Projektleder til kontor for It og Digitalisering

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København V

Trafikstyrelsen søger projektleder til vores kontor for It og Digitalisering. Vi har brug for dig med det gode overblik og sans for at styre projekter sikkert i mål, når vi sætter dig i spidsen for implementeringen af nye løsninger i styrelsen. Så vi håber ikke du har højdeskræk. For hos Trafikstyrelsen har vi både højt til loftet og højt humør.

Som projektleder i kontoret for it og digitalisering er det vigtigt, at du kan sætte dig ind i faglige og tekniske problemstillinger, og sikre at de færdige løsninger understøtter og forankres i det faglige område og løsningen følger god it-praksis.

Dine arbejdsopgaver vil bestå af projektledelse af større og mindre projekter varierende fra udvikling af en ny løsning til et område, hvor der ikke findes it-understøttelse i dag, modernisering/re-udvikling af systemer med teknisk gæld eller udvikling af løsninger, som skal arbejde op imod centrale EU-systemer.

Vi forventer, at du:

  • Har en klar struktur i dit arbejde, men kan finde på egne løsninger og selv tage initiativ.
  • Har gode samarbejdsevner med både interne og eksterne samarbejdspartnere.
  • Er god til at skabe fællesskab og retning for projekter.
  • Har evnen og viljen til at lede komplekse projekter med mange interessenter.
  • Har en god it-ballast og kan omsætte forretningsbehov til it-løsninger.

Det er en fordel, hvis du har erfaring med projektstyring, men er ikke et krav. Hvis du er nyuddannet og kan se dig selv i ovenstående, samt ønsker at prøve kræfter med at planlægge, styre og få projekter godt i mål, skal du ikke tøve med at søge stillingen.

Om kontoret
Kontoret for It og Digitalisering består af 20 medarbejdere, som har ansvaret for systemforvaltnings- og it-projektledelsesopgaver samt it-drift for styrelsen. Vi har fokus på at holde vores viden opdateret og løser opgaverne i tæt samarbejde med styrelsens fagkontorer og medarbejdere. I afdelingen har vi en åben dialog og prioriterer vidensdeling i opgaveløsningen, hvor vi bruger hinanden aktivt. Derudover har vi en humoristisk og uformel omgangstone.

Vi sætter en ære i at nå vores deadlines og levere løsninger i god kvalitet. Det er derfor vigtigt, at du bevarer overblikket, er resultatorienteret og samtidig har sans for detaljen.

Tamara, en af vores projektledere i kontoret, siger:
"Min tid i IT og Digitalisering har indtil videre udfordret mine faglige kompetencer og givet mig mulighed for at udforske områder uden for min komfortzone. Vi er et team, der aktivt støtter hinanden, hvilket skaber et solidt samarbejde og arbejdsglæde i vores daglige arbejde."

Hvad kan du forvente af din kommende arbejdsplads?
Trafikstyrelsen er en arbejdsplads, der rummer mulighed for ansættelse uanset, hvor den enkelte medarbejder befinder sig i sit liv. Vi er en arbejdsplads, som har mulighed for at tilpasse stillinger og opgaver til den enkelte ansatte. Konkret betyder det, at vi mener, der både skal være plads til medarbejderen, der er villig til at yde en ekstra indsats og lægge mange kræfter i dagligdagen, og der skal være plads til forældre med behov f.eks. kortere dage, akutte fraværsdage og fleksibel arbejdstid, ligesom fastholdelse af seniorer er et centralt indsatsområde for os arbejdsplads.

Styrelsen er i forandring, hvorfor tingene går stærkt. Du skal derfor trives i en hverdag, hvor dagene går hurtigt, og du har mange bolde i luften. Derudover skal du have en finger på pulsen ift., hvad der sker omkring dig i styrelsen.

Løn og ansættelsesforhold
Stillingen forventes at blive besat som fuldmægtig/specialkonsulent. Ansættelsesforhold er efter gældende overenskomst. Stillingerne er på 37 timer, og er til besættelse snarest muligt.

Dit arbejdssted bliver København.

Det er en forudsætning for din ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen.

Yderligere information
Du kan få mere at vide om stillingen hos projektleder, Tamara Holby, på +45 41780371. Ved spørgsmål angående personaleforhold, bedes du kontakte HR-partner, Alberthe Lyk Sällberg, på +45 41780400.

Ansøgning
Send dit CV via Trafikstyrelsens elektroniske ansøgningsportal på www.Trafikstyrelsen.dk senest søndag den 3. marts 2024.

Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende danske samfund. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Projektleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i København V.

Jobbet er oprettet på vores service den 16.2.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Projektleder
  • København V
  • Søndag den 03. marts 2024

Lignende jobs

  • Projektleder i København

    Stillingsbeskrivelse:Brænder du for tværfaglig ledelse og koordinering indenfor byggeri? Finder du motivation i spændingsfeltet mellem byggeteknisk kompleksitet, menneskelige samarbejdsrel..
    • Projektleder
    • København
    Få mere info
  • Projektleder i København Ø

    Brænder du for at lede implementerings- og migreringsprojekter og samle grupper af individer mod et fælles mål? Er du passioneret omkring at skabe innovative infrastrukturløsninger og besidder den .
    • Projektleder
    • København Ø
    Få mere info
  • Projektleder i København

    <p>Har du erfaring med projekt- og disciplinledelse af større og komplekse elinstallationer og automationsløsninger til forsyningssektoren? Vil du flytte grænserne for dit fag, mens du udvikl..
    • Projektleder
    • København
    Få mere info
  • Projektleder i København S

    Er du en handlekraftig og selvstændig projektleder, der formår at binde enderne sammen på tværs af en kompleks organisation? Er du ekspert i forankring af resultater, og kan du skabe organisatorisk..
    • Projektleder
    • København S
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som projektledere i København V

Herunder ser du udviklingen i udbudte projektleder i København V over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal projektledere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte projektledere over tid

Dato Alle jobs som projektledere
28. maj 2024 0
27. maj 2024 0
26. maj 2024 0
25. maj 2024 0
24. maj 2024 0
23. maj 2024 0
22. maj 2024 0
21. maj 2024 0
20. maj 2024 0
19. maj 2024 0
18. maj 2024 0
17. maj 2024 0
16. maj 2024 0
15. maj 2024 0
14. maj 2024 0
13. maj 2024 0
12. maj 2024 0
11. maj 2024 0
10. maj 2024 0
9. maj 2024 0
8. maj 2024 0
7. maj 2024 0
6. maj 2024 0
5. maj 2024 0
4. maj 2024 0
3. maj 2024 0
2. maj 2024 0
1. maj 2024 0
30. april 2024 0
29. april 2024 0
28. april 2024 0