Pædagog til specialtilbud for børn med autisme på Grønnemose skole

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Storkøbenhavn

Gruppeordningen vokser hurtigt for tiden, så vi søger flere nye pædagogkollegaer, der har lyst til at være en del af et spændende og udviklende læringsmiljø, med skønne børn og ambitiøse og engagerede kollegaer.

Grønnemose skoles gruppeordning er et skoletilbud med egen SFO og klub for pt 75 børn på 0.-9. klassetrin. Gruppeordningen retter sig mod børn der har en autismediagnose. Mange af børnene har desuden tillægsdiagnoser, herunder ADHD, angst og OCD.

Klasserne i gruppeordningen rummer 6-10 elever. Til hver klasse er der knyttet et fast medarbejderteam bestående af pædagoger og lærere, der arbejder tæt sammen om at skabe trygge og inspirerende skoledage, som forudsætning for elevernes læring og trivsel.

Gruppeordningens børn har brug for voksne der møder dem med tålmodighed og forståelse for deres særlige behov og udfordringer. Vi arbejder bevidst med en konflikt- og stressnedsættende pædagogisk tilgang, hvor vi er sammen med børnene på en anerkendende, rolig og løsningsorienteret måde
Pædagoger og lærere har særlig fokus på at understøtte børnenes behov for social læring og arbejder med børnenes forudsætninger for at indgå i samspil og kommunikation med andre. Vi støtter børnene i at indgå i relationer og aktiviteter med deres kammerater og er optagede af at sikre hver enkelt barn deltagelsesmuligheder i meningsfulde fællesskaber.

Vi er altid nysgerrige efter at forstå børnenes udspil bedre, og samarbejder tæt med PPR om hele tiden at udvikle vores pædagogiske afsæt og tilgange til børnene. Vores samarbejde med PPR foregår ved vejledning, observationer og møder i hverdagen. Derudover har alle medarbejderteams regelmæssigt supervision med PPR-psykolog og ressourcekonsulent.

Der er afsat uddannelsesmidler til, at vi i løbet af de næste par år kan tilbyde alle medarbejdere i gruppeordningen en autismepilotuddannelse. I år er der ni medarbejdere på uddannelse.

Vi søger en kollega der


  • Er uddannet pædagog
  • Værdsætter at være en del af et professionelt læringsmiljø med et tæt og forpligtende samarbejde mellem pædagoger og lærere
  • Ser potentialet i et nært og afstemt forældresamarbejde, som en forudsætning for at barnet udvikler sig bedst muligt.
  • Er robust og energisk og med et roligt temperament.
  • Gerne har specialpædagogisk erfaring indenfor autismeområdet, og har viden om tilgange til og tilrettelæggelse af forudsigelige, visuelle og strukturerede læringsforløb.
  • Er kreativ i sin måde at tilgå elever, der til tider har brug for alternative måder at lære på.
  • Arbejder anerkendende med afsæt i principperne for Low arousal.
  • Kender til og anerkender betydningen af relationsarbejde i et professionelt perspektiv.
  • Er i stand til at beskrive børnenes udvikling og udfordringer samt mål og progression, både skriftligt og mundtligt, i forbindelse med fx revisitationsmøder, statusrapporter og netværksmøder.
  • Er indstillet på at sætte alle sine kompetencer i spil.


Vi glæder os til at høre fra dig

Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst.

Tiltrædelse 1. august 2022.

Yderligere oplysninger


Hvis du har spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte faglig leder Mette Brix Curtis på telefon 92 43 50 70, faglig leder Mia Garde på telefon 24 97 51 92 eller skoleleder Irene Holmquist på telefon 27 28 09 31.

Ansøgningsfrist


Søndag 26. juni 2022 kl. 23.59.

Du vil blive kontaktet telefonisk mandag den 27. juni såfremt vi gerne vil invitere dig til en uddybende samtale.
Samtaler finder sted tirsdag den 28. juni 2022.

Grønnemose Skole er placeret i hjertet af Høje Gladsaxe og ligger lige ud til smukke, grønne områder, som vi ofte anvender i elevernes læringsforløb. Se vores introfilm og læs mere om vores skole her.
På Grønnemose Skole går der 825 elever, hvoraf 70 er visiteret til vores gruppeordning.


Gladsaxe er den første kommune i Danmark, der har indarbejdet FN’s verdensmål i alt, hvad vi gør. Med verdensmålene som ramme arbejder vi for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed og grøn omstilling. Det gør vi, fordi vi ønsker at gøre en forskel lokalt, der bidrager til en bæredygtig udvikling globalt.
Du kan læse mere om vores arbejde med FNs verdensmål i Gladsaxestrategien.


I Gladsaxe Kommune har vi røgfri arbejdstid.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Pædagog", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende i Storkøbenhavn

Jobbet er oprettet på vores service den 14.6.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Pædagog
  • Storkøbenhavn

Lignende jobs

  • Pædagog i Greve

    Fri kontakt
    I Greve Kommune har vi 25 dagtilbud for børn i alderen 0 – 6 år, som løbende søger pædagogisk personale i både faste og midlertidige stillinger – deltid eller fuldtid. Vores pædagogiske personale har vidt forskellige kompetencer, men fælles for alle er interessen i skabe en tryg og nærværende hverdag for alle børn.
    • Pædagog
    • Greve
    Få mere info
  • Pædagog i København V

    Fri kontakt
    Danske produktionsvirksomheder har brug for dig til at gøre deres stemme gældende! I DI Produktion, Dansk Industris største branchefællesskab, søger vi en ny kollega, der kan udtænke og udarbejde analyser, som kan understøtte DI Produktions strategi og styrke fortællingen om danske produktionsvirksomheders bidrag til f.eks.
    • Pædagog
    • København V
    Få mere info
  • Pædagog (elev) i Greve

    Fri kontakt
    Kan du smitte dine omgivelser med godt humør, energi, faglighed og engagement. Har du en pyt knap og tager socialt ansvar, er det lige dig, vi godt vil have på vores hold i Pædagogisk Psykiatrisk Vejledningscenter (PPV).
    • Pædagog
    • Greve
    Få mere info
  • Pædagog i Greve

    Fri kontakt
    S-klasserne er en autismepædagogisk specialklasserække med ca. 80 elever. Vi ligger fysisk placeret på Arenaskolen, en multikulturel skole i Greve Nord tæt på Hundige St., motorvejen, Waves shoppingcenter og Hundige Strand. Fra august starter vi SFO i samdrift med almenskolen.
    • Pædagog
    • Greve
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som pædagoger i Storkøbenhavn

Herunder ser du udviklingen i udbudte pædagog i Storkøbenhavn over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal pædagoger i Storkøbenhavn.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte pædagoger i Storkøbenhavn over tid

Dato Alle jobs som pædagoger
31. maj 2024 423
30. maj 2024 406
29. maj 2024 392
28. maj 2024 382
27. maj 2024 362
26. maj 2024 363
25. maj 2024 368
24. maj 2024 369
23. maj 2024 352
22. maj 2024 354
21. maj 2024 371
20. maj 2024 370
19. maj 2024 376
18. maj 2024 377
17. maj 2024 396
16. maj 2024 382
15. maj 2024 377
14. maj 2024 361
13. maj 2024 349
12. maj 2024 366
11. maj 2024 369
10. maj 2024 371
9. maj 2024 393
8. maj 2024 379
7. maj 2024 353
6. maj 2024 277
5. maj 2024 266
4. maj 2024 270
3. maj 2024 269
2. maj 2024 268
1. maj 2024 273