forankret i hverdagen og dermed kan levere tæt og nærværende ledelse. Derudover har vi en overordnet leder, som kommer rundt i alle afdelinger løbende og som bl.a. deltager i afdelingsmøder, stuemøder, forældresamaler m.m. Alle pædagoger har 2-3 timer forberedelsestid pr. uge til til møder og forberedelse/planlægning.

Børnehavepædagog i Eventyrlandet

I vores børnegrupper er der op til 22 børn og 3 til 4 voksne. Vi arbejder meget struktureret og målrettet med fokus på børnenes trivsel og udvikling. Vi har et tæt samarbejde med forældrene og vægter dialogen og kommunikationen højt. Vi har løbende forældresamtaler, forældremøder og sociale arrangementer, som vi forventer at du engagerer og deltager aktivt i.

Personalegruppen

I Eventyrlandet får du kolleger og ledelse, som vil noget med børnene og som er faglige kompetente, omsorgsfulde og yderst dedikerede til deres arbejde. Du får ca. 45 kolleger ialt, der tager ansvar for hinanden og aktivt er en del af de store og små arbejdsfællesskaber der er i Eventyrlandet, både i den enkelte afdeling, men også på tværs af matriklerne. Vi sætter dialog, åbenhed og samarbejde højt i vores daglige arbejde. Vi er villige til forandring og prioriterer pædagogisk struktur, der skaber forudsigelighed for alle. Vi holder fast i vores traditioner, men er åbne for nye tiltag og ideer.

Velkommen til dig

Er du blevet nysgerrig og vil du være med til at gøre en forskel for børnene i Eventyrlandet? Brænder du for at have fokus på børnenes trivsel, udvikling og læring? Ønsker du at arbejde et sted hvor du både har indflydelse og ansvar for dit arbejde og hvor du har mulighed for faglig udvikling? Og sidst men ikke mindst, ønsker du at blive en del af et stærkt arbejdsfællesskab, hvor fagligheden er høj og børnenes trivsel og udvikling altid er i fokus?

Rundvisning og spørgsmål

Kom meget gerne forbi til en uforpligtende snak og rundvisning i vores afdeling Sions, som ligger i Sionsgade 12, 2100 Kbh. Ø tirsdag den 30. januar mellem kl. 14.30 og 16.30. Du er velkommen til at kontakte leder, Kristine Theilmann Hybel på 40450011, for at høre nærmere om stillingerne.

Ansættelsesvilkår

Stillingerne er på mellem 32 og 35 timer om ugen og vi ønsker at du kan starte 1. februar 2024 eller hurtigst muligt herefter. Arbejdstiden ligger mellem 6.45-17.00 mandag til torsdag og 6.45-16.00.

Vi er en røgfri instituion og du må derfor hveken ryge/dampe/snuse i arbejdstiden. Løn og ansættelsesvilkår efter gældende regler og overenskomst. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Ansøgning sendes til leder, Kristine Theilmann Hybel på [email protected] Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis. Vi afholder ansættelsessamtaler løbende.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Pædagog", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende i København Ø.

Jobbet er oprettet på vores service den 18.1.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Pædagog
  • København Ø
  • Torsdag den 14. marts 2024

Lignende jobs

  • Pædagog i København V

    Fri kontakt
    Danske produktionsvirksomheder har brug for dig til at gøre deres stemme gældende! I DI Produktion, Dansk Industris største branchefællesskab, søger vi en ny kollega, der kan udtænke og udarbejde analyser, som kan understøtte DI Produktions strategi og styrke fortællingen om danske produktionsvirksomheders bidrag til f.eks.
    • Pædagog
    • København V
    Få mere info
  • Pædagog i København

    Brænder du for Data og Analytics og vil du med på en spændende teknologisk rejse der kun lige er startet. Vil du en del at et fagligt stærkt team hvor vi hele tiden bliver flere. Har du lyst til at..
    • Pædagog
    • København
    Få mere info
  • Pædagog i Dragør

    Brænder du for arbejdet med større børn og unge. Er du idérig og kan igangsætte aktiviteter der tiltrækker større børn og unge. Så skal du søge job i UngDragørs klubafsnit.Om indholdet i stillingen..
    • Pædagog
    • Dragør
    Få mere info
  • Pædagog (vikar) i Frederiksberg

    Børnehuset Marthagården på Frederiksberg søger pædagog til barselsvikariat 37 timer ugentligt fra den 1. juli 2024Børnehuset Marthagården er et populært børnehus centralt på Frederiksb..
    • Pædagog
    • Frederiksberg
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som pædagoger i København Ø

Herunder ser du udviklingen i udbudte pædagog i København Ø over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal pædagoger.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte pædagoger over tid

Dato Alle jobs som pædagoger
14. maj 2024 2
13. maj 2024 2
12. maj 2024 2
11. maj 2024 2
10. maj 2024 2
9. maj 2024 2
8. maj 2024 2
7. maj 2024 2
6. maj 2024 3
5. maj 2024 3
4. maj 2024 3
3. maj 2024 3
2. maj 2024 4
1. maj 2024 3
30. april 2024 7
29. april 2024 7
28. april 2024 7
27. april 2024 7
26. april 2024 7
25. april 2024 7
24. april 2024 7
23. april 2024 6
22. april 2024 6
21. april 2024 6
20. april 2024 6
19. april 2024 6
18. april 2024 6
17. april 2024 6
16. april 2024 6
15. april 2024 6
14. april 2024 6