Psykolog eller læge til stilling som forskningsassistent i Psykiatrien

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Aalborg Øst

Aalborg Universitetshospital, Psykiatrien, søger psykolog eller læge, der kan indgå som forskningsassistent i projekter, hvor vi undersøger nye behandlingsmetoder til psykose med brug af virtual reality. Der er tale om en tidsbegrænset stilling på 10 måneder, med mulighed for forlængelse.

Psykose-afdelingen ved Aalborg Universitetshospital, Psykiatrien, indgår aktuelt i 2 projekter, hvor vi undersøger nye behandlingsformer til patienter med psykoselidelser. I det ene projekt, Challenge, afprøver vi behandling af stemmehøring med brug af virtual reality overfor standardbehandling. I det andet projekt, FaceYourFears, undersøger vi patienter med vrangforestillinger eller selvhenførende idéer og tester to behandlingsformer overfor hinanden, kognitiv adfærdsterapi vs. kognitiv adfærdsterapi med brug af virtual reality.

Begge projekter er tværregionale og randomiserede, kontrollerede forsøg. Vi søger derfor efter en forskningsassistent, der kan varetage udredning af deltagerne ved inklusion før behandling (baseline), efter behandling (follow-up) og igen efter 3-6 måneder (afsluttende follow-up). For begge studier gælder, at dataindsamling foregår blindet, dvs. at du som dataindsamler ikke må vide, hvilken type behandling patienterne får. Du vil derfor ikke være en del af selve behandlingen.

Challenge forventes at afslutte rekruttering i maj 2023 og FaceYourFears i oktober 2023.

Om jobbet
Vi søger en psykolog/læge, der skal assistere vores nuværende forskningsassistenter i udredningen. Arbejdet består primært i at foretage de psykopatologiske interviews og ratings, der er nødvendige for at analysere effekt af behandlingen. Du vil samtidig være en nøglemedarbejder til rekruttering af patienter til forskningsprojekter i psykosesøjlen gennem tæt kontakt med klinikere i psykiatriens ambulatorier. Du forventes at kunne arbejde opsøgende, struktureret og selvstændigt.

I mindre omfang vil ansøgning om projektmidler også være en del af stillingen; dette i samarbejde med projektleder og ph.d.-studerende.

Om dig
  • Vi søger en psykolog/læge, der har viden om og gerne erfaring inden for psykoseområdet.
  • Du har interesse og flair for klinisk forskning.
  • Du har et godt overblik med sans for detaljer, er ansvarsbevidst og kan tilrettelægge din tid med målet for øje.
  • Du er ikke bange for at være opsøgende over for klinikerne, fortælle om projektet og rekruttere.
  • Samtidig er du interesseret i og opmærksom på de mennesker, du sidder overfor i udredningen, og du prioriterer højt, at det skal være en god oplevelse for dem at deltage i forskning.


Vi tilbyder
En interessant stilling inden for et spændende arbejdsfelt, hvor du kan bidrage til at skabe ny viden om behandlingsmetoder til gavn for mennesker med psykose. Du vil få opbygget en stor viden og erfaring med kliniske forskningsprojekter såvel som udredningen indenfor psykoseområdet. Der er oplæring og supervision knyttet til stillingen, ligesom der vil være sparring og samrating med forskningsassistenter i København.

Om os
Vi har netop gennemgået en omorganisering og indført Den patientnære ledelsesorganisering. På baggrund heraf er Psykiatrien i Region Nordjylland organiseret i disse områder:
  • Almenpsykiatrisk Afdeling, Syd
  • Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling
  • Retspsykiatrisk Afdeling
  • Almenpsykiatrisk Afdeling, Nord
  • Ældrepsykiatrisk Afdeling


Almenpsykiatrisk Afdeling, Syd dækker åbne samt intensive sengeafsnit, en psykiatrisk skadestue med modtagelse og en omfattende ambulant funktion.
Børne- og Ungdomspsykiatrien samt Retspsykiatrisk Afdeling har begge sengeafsnit og ambulante funktioner. Disse tre afdelinger er alle placeret i Aalborg.
I Brønderslev har vi Almenpsykiatrisk Afdeling, Nord samt Ældrepsykiatrisk Afdeling, som begge har forskellige sengeafsnit og ambulante tilbud.

Psykoseafdelingen hører til under Almenpsykiatrisk Afdeling, Syd og holder til på Brandevej 5 i Aalborg Øst. Den består af to ambulatorier (OPUS - Ambulatorium for Unge med Skizofreni og Ambulatorium for Psykoser) og to sengeafsnit (S1 og S2). Forskningspersonale fra begge projekter er tilknyttet OPUS og ansættes under ambulatorieleder Ditte Lammers Vernal, der er leder i Nordjylland på begge projekter og indgår i de nationale projektgrupper.

Personalet på psykoseområdet består af læger, psykologer, sygeplejersker, socialrådgivere, ergoterapeuter, fysioterapeuter og lægesekretærer. Dine nærmeste samarbejdspartnere bliver projektleder og de to andre forskningsassistenter i ambulatoriet. I alt er ca. 10 medarbejdere i psykoseafdelingen involveret i forskning, hvoraf de fleste er psykologer.

Vil du vide mere?
Har ovenstående vakt din interesse, eller ønsker du yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte os:.
  • Ditte Lammers Vernal, specialpsykolog, lektor i psykiatri, ambulatorieleder og projektleder i Nordjylland,
  • Mads Juul Christensen, psykolog, ph.d. studerende og forskningsassistent,
  • Mette Kathrine Nielsen, psykolog og forskningsassistent,


Alle ovennævnte kan også træffes telefonisk via sekretær på telefon nummer 97 64 34 59.

Du kan læse mere om Psykiatrien i Region Nordjylland på hjemmesiden .

Det praktiske
Ansættelse: Vi ønsker, at du tiltræder 1. maj 2023, så du kan nå at blive oplært inden sommerferien. Stillingen er tidsbegrænset og løber indtil 28. februar 2024.

Ansøgningsfrist: Søndag den 5. marts 2023
Samtaler afholdes: Onsdag den 8. marts 2023

Arbejdstiden: Der er tale om en stilling på fuld tid med normal arbejdstid mandag-fredag med mulighed for fleksibel tilrettelæggelse. Det vil være en fordel, at du indimellem har mulighed for at varetage udredning lidt senere på dagen hos patienter, der er i job/uddannelse.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Arbejdsstedet er Brandevej 5, 9220 Aalborg Ø.

Kørekort: Størstedelen af udredninger foregår på Brandevej, men der vil også indimellem være udredning på psykiatriens andre matrikler. Du skal derfor have kørekort.
  • Vi indhenter referencer på den person vi ønsker at ansætte. Er det påkrævet for stillingen, indhenter vi også straffeattest og børneattest.
  • I Region Nordjylland har vi røgfri arbejdstid.
  • eksamenspapirer og eventuelle bilag.
  • Vi modtager udelukkende ansøgninger via linket i stillingsopslaget. Ansøgninger sendt på mail, vil ikke blive behandlet.


OBS: Vi gør opmærksom på, at OPUS aktuelt har 3 stillinger i opslag til psykologer:
  • Psykolog som primærbehandler
  • Psykolog til kognitiv udredning
  • Psykolog/læge som forskningsassistent

Der er samme ansøgningsfrist for de 3 stillinger, og vi forventer at afholde samtalerne samlet. Du er velkommen til at søge alle stillinger og kan evt. markere, om du har en præference.

Om Region Nordjylland
Region Nordjylland leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er ca. 15.000 medarbejdere om opgaven, der med et utal af forskellige fagligheder hver dag arbejder for at skabe værdi for de nordjyske patienter og borgere og et sammenhængende Nordjylland. Hos os kan du både gøre karriere, gøre hver dag vigtig og gøre en forskel. Læs mere om regionen på .


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Psykolog", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Aalborg Øst.

Jobbet er oprettet på vores service den 14.2.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Psykolog
  • Aalborg Øst
  • Søndag den 05. marts 2023

Lignende jobs

  • Psykolog i Aalborg

    Motiveres af at arbejde i et miljø, hvor du er med til at forme hv..
    • Psykolog
    • Aalborg
    Få mere info
  • Psykolog i Aalborg

    Din hverdag Som psykolog hos UngTerapi kommer du til at hjælpe unge og voksne med psykologsamtaler. Det er primært unge mellem 12-30 år samt deres forældre. Vi er et varmt og fagligt funderet..
    • Psykolog
    • Aalborg
    Få mere info
  • Psykolog i Hele Danmark

    Vi har travlt og udvider derfor på både voksenområdet og børneområdet og mangler dig som vores nye psykologkollega! [xxxxx] Nærhospital udvider sine teams i både Viborg, Kolding og Roskilde,.
    • Psykolog
    • Hele Danmark
    Få mere info
  • Psykolog i Hele Danmark

    Psykolog søges til organisation/virksomhed i Hele Danmark
    • Psykolog
    • Hele Danmark
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som psykologer i Aalborg Øst

Herunder ser du udviklingen i udbudte psykolog i Aalborg Øst over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal psykologer.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte psykologer over tid

Dato Alle jobs som psykologer
1. maj 2024 0
30. april 2024 0
29. april 2024 0
28. april 2024 0
27. april 2024 0
26. april 2024 0
25. april 2024 0
24. april 2024 0
23. april 2024 0
22. april 2024 0
21. april 2024 0
20. april 2024 0
19. april 2024 0
18. april 2024 0
17. april 2024 0
16. april 2024 0
15. april 2024 0
14. april 2024 0
13. april 2024 0
12. april 2024 0
11. april 2024 0
10. april 2024 0
9. april 2024 0
8. april 2024 0
7. april 2024 0
6. april 2024 0
5. april 2024 0
4. april 2024 0
3. april 2024 0
2. april 2024 0
1. april 2024 0