Stå i spidsen for at udvikle og eksekvere ny salgsstrategi som Head of Sales i netop fusioneret SaaS virksomhed med m...

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Åbyhøj

Markedet for POS-systemer er i hastig udvikling, og vi vil være én af frontløberne. Som Head of Sales træder du ind på et tidspunkt, hvor dagligdagen er vanvittigt spændende, og hvor du har en stor indflydelse på fremtiden. Amero og FlexPOS er netop fusioneret under navnet Amero, så stien er lagt til at forløse vores store potentiale. Det skal ske ved at løfte vores salg til næste niveau, så vi står endnu skarpere i markedet med det, vi kan. Der kommer du ind i billedet.

Som Head of Sales i Amero får du ansvaret for at se på vores tilgang til salg med nye øjne, hvor du i tæt parløb med vores CEO og Head of Marketing udvikler og eksekverer på en ny salgsstrategi som ét fusioneret selskab, hvori der også indgår en værdiskabende partner-strategi for de andre forhandlere af FlexPOS. Salgsstrategien begejstrer og motiverer de seks dygtige konsulenter i salgsteamet, så I sammen sætter en ny standard for salg til både nye og eksisterende kunder. Du ved også, at en vellykket salgsstrategi ikke kan stå alene, så dit drive for at lede og udvikle mennesker kommer til udtryk dagligt i dine dialoger med salgsteamet.

Vi tilbyder dig en potentielt karrieredefinerende udvikling i ledelse og salg, hvor du står i spidsen for at sætte strøm til den vækst, vi tror på er lige om hjørnet. Du bliver en del af en virksomhed med en levende kultur båret af værdier som en integreret del af dagligdagen. Vi går efter, og er vilde med, stærke resultater og store ambitioner, men vi går ikke på kompromis med vores værdier og et familie- eller fritidsliv, der skal hænge sammen.

Her er nogle af de store fokusområder, der gør dig til en succes de første 3-12 måneder som Head of Sales:

  • Du skaber hurtigt tillid i teamet, når du bringer din høje salgsfaglighed og stærke ledelsesegenskaber i spil. Du sparrer, støtter, udfordrer og går foran i udlevelsen af vores værdier, så alle i teamet spilles gode. Efter 6 måneder høster du frugten af din ledelsesmæssige tilgang ved, at du scorer +85 på Ledelse i vores GAIS-måling (GAIS måler graden af arbejdslyst i teamet).
  • Du er nysgerrig på Ameros løsninger og de interne processer, så efter to måneder har du et godt indblik i både vores hardware- og softwareløsninger samt salgsprocesserne. Du stiller mange spørgsmål, for du vil være sikker på, at du forstår det. Du tager med på kundemøder, lytter med på kundedialoger i telefonen og kommer med på kundeinstallationer. Din store lærevillighed gør, at du kan sparre med salgsteamet om deres dialoger med kunderne og rådgivningen af løsningerne, og både du og salgsteamet kan se, at det har en positiv indvirkning på kvaliteten af salgsindsatserne.
  • Du er vild med vores værdi om at være ét team, så du sætter dig grundigt ind i, hvordan de andre teams i Amero er skruet sammen, og hvordan interaktionen med salgsteamet og salgsprocesserne er, så vi på tværs af Amero kan agere som ét team og med systemmæssige processer, som understøtter det. Ser du forbedringsmuligheder, tager du fat på det, og du sørger for, at det bliver eksekveret med god inddragelse af de andre teams.
  • Efter 9 måneder er der udviklet en salgsstrategi, der er velfunderet i dit nu store kendskab til Amero. Du har i processen været i dialog med de andre FlexPOS-forhandlere, så du kender deres styrker. Du ved også, at indgående markedskendskab er vigtig for, at det kan blive en vellykket salgsstrategi, og derfor indhenter du den viden, som du har brug for, herunder dialoger med mulige partnere. Du har fra dag et tænkt marketing ind som en altafgørende del af salg i Amero, og du har løbende inddraget salgsteamet samt andre relevante interessenter i Amero og måske endda dygtige eksterne folk. Du ved, at alle inputs ikke kan tages med, og du har modet til at sætte en tydelig retning. Efter 12 måneder er implementeringen godt i gang med positive indikationer til følge, og de foreløbige resultater evalueres, så vi ved, om vi er på rette vej.

Når vi ser længere frem…

…så ønsker vi at fortsætte væksten, og det vil naturligt åbne muligheder for dig. Hvis du kan og vil, ser vi en fremtid, hvor du kan blive det kommercielle talerør i Amero, som du bringer ind i ledelsen og udviklingen af Amero, så du får større strategisk indflydelse på forretningen.

Vi forestiller os, at du…

…ved, at du er drevet af at lede mennesker og udvikle salgsorganisationer, og at du har gjort det med succes før. Du har forståelse for mekanismerne i en SaaS-drevet forretning, og du bringer en høj grad af IT- og forretningsforståelse. Når snakken falder på marketing, ser du det som det mest naturlige i verden, at tæt sparring og evaluering af både online og offline initiativer mellem salg og marketing er altafgørende for at lykkes.

Det vigtigste er, at du ikke kan vente med at få lov til at være en del af en virksomhed, der har store ambitioner, og hvor det ikke er en kliche at sige, at det skal være sjovt at gå på arbejde.

Din kommende karrieredefinerende arbejdsplads

Amero har siden 2011 leveret POS-løsninger som forhandler af FlexPOS kassesoftware, der startede i 2005. I dag er vi én virksomhed, hvor der stadig er adskillige andre forhandlere af FlexPOS. Fusionen bliver officiel i efteråret 2023, når årsregnskaberne er indgivet, og Erhvervsstyrelsen har godkendt fusionen. Den 2. oktober flytter vi sammen i nyrenoverede lokaler på Gunnar Clausens Vej 32, 8260 Viby J.

Vores +1000 kunder spænder fra den nystartede tøjbutik til de helt store kæder, offentlige institutioner samt museer og attraktioner. Vi er i dag +40 medarbejdere, der værdsætter værdien i at være ét team, og hvor vi er dedikerede til fingerspidserne for det, vi laver. Vi hygger os med jokes over kaffemaskinen og et spil dart, og så har vi en fantastisk personaleforening, der laver mange givende arrangementer.

Er du klar til at stå i spidsen for at udvikle og eksekvere en ny salgsstrategi?

Så glæder vi os meget til at modtage dit CV samt en kort ansøgning på skrift eller meget gerne en simpel video (maks. 100MB), hvor du sætter nogle ord på, hvorfor du bliver begejstret ved tanken om at arbejde for Amero i en rolle som Head of Sales.

Søg stillingen nederst på siden, som du kommer til at ved at klikke på linket for at søge jobbet.

Stillingen er i Aarhus. Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at ringe til HR-direktør Sebastian Kastrup på +45 69 13 79 43 eller [email protected]. Deadline for ansøgningsfristen er hurtigst muligt, da vi afholder samtaler løbende.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Salgschef", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i Åbyhøj.

Jobbet er oprettet på vores service den 26.8.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Salgschef
  • Åbyhøj
  • Fredag den 22. september 2023

Lignende jobs

  • Salgschef i Århus N

    Are you looking for an exciting challenge in a dynamic and fast-growing company in the IoT industry? Do you have international experience from high-level, value-based selling in the tech industry?Y..
    • Salgschef
    • Århus N
    Få mere info
  • Salgschef i Århus

    🇵🇱 Account Executive - Polish speaking Formalize Aarhus Full-time Salary Competitive Are you looking for challenges and want to invest in your professi..
    • Salgschef
    • Århus
    Få mere info
  • Salgschef i Århus

    🇩🇪 Account Executive - German speaking (Aarhus) Formalize Aarhus Full-time Salary Competitive If you can recognize this, then you are the one we are lo..
    • Salgschef
    • Århus
    Få mere info
  • Salgschef i Århus

    Account Executive Beefit Aarhus Full-time Salary Competitive Velkommen til Beefit 🚀Her er en unik mulighed for at komme helt ind bag kulissen i en hurt..
    • Salgschef
    • Århus
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som salgschef i Åbyhøj

Herunder ser du udviklingen i udbudte salgschef i Åbyhøj over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal salgschef.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte salgschef over tid

Dato Alle jobs som salgschef
12. maj 2024 0
11. maj 2024 0
10. maj 2024 0
9. maj 2024 0
8. maj 2024 0
7. maj 2024 0
6. maj 2024 0
5. maj 2024 0
4. maj 2024 0
3. maj 2024 0
2. maj 2024 0
1. maj 2024 0
30. april 2024 0
29. april 2024 0
28. april 2024 0
27. april 2024 0
26. april 2024 0
25. april 2024 0
24. april 2024 0
23. april 2024 0
22. april 2024 0
21. april 2024 0
20. april 2024 0
19. april 2024 0
18. april 2024 0
17. april 2024 0
16. april 2024 0
15. april 2024 0
14. april 2024 0
13. april 2024 0
12. april 2024 0