Logopæd

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Ringsted

Barselsvikariat som audiologopæd

Brænder du for at arbejde med udredning og undervisning af borgere med sproglige og kommunikative vanskeligheder efter en erhvervet hjerneskade? Så er det nu du har muligheden.

Vi søger en logopæd til et længerevarende vikariat, der skal indgå i vores team af i alt 5 logopæder, hvoraf den ene dog også fungerer som forløbskoordinator og derfor kun varetager enkelte forløb i vores mobile tilbud.

Forenede Care Neuro, Ringstedhave, har 20 pladser til borgere med erhvervet hjerneskade med behov for specialiseret neurorehabilitering samt et botræningstilbud for unge med 4 pladser. Rehabiliteringen foregår i alle døgnets timer med stor vægt på det tværfaglige samarbejde. Målet for træningen er, at borgeren skal opnå så stor selvstændighed i hverdagen som muligt. Hver borger sætter sammen med sit team egne mål for opholdet. Målet tager udgangspunkt i borgerens livshistorie, interesser, job og hobbyer. I slutningen af forløbet kan en del af træningen foregå i borgernes eget hjem i samarbejde med kommunens terapeuter og hjemmepleje for at sikre overførbarheden af træningen. Logopæderne arbejder monofagligt med taleundervisning, men indgår fast i det tværfaglige team med henblik på at sikre kommunikationen mellem borger og ansatte, så træningen af sproget spredes ud over hele døgnet. Dertil tilbydes pårørende introduktion til kommunikative strategier. Der er endvidere planer for en fast aften med pårørendeundervisning én gang hver 8. uge, som led i et nyt pårørendetilbud.

I det mobile team består opgaverne som regel i monofaglige indsatser med undervisning af borgere med sproglige og kommunikative vanskeligheder, der er udskrevet til eget hjem eller en kommunal døgnplads. Der er dog også tværfaglige forløb, hvor en del af indsatsen også rettes mod undervisning af den tværfaglige gruppe, som kan støtte op om taleundervisningen.

Der er som regel også behov for tilbud til pårørende ift. kommunikations- og samtalestrategier.

Undervisningen finder ofte sted i borgerens hjem, men det forekommer også at de møder på Ringstedhave til undervisning. I nogle kommuner tilkøbes indsatsen fra Ringstedhave som supplement til undervisning på kommunikationscentret og der kan være behov for sparring mellem logopæder.

Om du kommer til at varetage opgaver i det mobile team afhænger af erfaring, kompetencer og drive.

Arbejdsopgaverne vil bestå af følgende:

  • Logopædiske testninger og udredninger
  • Undervisning af borgere med afasi, dysartri, verbal apraksi og/eller kognitive kommunikationsforstyrrelser.
  • Tilrettelæggelse af selvtræningsøvelser
  • Supervision af tværfagligt personale for at udbrede forståelsen for de særlige sproglige udfordringer samt hvorledes kommunikationen bedst foregår
  • Samtaler med pårørende med det formål at give dem en forståelse for den sproglige forstyrrelse samt tilbyde dem redskaber til at styrke kommunikationen
  • Samtalegruppe for borgere med kommunikative udfordringer

Vi forventer, at du:

  • Er uddannet logopæd
  • Har erfaring med diverse testbatterier til udredning af sproglige vanskeligheder og talevanskeligheder
  • Har erfaring med undervisning af personer med afasi og materialer til dette
  • Har erfaring med undervisning af borgere med dysartri og materialer til dette
  • Har erfaring med undervisning af borgere med verbal apraksi
  • Har kendskab til og erfaring med brug af samtalestøtte
  • Har kendskab til øvrige logopædagogiske redskaber og arbejdsmetoder
  • Har erfaring i at anvende og undervise i brug af kommunikationsfremmende hjælpemidler
  • Har gode samarbejdsevner på tværs af faggrænser
  • Er interesseret i at deltage og være aktiv i forskningsprojekter
  • Har kørekort

Du er:

  • Fleksibel - og trives godt i en travl hverdag
  • Energisk og engageret
  • Organiseret og struktureret
  • Anerkendende i din tilgang både til borgere og kollegaer
  • I besiddelse af et højt personligt drive
  • God til at formidle og inddrage tværfaglige kollegaer
  • Åben for sparring og supervision

Vi tilbyder:

  • Introduktionsprogram

  • En spændende stilling inden for specialiseret neurorehabilitering af voksne med senerhvervet hjerneskade
  • En stærk faglig logopædgruppe og et godt kollegialt fællesskab
  • Tæt dialog med nærmeste leder
  • Mulighed for daglig sparring både monofagligt men også med tværfagligt personale herunder neuropsykolog
  • Et arbejde hvor faglighed og evidensbaseret praksis vægtes højt
  • En ansættelse i det private erhvervsliv med flad ledelsesstruktur og kort afstand fra tanke til handling
  • Selvtilrettelagt arbejdsdag

Ansættelsesvilkår

  • Stillingen er på 37 timer ugentligt
  • Arbejdet ligger på hverdage
  • Stillingen er til besættelse 1. februar 2024 eller snarest muligt.
  • Du er meget velkommen til at kontakte enten logopæd Sofie Kromann Hansen tlf. 2476 47 57 eller centerchef Mette Iben Hjort på tlf. 4076 1214 ved spørgsmål
  • Ansøgningsfrist er d. 14.12.23
  • Det forventes at afholde samtaler d. 19.12.23

Se mere om Forenede Care Neuro her.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Pædagog", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende i Ringsted.

Jobbet er oprettet på vores service den 23.11.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Pædagog
  • Ringsted
  • Mandag den 18. december 2023

Lignende jobs

  • Pædagog (elev) i Hvalsø

    Pædagog med interesse for børn og unge med autisme søges På Himmelev behandlingstilbud er vi et stort arbejdsfællesskab, som er glade for, at arbejde sammen. I fællesskab udvikler vi vores komp..
    • Pædagog
    • Hvalsø
    Få mere info
  • Pædagog i Kalundborg

    Om jobbet 2 Pædagoger til Ressourceteam i Eventyrhuset Én ressourcepædagog - 30 timer Én puljestilling til understøttelse af ressourcedagtilbud og forebyggende indsats (2-årig til sommeren 2..
    • Pædagog
    • Kalundborg
    Få mere info
  • Pædagog i Kalundborg

    Om jobbet Grundet stigende elevantal og oprettelse af ny klasse, søger vi pr.5.aug. 2024 en uddannet pædagog på fuld tid, som vil være en del af inklusionscenterholdet på Hvidebækskolen. Er d..
    • Pædagog
    • Kalundborg
    Få mere info
  • Pædagog i Dianalund

    Pr. 1. august 2024 mangler vi en pædagog på Børneskolen. Stillingen er en deltidsstilling på 30 timer pr. uge. Kan du sige ja til flere af nedenstående udsagn, er det måske lige dig, vi står o..
    • Pædagog
    • Dianalund
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som pædagoger i Ringsted

Herunder ser du udviklingen i udbudte pædagog i Ringsted over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal pædagoger.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte pædagoger over tid

Dato Alle jobs som pædagoger
12. maj 2024 1
11. maj 2024 1
10. maj 2024 1
9. maj 2024 1
8. maj 2024 1
7. maj 2024 1
6. maj 2024 1
5. maj 2024 1
4. maj 2024 1
3. maj 2024 1
2. maj 2024 1
1. maj 2024 1
30. april 2024 1
29. april 2024 1
28. april 2024 1
27. april 2024 1
26. april 2024 1
25. april 2024 2
24. april 2024 2
23. april 2024 1
22. april 2024 2
21. april 2024 2
20. april 2024 2